FN-helikopter nødlandede lige i armene på terrorgruppe
En international helikopterbesaetning blev pågrebet af somaliske al-Shabaaboprørere, som plyndrede helikopteren og braendte den af.
Besaetningen på en FN-helikopter er landet i deres livs mareridt.
På grund af tekniske problemer måtte helikopteren onsdag nødlande i Galmudug i det centrale Somalia – lige i armene på islamistiske oprørere fra terrorgruppen al-Shabaab.
En lokal embedsmand siger til nyhedsbureauet AP, at der var seks udlaendinge og en somalier om bord på helikopteren. Ifølge ham blev én draebt og fem taget til fange af formodede oprørere, mens den sidste om bord meldes savnet.
Efter at have plyndret helikopteren braendte oprørerne den af.
FN-missionen i Somalia, UNSOM, holder kortene helt taet til kroppen, men bekraefter, at der har vaeret »en haendelse« med en helikopter, som var på en evakueringsmission.
Ifølge UNSOM er der tale om en lejet helikopter, men nationaliteterne på besaetningsmedlemmerne kendes ikke.
UNSOM oplyser i en kortfattet meddelelse, at »undsaetningen er i gang«, men spørgsmålet er, hvor meget FN kan stille op.
Al-Shabaab er – ifølge den amerikanske general SteAl-Shabaab phen Townsend – »den største, rigeste og mest dødbringende gren af al-Qaeda i verden.«
Terrororganisationen har angiveligt taette bånd til Iran, som også støtter bl.a. den militante Hamas-bevaegelse i Gaza, Hizbollah i Libanon og de yemenitiske houthioprørere, som angriber civil skibstrafik i Det Røde Hav.
Den tilfangetagne helikopterbesaetning risikerer derfor at blive endnu en brik i Mellemøstens spraengfarlige magtspil.
Al-Shabaab blev dannet i 2006 og kaempede først mod etiopiske styrker, som rykkede ind i Somalia for at støtte en vaklende overgangsregering.
I en periode kontrollerede ekstremisterne store dele af det sydlige Somalia, men en afrikansk interventionsstyrke under mandat fra Den Afrikanske Union pressede dem i defensiven.
I august 2011 måtte alShabaab opgive kontrollen med hovedstaden, Mogadishu, og godt et år senere blev terroristerne smidt ud af havnebyen Kismayu.
Kenya er hovedfjende
I dag huserer al-Shabaab mest i de centrale og sydlige landdistrikter, hvor befolkningen bl.a. er underlagt den traditionelle sharialovgivning – og borgerkrigen kører stadig for fuld udblaesning.
Det anslås, at al-Shabaab har omkring 10.000 mand under våben, og oprørerne menes at stå bag en raekke terrorangreb i Somalia – herunder en selvmordsaktion i 2017 i Mogadishu, hvor 500 mennesker blev draebt.
udnaevnte i 2011 nabolandet Kenya til en af sine hovedfjender, da kenyanerne sammen med bl.a. Uganda og Burundi sendte tropper til Somalia for at bekaempe ekstremisterne.
Siden udførte al-Shabaab en stribe terrorangreb i Kenya, isaer i graenseområdet til nabolandet Somalia. Men også den kenyanske hovedstad, Nairobi, har flere gange vaeret ramt af terroren.
I 2013 angreb al-Shabaabekstremister Nairobis førende butikscenter, Westgate Shopping Mall, og skød vildt omkring sig. Først mere end tre døgn senere var terroristerne nedkaempet efter et blodbad, hvor 67 mennesker blev draebt, og flere end 170 såret.
Og i januar 2019 slog oprørerne igen til i den kenyanske hovedstad. Denne gang blev 22 draebt, og 27 såret, da en gruppe terrorister angreb luksushotellet DusitD2 i Westland-kvarteret og åbnede ild mod både hotelgaester og personale.
Flere angreb er sket under fodboldkampe, fordi lederen af al-Shabaab, Ahmed Abdi Godane, der den 1. september 2014 blev draebt i et amerikansk droneangreb i det sydlige Somalia, hadede fodbold og erklaerede, at muslimske maend ikke må se andre maend »hoppe op og ned«, mens de sparker til en bold.
I 2014 slog maskerede terrorister f.eks. til i den lille kystby Mpeketoni nord for Mombasa i Kenya. Under en fodboldkamp i fjernsynet gik de målrettet efter ikkemuslimske maend og draebte mindst 49 kenyanere.
Spørgsmålene fra dommerne var hypotetiske, men måske relevante i forhold til manden, de var rettet mod.
Mener Donald Trump og hans advokater i fuld alvor, at amerikanske praesidenter straffrit har ret til at likvidere politiske rivaler eller at saelge militaere hemmeligheder til fjendtligsindede magter?
Under et retsmøde i en appeldomstol i Washington D.C. advarede den republikanske valgfavorit om, at der vil opstå kaos i USA, hvis dommerne afviser hans anmodning om fuld immunitet mod retsforfølgelse.
Truslerne om politisk vold går ofte igen i Trumps kampagne op til praesidentvalget i november. Tilbage i 2016 sagde han, at han ikke ville miste vaelgere, hvis han stillede sig op på 5. Avenue i New York og skød en mand.
I de senere uger er hans retorik blevet endnu mere ekstrem.
På et valgmøde fredag fordømte Joe Biden sin forgaenger for at naegte at afvise vold som et politisk redskab. Praesidenten tordnede, at vold aldrig vil blive acceptabelt i det amerikanske demokrati.
I den konkrete sag truer Trump tirsdag med at udløse kaos, hvis de kriminelle anklager fører til, at han taber valget i november. Som en velkendt taktik gentog han sin forklaring om, at han ikke har gjort noget forkert, og at han er offer for en politisk heksejagt fra praesident Bidens justitsministerium.
Immunitetens raekkevidde?
Det centrale spørgsmål i sagen er raekkevidden af den forfatningssikrede immunitet, som siddende og tidligere praesidenter er beskyttet af.
Omfanget af en praesidents strafferetlige immunitet er aldrig blevet prøvet ved amerikanske domstole, fordi ingen praesidenter før Trump er blevet anklaget for alvorlige forbrydelser.
De tre dommere, hvoraf to er udpeget af Joe Biden og den tredje af tidligere praesident George H.W. Bush, virkede skeptiske og vil måske vende tommelfingeren ned for Trump, når de om et par uger kommer med deres afgørelse.
Sker det, vil sagen blive ekspederet videre til USA’s højesteret, hvor seks af de ni dommere er konservative. Højesteret har allerede accepteret at behandle delstaterne Colorado og Maines forbud mod at lade Trump deltage i primaervalget baseret på en bestemmelse i forfatningen om, der blokerer for embedsmaend, der har vaeret indblandet i oprør.
Det hele risikerer at ende i en langvarig forsinkelse af de i alt fire retssager mod Trump, der, hvis han vinder valget, må udskydes i mindst fire år. Eller helt droppes, hvis han forinden benåder sig selv.
Den første retssag om anklagen mod Trump for sammen med medsammensvorne at udnytte stormløbet på Kongressen den 6. januar 2021 til at forhindre valget af Joe Biden er planlagt til at begynde den 4. marts.
Trump haevder, at han er beskyttet af immunitet. Hans advokat, John Sauer, svarede ja på et spørgsmål fra dommeren, Florence Pan, der ville vide, om en praesident straffrit kan saelge benådninger eller militaere hemmeligheder, eller om en praesident kan bede specialstyrker fra Seal Team Six om at myrde en politisk rival.
Forsvareren holdt sig til, at en tidligere praesident kun kan anklages for alvorlige forbrydelser, hvis vedkommende først er dømt i en rigsretssag af to tredjedele af medlemmerne af Senatet.
Trump har gentagne gange truet med at indlede retssager mod Joe Biden, hvis han vinder praesidentvalget i november. Truslen blev gentaget i en video på Trumps sociale medie, Truth Social, lige før retsmødet:
»Hvis jeg ikke får immunitet, får den korrupte Joe Biden heller ikke immunitet.«
Samme argument brugte hans forsvarer. Sauer forudser, at dommerne vil åbne en Pandoras aeske med alle mulige søgsmål mod tidligere praesidenter fra politiske modstandere, hvis Trump ikke tilkendes immunitet.
Sager mod Biden og Obama
Efter høringen tilføjede Trump, at uden immunitet vil det vaere muligt at retsforfølge Biden eller tidligere praesident Barack Obama for handlinger som tilbagetraekningen fra Afghanistan i 2021, illegal indvandring fra Mexico eller droneangreb rundtom i verden.
Opgaven for domstolene er at tage stilling til, om en praesidents immunitet også gaelder, efter at han har tabt et praesidentvalg. Formelt var Trump stadig praesident frem til indsaettelsen af Joe Biden den 20. januar 2021.
James Pearce fra justitsministeriet fastslog i retten, at indtil denne sag har ingen praesident kraevet strafferetlig immunitet ud over embedsperioden.
»Praesidenten har en unik forfatningsmaessig rolle. Han er ikke haevet over loven,« sagde Pearce.
Siden stormløbet på Kongressen for tre år siden har Trump i stigende grad forsvaret oprørerne. Forleden
Hvis jeg ikke får immunitet, får den korrupte Joe Biden heller ikke immunitet. DONALD TRUMP, TIDL. PRAESIDENT, USA
kaldte han de dømte aktivister for gidsler, som skal løslades.
Alt sammen er led i en stadig mere ekstrem retorik. På valgmøder nøjes den tidligere praesident ikke kun med at nedgøre og latterliggøre modstandere eller udenlandske ledere, han slynger også i stigende grad om sig med voldelige vendinger.
I de senere uger har han opfordret til at henrette den tidligere forsvarschef Mark Milley for forraederi, og han har advaret om, at butikstyve kan vente at blive skudt, når han igen bliver praesident. Han har kaldt New Yorks statsanklager, Letitia James, der er sort, for »korrupt« og »en racist«, og opfordret sine tilhaengere til at gå efter hende.
Også Jack Smith, der som saerlig anklager har fået jobbet med at tiltale Donald Trump for stormen mod Kongressen og for at have forsøgt at underminere resultatet af det legitime praesidentvalg i 2020, har fået kaerligheden at føle.
Han har fået vedtaget et begraenset fogedforbud på grund af Donald Trumps truende retorik mod vidner og anklagere.