Jo, vi er i gang med at gøre Danmark grønnere
Ganske meget er forudsigeligt i den politiske debat, men en sjaelden gang imellem må man lige blinke og laese en tekst igen. Det var tilfaeldet med Jyllands-Postens leder den 5. januar. Lederskribenten medgiver, at energi er helt centralt for alle danskeres hverdag, og at energipolitik er kompliceret. Så langt er vi enige. Men derfra knaekker filmen. Lederen omtaler et grønt svigt, men ser komplet bort fra alle de politiske aftaler, der er landet på energiområdet i det seneste år, og at vi har et grønt energisystem, hvor strømmen aldrig har vaeret grønnere og med en høj elforsyningssikkerhed. F.eks. er solcellekapaciteten steget med ca. 219 pct. siden 2020. Den grønne omstilling er i gang, og selvfølgelig er der behov for at gøre mere.
Faelles for det seneste års aftaler er, at regeringen har begyndt den svaere rejse fra politiske hensigtserklaeringer til reel handling – fra ”hvorhen” til ”hvordan”. ”Hvordan”-aftalerne skal have faglig tyngde, finansieres og virke, når de rammer virkeligheden. Komplekst og bøvlet – ja, men nødvendigt for at skabe reel omstilling. Det er det, der taeller i min bog.
Vi har banet vejen for, at Danmark i 2030 kan producere nok grøn strøm til 30 mio. husstande. I maj lagde vi rammerne for danmarkshistoriens største udbud af havvind, der muliggør op til 14
GW. I dag er der 2,5 GW havvind i drift. I september indgik vi en aftale om lagring af CO2, der saetter fart på udviklingen af en dansk industri for fangst og lagring af CO2. I december indgik vi aftale om energiparker, der forbedrer både kompensationen til naboer og lokalsamfund og saetter fart på processerne for opstilling. Aftalen virker allerede, da danske kommuner og energiselskaber har indmeldt 83 nye arealer til screening siden oktober.
Noget af den grønne strøm skal gå til produktion af grønne braendstoffer som brint, og derfor har vi indgået flere vigtige aftaler om fremtidens brintsystem, bl.a. en samarbejdsaftale med Tyskland om et brintrør over graensen. Og ja, finansieringsaftalen om brintrøret skal vi have hurtigt på plads. Der er milliarder på spil, så selv om vi skal skynde os, må hastvaerk ikke føre til, at vi gambler med danskernes penge.
Derudover har vi indført en flyafgift, foreslået at haeve afgiften på diesel yderligere fra 2025, så vi når 2025-målet, og indført et EUkrav hurtigere end påkraevet, så afgiften på benzin, diesel og opvarmning ved gas og olie får endnu et nøk op i 2027.
Der er to steder, hvor vi af gode grunde er blevet nødt til at aendre planerne. Åben dør-ordningen blev stoppet, fordi den var ulovlig i forhold til EU’s statsstøtteregler. At en retskaffen avis anklager regeringen for at stoppe, når noget er ulovligt, er bekymrende. Vi har tryktestet alle juridiske muligheder for at justere ordningen på en måde, som ville give mere havvind på arealerne før 2030. Det har vist sig ikke at vaere muligt. Det andet handler om, at regeringen har udskudt beslutningen om at etablere Energiøen i Nordsøen. Projektets økonomi er skredet massivt, og der er brug for at undersøge en billigere løsning. Jeg noterer mig, at JP roser den beslutning.
Klima-, energi- og forsyningsminister, (M)
Der findes ingen nemme løsninger, og langt det meste af det, vi beslutter i dag, vil først kunne ses i landskabet år nede ad vejen. Det skyldes ikke politisk nøl, men at der efter de politiske beslutninger følger en lang proces, hvor projekter skal forberedes, lokalplaner vedtages, miljøgodkendelser opnås, og til sidst skal projekterne designes og bygges. Det er virkeligheden, og netop virkeligheden er svaer at skimte i JP’s leder, der i stedet forfalder til automatreaktionskritik.
SKRIV DIN MENING
Send dit indlaeg via
jp.dk/senddebat.
Laes JP's opfordringer og betingelser på