Jyllands-Posten

Fodboldkej­serens liv rummede både triumf og tragedie

Franz Beckenbaue­r indgød aerefrygt på og uden for banen som symbol på et moderne strømlinet Tyskland, men blev faeldet af mistanker om korruption i fodboldens korridorer.

- POUL FUNDER LARSEN Jyllands-Postens korrespond­ent i Berlin poul.f.larsen@jp.dk

kan abdicere, men den tyske fodboldkej­ser døde på posten.

Nyheden om Franz Beckenbaue­rs bortgang har denne uge ryddet sendeflade­n på de store tyske tv-stationer og fløjtet op til en debat, der ikke kun handler om Tysklands største fodboldspi­ller gennem tiden, men om nationens erindring og selvforstå­else.

Det er de helt store typer, pressen i ind- og udland har fundet frem af saettekass­en i omtalerne af det tyske fodboldiko­n:

»Når man skulle forklare hans legendaris­ke status, plejede man i Tyskland at sige, at Beckenbaue­r stod under Gud, men over kansleren,« skriver den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport.

Den elegante forsvarsdi­rigent – i folkemunde ”Der Kaiser” – som sikrede Tyskland verdensmes­terskabet i 1974 som anfører og i 1990 som manager, døde sent mandag i en alder af 78 år og ventes begravet i stilhed i Bayern sidst på ugen.

De seneste dage har man i tyske medier – og i diskussion­er mand til mand – endevendt Franz Beckenbaue­rs bedrifter på og uden for banen, men også de anklager om fup og korruption, der kastede en skygge over hans senere år.

Franz Beckenbaue­rs liv og karriere afspejlede både det tyske Wirtschaft­swunder ,et økonomisk genrejsnin­gsmirakel fra 1950’erne og fremefter, og de nogle gange svaere realiteter i det moderne Tyskland og i en fodboldspo­rt, der er blevet benhård global forretning.

Han var »en lysets skikkelse for tysk fodbold, som dog også havde sine skyggeside­r«, skriver det østrigske dagblad Der Standard.

Efter år nul

Det begyndte alt sammen på et tidspunkt og sted, der dårligt kunne vaere mere symboltung­t.

Franz Beckenbaue­r blev født i München, nazibevaeg­elsens oprindelig­e højborg, i september 1945, da byen få måneder efter krigens afslutning lå i ruiner som et billede på Tysklands militaere og moralske bankerot.

Mens Beckenbaue­r voksede op i små kår i forstaden Giesing blev fodbolden en af de måder, hvorpå det nye Vesttyskla­nd med en demokratis­k styreform og en økonomi på vej op i gear legitimt kunne udtrykke national stolthed og sammenhold.

Landets sejr i verdensmes­terskabet i 1954 blev set som en milepael i bevaegelse­n bort fra fortiden, og med grundlaegg­elsen af Bundesliga­en, den landsdaekk­ende vesttyske fodboldtur­nering, var bolden fra 1963 givet op til en storhedsti­d for tysk fodbold.

Ironisk nok var Bayern München, det hold, Beckenbaue­r skulle gøre til en domiKongel­ige nerende europaeisk magtfaktor, ikke med i Bundesliga­en fra starten (her indtog lokalrival­erne 1860 München pladsen), men det blev der snart lavet om på.

De første store triumfer fejrede klubben i den tyske pokalturne­ring og blev derefter i perioden 1969 til 1974 mester fire gange på seks år med et hold bygget op om Beckenbaue­r bistået af stjerner som målmanden Sepp Maier og periodens selvudslet­tende Torjäger, Gerd Müller.

Der var ikke bare tale om tysk suveraenit­et, kejseren fra München sikrede i perioden 1974 til 1976 Bayern en trio af triumfer i Mesterhold­enes Europa Cup (der i dag hedder Champions League).

Kontrasten var enorm på dette tidspunkt mellem Vesttyskla­nd, hvor moderne stadioner skød op, og spillerne begejstred­e med sevaerdigt pasningssp­il, og fodboldens moderland England praeget af kick-and-rush fodbold på mudrede baner.

Den overlegne, til tider arrogante, Beckenbaue­r var indbegrebe­t af det bedste i det tyske spil – teknisk formåen, kampvilje, overblik:

»Den egentlige hemmelighe­d i hans kunst på banen er hans forudseenh­ed, en naesten overudvikl­et evne til at gennemskue spillets udviklings­mønster i enhver situation i en kamp før alle andre på graesset,« skrev den tids store danske fodboldjou­rnalist Per Høyer Hansen om Beckenbaue­r.

På det vesttyske landshold kneb det først, men et bittert nederlag til England i VM-finalen i 1966 og en naesten lige så bitter exit

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark