Regnbuefamilierne bidrager altså også til samfundet
Vi står en situation, hvor vi får brug for mere og mere sundhedspersonale, fordi vi bliver aeldre og aeldre. Ydermere bliver der født faerre og faerre, hvilket resulterer i faerre fremtidige varme haender. Demografien er så at sige imod os, og der tales dag ud og dag ind om ”aeldrebyrden”, hvilket er noget forbandet sludder. Mennesker, som har slidt og slaebt for vores samfund og betalt enorme summer i skat, skal selvfølgelig ikke bare tisse i bleen og komme i bad én gang i ugen.
Derfor skal der flere varme haender til, både nu og i fremtiden, for der mangler personale, og de haender kan ligeså godt sidde på en person, som er opvokset i en regnbuefamilie.
Og hvorfor blander jeg så paerer og bananer i den fortaelling, taenker du nok. Det er ganske simpelt: Lovgivningen om assisteret reproduktion er nemlig skrevet i 1997 og er aendret meget sparsomt siden, og der tilgodeses heteronormativiteten. Det betyder i praksis, at det er meget besvaerligt at danne en familie, som består af mor og mor, far og far, mor og mor og far og far eller en af de mange forskellige konstellationer som ikke er mor, far og børn.
Derfor er der mange familier, som falder uden for heteronormativiteten, der aldrig når at få børn – det er simpelthen en for utryg, lang og besvaerlig kamp med alt for mange paragraffer, advokater og frygt for, at man som foraeldre, når barnet er født, alligevel ikke er foraeldre rent juridisk.
Det er helt bestemt et tab, ikke kun for familien, som aldrig når at fuldende den med børn, men også for samfundet rent økonomisk og diversitetsmaessigt. De ufødte børn kunne jo blive sosu-hjaelper, paedagog, psykiater eller nyrespecialist. Så hvorfor ikke gøre det lidt nemmere for regnbuefamilier at få børn?
Her taler jeg ikke om skattebetalt fertilitetsbehandling, men blot muligheder som partneraegdonation, at have to faedre på ens dåbsattest, flere foraeldre-familier rent juridisk og mange andre tiltag, som i sidste ende ville betyde alt for de berørte regnbuefamilier, men også skabe flere skatteborgere, yderligere trivsel og et mere lige samfund.
Når regeringen ønsker at bruge et trecifret millionbeløb yderligere på fertilitetsbehandling, så håber jeg, at der som minimum bliver brugt tid på at implementere førnaevnte tiltag, så vi i Danmark har de juridiske muligheder for at skabe vores egen familie, også selvom den ikke falder ind under heteronormativiteten.
Det ville klaede regeringen og vaere en gevinst for hele samfundet.
I sidste ende vil min familie og jeg i hvert fald saette pris på flere varme haender, så min morfar ikke bare skal tisse i bukserne – og han er altså ligeglad med, om personalet er fra en regnbuefamilie.
LGBT+-aktivist, Fredericia