Jyllands-Posten

Milliarder af kroner på vej til udbyttejae­gerne

Udbytterne giver penge i lommen nu, men kan koste dyrt på sigt, hvis der ikke reinvester­es.

- LENE ANDERSEN lene.andersen@finans.dk

Der er ingen grund til at fortvivle for udbyttejae­gerne blandt de mere end 800.000 danskere med investerin­gsbeviser.

Samlet set ser udbytterne fra de store investerin­gsfonde til detailinve­storer ganske vist ud til at falde lidt i forhold til sidste år. Men billedet er langtfra entydigt.

Hvor nogle investorer elsker udbytterne fra investerin­gsforening­er og aktier, som indbetales på deres konto, efter at der er trukket udbytteska­t, så er de et stort irritation­smoment for andre.

»Det er en god anledning til at overveje, om ens portefølje stadig ser ud, som man ønsker den. Eller om udbytterne skal investeres på en anden måde for at rebalancer­e portefølje­n, herunder kigge på, om balancen imellem aktier og obligation­er er, som den skal vaere,« siger Kåre Valgreen, investerin­gschef hos Finans Danmark.

Han anbefaler at undersøge muligheder­ne for automatisk geninveste­ring i de samme fonde, hvis banken tilbyder det.

»Det vil ofte vaere billigere og kraever mindre arbejde, end hvis man skal gøre det selv,« konstatere­r Kåre Valgreen.

Hvor meget geninveste­ringen betyder, hvis pengene ikke skal bruges nu og her, viser en opgørelse fra Nykredit. 5.000 kr. placeret i S&P-indekset i 2009 er nu, 15 år senere, vokset til 43.219 kr. ved geninveste­ring i det samme indeks. Hvis udbyttet derimod ikke er blevet geninveste­ret, giver udbytterne for perioden + kursstigni­ng en samlet vaerdi på 36.141 kr.

Det betyder ifølge Nykredits formueeksp­ert Jeanette Kølbek, at renters rente-effekt har bidraget med et ekstra afkast på ca. 20 pct. i den 15-årige periode for den, der har geninveste­ret.

En opgørelse på basis af de forventede udbetaling­er i de kommende måneder fra Nykredit,

Sparinvest, Danske Invest, Nordea Invest, Bankinvest og Sydinvest viser et forventet samlet udbytte fra de store investerin­gsforening­er på over 18 mia. kr mod godt 20 mia. kr. i 2023. Hos Danske Invest stiger det forventede udbytte fra 3,4 til 3,8 mia. kr. ikke mindst pga. af udbytte på 33,50-34,90 kr. pr. 100 kroners investerin­gsbevis i Danske Invest Fokusaktie­r

»Udviklinge­n skyldes først og fremmest den generelle markedsfor­bedring efter de seneste år. Det er hovedsagel­igt aktieafdel­ingerne, der påvirker udviklinge­n,« skriver adm. direktør Robert Mikkelstru­p fra Danske Invest.

Nordea Invest betaler lidt mindre ud i udbytte for 2023 end for 2022. Her er udbytterne saerligt høje i fonde som Nordea Invest Aktier II og Nordea Invest Nordic Small Cap, der skal udbetale mange penge til ejerne.

»I Nordea Invest forventer vi i år for vores detailfond­e at udbetale ca. 7,4 mia. kr. Udlodninge­n for 2023 er naesten på niveau med udlodninge­n for 2022 og afspejler en positiv udvikling over en laengere periode,« skriver Rasmus Eske Bruun, der er chef for Nordea Invest.

Tallene er foreløbige og skal først godkendes endeligt på generalfor­samlingen. Pengene rammer investorer­nes konti i denne eller naeste måned.

Det er en god anledning til at overveje, om ens portefølje stadig ser ud, som man ønsker den. KÅRE VALGREEN, INVESTERIN­GSCHEF, FINANS DANMARK

 ?? ?? Langtfra alle fonde udbetaler udbytte for 2023, men nogle betaler op mod 20-40 kr. pr. investerin­gsbevis. Foto: Laerke Posselt
Langtfra alle fonde udbetaler udbytte for 2023, men nogle betaler op mod 20-40 kr. pr. investerin­gsbevis. Foto: Laerke Posselt

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark