Omfattende protester kan aendre Tysklands politiske landskab
Utilfredse landmaend og strejker i transportsektoren er toppen af et tysk isbjerg af protester. Populister på begge fløje gør klar til at høste gevinsten.
Der er iskoldt på pladsen foran Brandenburger Tor, men stemningen i forsamlingen synes at afspejle et Tyskland på vej mod det politiske kogepunkt.
»Wir haben die Schnauze voll« – vi har fået mere end nok – synger maengden med et par tusind demonstranter, mens den venter på flere talere fra et podium opstillet foran den tyske hovedstads vartegn.
Det er organisationen Freie Bauern (Frie Landmaend), som har indkaldt demonstrationen få hundrede meter fra den tyske Forbundsdag og Kanslerkontoret. Aktionen her i det centrale Berlin, hvor over 500 traktorer og andre køretøjer spaerrer en af byens store gennemkørselsveje, er et led i en landsdaekkende aktionsuge.
Over alt i Tyskland protesterer titusinder af landmaend frem til mandag bl.a. mod en delvis afskaffelse af statslige subsidier til traktordiesel.
»Det bringer først og fremmest den sikre forsyning med hjemlige kvalitetsfødevarer i fare på laengere sigt,« siger Joachim Rukwied, formand for de tyske landmaend, til regionalmediet RBB.
Ikke alle i demonstrationen synes dog at vaere drevet bare af bekymring for tysk landbrugs fremtid, endsige have saerlig meget muld under neglene. Kvaerulanter og konspirationsteoretikere af mange forskellige afarter er dukket op med transparenter og hjemmelavede skilte med opildnende budskaber.
»Republikken dør, og regeringen er dens morder,« siger ét.
»Sammenhold mod hybridkrigen mod folket,« står der på et andet.
Minustemperaturer og en kold blaest laegger en naturlig daemper på gemytterne denne dag ved Brandenburger Tor, men vreden mod politikerne i Berlin i almindelighed og den siddende koalitionsregering i saerdeleshed er ikke til at tage fejl af.
»Regeringen er i gang med at køre Tyskland helt i saenk. Den må stoppes,« siger en demonstrant, der praesenterer sig som Heiner fra Brandenburg.
Billeder af en traktor påmonteret en galge er blevet delt flittigt på sociale medier, og i sidste uge forsøgte ophidsede aktivister med tilknytning til bondebevaegelsen at storme en faerge i Nordtyskland, hvor økonomiog klimaminister Robert Habeck – en grøn politiker, der er blevet en saerlig skydeskive for protesterne – befandt sig.
Frygt for fremtiden
Landmaendenes aktioner, der begyndte kort før jul, kommer på et tidspunkt, hvor også flere andre grupper har mistet tålmodigheden.
Fra onsdag blev de tyske jernbaner igen ramt af strejke med krav om store lønstigninger fra togpersonalets side. Strejken førte til omfattende aflysninger og yderligere prøvelser for landets hårdtramte pendlere.
Der er ingen sammenhaeng mellem de to aktioner, men de bidrager begge til den generelle stemning af krise i samfundet – og til de elendige opinionstal for den siddende trafiklyskoalition af socialdemokraterne i SPD, De Grønne og det liberale FDP, hvis partifarve er gul.
Denne uges aktioner har allerede skabt splittelse i bl.a. SPD, hvor magtfulde ministerpraesidenter i flere delstater har sagt fra i forhold til udfasningen af subsidierne.
Mere generelt har coronaårenes usikkerhed efterfulgt af en periode med høj inflation og lav vaekst taeret både på befolkningens realindkomster og på fornemmelsen af, at Tyskland er på vej i den rigtige retning.
Magasinet Spiegel skriver om »en krise, der omfatter alt og er alle steder«, i den tidligere så velsmurte tyske økonomi:
»Forbundsrepublikken står over for et historisk højt niveau af usikkerhed. Politik, teknologi, konkurrenceevne – det hele skaelver.«
Den mest umiddelbare konsekvens er, at befolkningen giver regeringen absolut dumpekarakter. Ifølge en nylig måling fra tv-nyhedsprogrammet Tagesschau er hele 82 pct. af tyskerne enten noget eller meget utilfredse med koalitionen bag kansler Olaf Scholz.
I hvor høj grad krisen har rystet dele af befolkningens tillid til demokratiet som institution, er uklart, og her kan de vrede paroler ved demonstrationerne give et fingerpeg om dele af folkestemningen.
Et studie fra taenketanken Friedrich-Ebert-Stiftung og universitetet i Bonn sidste år viste i hvert fald en meget høj grad af bekymring for fremtiden: Naesten 85 pct. af de adspurgte vurderede, at det