TYSK POLITIK

Siden december 2021 er Tyskland blevet regeret af den såkaldte trafiklyskoalition bestående af socialdemokraterne SPD, De

Grønne og det liberale FDP. Ved forbundsdagsvalget i september 2021 fik de tre partier ca. 52 pct. af de afgivne stemmer, i dag ligger de i et gennemsnit af målinger til ca. 33 pct.

Ifølge en måling fra tysk tv er kun 20 pct. af de adspurgte tilfredse med kansler Olaf Scholz, det laveste niveau siden målingen først blev foretaget i 1997.

Det naeste valg til forbundsdagen skal holdes senest i oktober 2025, men i år venter et valg til Europa-Parlamentet og valg i tre østtyske delstater.

Tyskland, man overdrager til kommende generationer, vil vaere i dårligere stand, end tilfaeldet er i dag.

Opbakningen til det tyske demokrati er ifølge undersøgelsen ganske stabil, men brudfladerne er også til at få øje på: Mens 48 pct. er tilfredse med demokratiet, så er 51 pct. i varierende grad utilfredse – og en tredjedel af disse »overhovedet ikke tilfredse«.

Populister på fremmarch

Den stigende uro har indtil videre givet de parlamentariske protestpartier vind i sejlene, og de ligger heller ikke på den lade side denne januardag.

For samtidig med landmaendenes protest foran Brandenburger Tor er der fuld gang i en begivenhed, som afspejler opbruddet i tysk politik.

I forbundsregeringens pressecenter få minutters gang fra pladsen praesenterer Tysklands mest kendte og omstridte venstrefløjspolitiker Sahra Wagenknecht sit nye parti. Det stiller op til valget til Europa-Parlamentet i juni og deltager i september i en trio af vigtige delstatsvalg i Østtyskland, hvor utilfredsheden er saerligt markant.

»Vi er overbeviste om, at vi i dag laegger grundstenen til et parti, der har potentialet til at aendre forbundsrepublikkens partibillede,« lyder Sahra Wagenknechts selvsikre prognose.

Der gisnes om, hvilken opbakning det nye parti, der ikke definerer sig som venstreorienteret i traditionel forstand, men på populistisk facon kombinerer socialistisk fordelingspolitik og konservativ vaerdipolitik, f.eks. hvad angår klimaforandringer og indvandring, kan forventes at opnå.

Det er et folkeparti, ikke et venstrefløjsparti, som man er i faerd med at skabe, indskaerper Wagenknecht:

»Vi kommer ikke til at bruge disse betegnelser om os selv,« siger hun.

Regionale målinger i delstaten Brandenburg, der omkranser Berlin, giver det nye parti en opbakning på 11-12 pct. forud for et regionalvalg i september.

At dømme efter den kraftigt stigende tilslutning til det højrenationalistiske Alternative für Deutschland,