Fodboldkejserens liv rummede både triumf og tragedie

Franz Beckenbauer indgød aerefrygt på og uden for banen som symbol på et moderne strømlinet Tyskland, men blev faeldet af mistanker om korruption i fodboldens korridorer.

kan abdicere, men den tyske fodboldkejser døde på posten.

Nyheden om Franz Beckenbauers bortgang har denne uge ryddet sendefladen på de store tyske tv-stationer og fløjtet op til en debat, der ikke kun handler om Tysklands største fodboldspiller gennem tiden, men om nationens erindring og selvforståelse.

Det er de helt store typer, pressen i ind- og udland har fundet frem af saettekassen i omtalerne af det tyske fodboldikon:

»Når man skulle forklare hans legendariske status, plejede man i Tyskland at sige, at Beckenbauer stod under Gud, men over kansleren,« skriver den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport.

Den elegante forsvarsdirigent – i folkemunde ”Der Kaiser” – som sikrede Tyskland verdensmesterskabet i 1974 som anfører og i 1990 som manager, døde sent mandag i en alder af 78 år og ventes begravet i stilhed i Bayern sidst på ugen.

De seneste dage har man i tyske medier – og i diskussioner mand til mand – endevendt Franz Beckenbauers bedrifter på og uden for banen, men også de anklager om fup og korruption, der kastede en skygge over hans senere år.

Franz Beckenbauers liv og karriere afspejlede både det tyske Wirtschaftswunder ,et økonomisk genrejsningsmirakel fra 1950’erne og fremefter, og de nogle gange svaere realiteter i det moderne Tyskland og i en fodboldsport, der er blevet benhård global forretning.

Han var »en lysets skikkelse for tysk fodbold, som dog også havde sine skyggesider«, skriver det østrigske dagblad Der Standard.

Efter år nul

Det begyndte alt sammen på et tidspunkt og sted, der dårligt kunne vaere mere symboltungt.

Franz Beckenbauer blev født i München, nazibevaegelsens oprindelige højborg, i september 1945, da byen få måneder efter krigens afslutning lå i ruiner som et billede på Tysklands militaere og moralske bankerot.

Mens Beckenbauer voksede op i små kår i forstaden Giesing blev fodbolden en af de måder, hvorpå det nye Vesttyskland med en demokratisk styreform og en økonomi på vej op i gear legitimt kunne udtrykke national stolthed og sammenhold.

Landets sejr i verdensmesterskabet i 1954 blev set som en milepael i bevaegelsen bort fra fortiden, og med grundlaeggelsen af Bundesligaen, den landsdaekkende vesttyske fodboldturnering, var bolden fra 1963 givet op til en storhedstid for tysk fodbold.

Ironisk nok var Bayern München, det hold, Beckenbauer skulle gøre til en domiKongelige nerende europaeisk magtfaktor, ikke med i Bundesligaen fra starten (her indtog lokalrivalerne 1860 München pladsen), men det blev der snart lavet om på.

De første store triumfer fejrede klubben i den tyske pokalturnering og blev derefter i perioden 1969 til 1974 mester fire gange på seks år med et hold bygget op om Beckenbauer bistået af stjerner som målmanden Sepp Maier og periodens selvudslettende Torjäger, Gerd Müller.

Der var ikke bare tale om tysk suveraenitet, kejseren fra München sikrede i perioden 1974 til 1976 Bayern en trio af triumfer i Mesterholdenes Europa Cup (der i dag hedder Champions League).

Kontrasten var enorm på dette tidspunkt mellem Vesttyskland, hvor moderne stadioner skød op, og spillerne begejstrede med sevaerdigt pasningsspil, og fodboldens moderland England praeget af kick-and-rush fodbold på mudrede baner.

Den overlegne, til tider arrogante, Beckenbauer var indbegrebet af det bedste i det tyske spil – teknisk formåen, kampvilje, overblik:

»Den egentlige hemmelighed i hans kunst på banen er hans forudseenhed, en naesten overudviklet evne til at gennemskue spillets udviklingsmønster i enhver situation i en kamp før alle andre på graesset,« skrev den tids store danske fodboldjournalist Per Høyer Hansen om Beckenbauer.

På det vesttyske landshold kneb det først, men et bittert nederlag til England i VM-finalen i 1966 og en naesten lige så bitter exit