Grav grøfter. Så kommer splittelsen af sig selv
I JP 2/1 skrev Rune Selsing, at »naturligvis fungerer islam og kristendom heller ikke i Danmark. Det er velkendt, og løsningen må enten vaere at få muslimerne til langsomt at blive kristne ved at blive gift ind i den danske kultur eller ved at få muslimerne til at rejse ud«.
Ville det ikke vaere bedre, om vi i udgangspunktet glaeder os over sammenholdet i Danmark og straeber efter at modvirke splittelse?
Den giftige udvikling i USA, der følger med, når man holder op med at tale med hinanden og i stedet maler karikaturer af hinanden, som republikanere og demokrater gør for øjeblikket, er selvsagt meget splittende. Det er også beklageligt, som Selsing skriver, at forskellen mellem rig og fattig øges i Danmark, netop fordi det truer sammenhaengskraften i samfundet.
Det vigtigste redskab til at undgå splittelse er viljen til samtale, hvorimod den sikre vej til at fremme splittelse er at fortegne andres holdninger. Kernen i en demokratisk samtale er at vaere villig til at lytte til dem, man på forhånd mener at vaere uenige eller direkte på kollisionskurs med. Demokratiet bygger på den respekt for hinanden, der både består i viljen til at lytte og modet til at modsige, men også evnen til at aendre synspunkt, hvis man bliver praesenteret for gode argumenter. Og ud af det kommer netop et faellesskab, som ikke består i på forhånd at definere sig i modsaetning til nogle andre, men som udvikler sig, når vi finder sammen om faelles vaerdier, samtidig med at disse vaerdier giver os plads til at vaere i faellesskabet, selvom vi er forskellige. Derfor er det problematisk, som Selsing gør, at karakterisere “alle muslimer” som det ene eller det andet, og overordnet er billedet af danske muslimer som forbrydere in spe meget forenklet og helt uden for virkeligheden.
Endelig modvirker vi ikke splittelse i samfundet ved en melding om, at hvis ikke de muslimske medborgere skifter tro, må de rejse ud. Den indstilling er i sig selv meget splittende og udtryk for mangel på respekt og forståelse for, hvad tro er. Tro skal ikke påduttes nogen som et krav for ophold eller andet. Tro kan kun vaelges frivilligt.