Eksperter om konkurseksplosion: Vi har haft alle skadevirkninger – men beskaeftigelsen er stadig høj

Konkurstallene for 2023 har skabt dystre overskrifter, men bankchef og rådgivere ser lys forude. Et fald i beskaeftigelsen kan dog blive dråben, der får baegeret til at flyde over.

Selvom konkurstallene eksploderede i 2023, og antallet af konkurser nåede det højeste niveau siden 2010, maner rådgivere og bankfolk til ro, når de ser ind i 2024.

»Når man ser på økonomien med mørke briller, har alle taenkelige skadevirkninger vaeret der – bortset fra at vi har haft en høj beskaeftigelse i hele perioden,« siger Søren Aamann Jensen, partner i Accura og leder af firmaets afdeling for M&A restructuring, rekonstruktion og insolvens.

I august 2023 var der 3.000.600 lønmodtagere i job, hvilket aldrig er set før. Og efter syv måneder faldt ledigheden i november til en ledighedsprocent på 2,8.

Søren Aamann Jensen haefter sig ved, at beskaeftigelsen stadig er relativt høj og vidner om, hvor små konkurser der er tale om.

Men går større virksomheder konkurs, er det mere kritisk, siger han.

»Et dyk i beskaeftigelsen kan give en dominoeffekt, hvor flere virksomheder bukker under. Det vil vaere det sidste strå, der har holdt dem i live, der så forsvinder.«

Trods de høje konkurstal i 2023 ser Christin Tuxen, direktør for erhvervskunder i Danske Bank, lys forude. Med til historien hører nemlig, at 2022 og 2021 bød på et historisk lavt antal konkurser.

»Nogle gange skal der knaekke et trae i blaesevejret, for at der bliver plads til et nyt, og der kan vokse en ny, staerk skov op. Det sker i erhvervslivet fra tid til anden, og det er med til at holde erhvervslivet staerkt.«

Christin Tuxen påpeger, at antallet af konkurser har stabiliseret sig på et niveau, der er højt, men lavere end det var i starten af 2023.

»Antallet af konkurser har måske toppet,« siger hun og fortaeller, at Danske Bank oplever mange nystartede virksomheder, der efterspørger en ny bank.

»Foretagsomheden i erhvervslivet synes at vaere intakt, og det glaeder mig. Det gør, at jeg ser positivt på 2024 for dansk erhvervsliv.«

I flere år har mange rådgivere spået om, at pandemien, stigende inflation og renter og et svaerere finansieringsmarked ville resultere i, at flere større virksomheder kunne bukke under.

Det er endnu ikke sket, siger Søren Aamann Jensen.

»Om det vil ske i 2024, må tiden vise. Vi håber ikke, at der kommer flere i den størrelsesorden for dansk økonomis skyld. Vi så under finanskrisen, at det kan brede sig rigtig hurtigt til mange brancher,« siger han.

Flere i vanskeligheder

Han ser en tendens til, at de virksomheder, som kommer i vanskeligheder, er blevet større gennem 2023. Det er en tendens, som han forventer fortsaetter i 2024.

»Så kan det godt vaere, at der bliver faerre konkurser, men måske er der nogle af de større virksomheder, der får det svaert, hvis beskaeftigelsen falder. Det kan blive tuen, der får laesset til at vaelte.«

Man skal typisk laengere ind i nedgangskonjunkturen, før man ser større virksomheder gå konkurs, siger Christin Tuxen.

»Det er halvandet år siden, rentestigningerne begyndte. Det er betryggende, at vi ikke har set noget naevnevaerdigt endnu, så langt vi trods alt er inde i nedgangskonjunkturen.«

Christin Tuxen betragter konjunkturnedgangen som en historie i flere kapitler. Og coronapandemien er så småt ved at vaere et overstået af slagsen.

32 pct. af de virksomheder, der sidste år gik konkurs, havde taget såkaldte momslån under coronakrisen. I 2022 lød tallet på 43 pct.

»Hjaelpepakkerne har lidt vaeret en kunstig respirator for mange virksomheder. De ville måske vaere døde alligevel, men er blevet holdt kunstigt i live i en periode,« siger Kaj Glochau, rådgiver i selskabet KG Business Advice.

Han har indgående kendskab til hjaelpepakkerne og virksomhedernes økonomiske udfordringer.

»Jeg tror, at vi får flere konkurser i 2024, end vi havde i 2023. Ikke voldsomt, men marginalt flere. Det tror jeg, fordi vi har fået en rentestigning, der kommer til at slå igennem i år.«

Selvom renten måtte falde, peger han på den »voldsomme« opbremsning i byggebranchen.

»Den kombi kommer til at koste for nogen,« siger han.

Kaj Glochau vurderer dog, at der fortsat vil vaere tale om mindre konkurser. I 2023 tegnede konkurserne sig for 3.078 virksomheder, og jobtabet på 14.800 fuldtidsansatte var det højeste siden 2011. Det svarer til 4,8 fuldtidsmedarbejdere pr. virksomhed, der er gået konkurs.

»Det er ikke voldsomt. Selvfølgelig er der store virksomheder iblandt, men de større virksomheder bliver reddet forud for en konkurs.«

Der har allerede vaeret eksempler på flere rekonstruktioner – bl.a. i modebranchen.

»Vores oplevelse som bank er, at erhvervslivet står staerkt,« siger Christin Tuxen og tilføjer, at Danske Bank har udlånsappetitten i behold.

Geopolitiske udfordringer

»Vi er klar til at hjaelpe, når vi ser en virksomhed, som er baeredygtig i grøn og finansiel forstand.«

Men de geopolitiske udfordringer haenger stadig som en sky af usikkerhed over erhvervslivet, der har oplevet

abrupte rentestigninger.

»Det store spørgsmål for 2024 er, hvordan de stadigt stigende renter, vi har set over det sidste halvandet års tid, vil arbejde sig igennem økonomien. Det er svaert at spå om,« siger hun.

Danske Bank råder virksomhederne til at vaere sikre på, at de kan modstå en konjunkturmaessig afmatning i en periode med høje renter og opfordrer til at have styr på likviditeten og afdaekke de risici, der kunne ramme – f.eks. i forbindelse med forsyningskaeder.

Det er altid aergerligt, når nogen må dreje nøglen om og når frem til en konkurs, siger underdirektør Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv.

»Markedsøkonomien er selvfølgelig, at når nogle ikke kan klare sig, kan der blive plads til andre. Og vi er i en situation, hvor der fortsat er mangel på arbejdskraft visse steder, så rekordmange konkurser efterlader ikke nødvendigvis et stort problem.«