Friske inflationstal fra USA overrasker negativt
Nye tal viser, at inflationen i USA lød på 3,4 pct. i december, hvilket var højere end ventet.
Nye tal fra det amerikanske statistikbureau, Bureau of Labor Statistics, viser, at inflationen i USA lød på 3,4 pct. i december målt på årsbasis, hvilket er en stigning i forhold til måneden forinden, hvor den var 3,1 pct.
Forventningen var, at inflationen ville lande på 3,2 pct. Derfor er der tale om en negativ overraskelse for de investorer, der satser på, at inflationen vil falde til et niveau, som vil lede til voldsomme rentefald i løbet af året.
På samme tid lød kerneinflationen, hvor udviklingen i de mere volatile energi- og fødevarepriser ikke medregnes, på 3,9 pct. i november mod 4,0 pct. i måneden forinden. Her var der estimeret et fald til 3,8 pct.
Kerneinflationen er vel at maerke en central indikator for, om inflationen bider sig fast i økonomien, og om lønniveauet stiger så drastisk i USA, at det risikerer at udløse en ny runde inflation i verdens ledende økonomi.
»Det har vaeret med stor spaending, at investorerne har ventet på dagens inflationstal fra verdens største økonomi. Den amerikanske inflation lander inden for skiven, men er på marginalen lidt højere end ventet,« konstaterer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.
Samlet er inflationstallene afgørende for, om Federal Reserve vil saenke sin rente eller holde den i et strammere niveau i laengere tid over sine naeste rentemøder. Målet er officielt at få inflationen ned i 2 pct.
Forventningen til rentenedsaettelser i 2024 er de seneste måneder steget kraftigt, og markederne regner ifølge børsdata fra CME Group Fedwatch Tool med, at Federal Reserve vil saenke den ledende rente 5-6 gange i år.
Første rentenedsaettelse ventes at ske allerede i marts.
Aktier på rekordkurs
»Vi venter fire rentenedsaettelser fra Fed i år, så renten ved udgangen af året hedder 4,25-4,5 pct. Vi tror dog ikke, at den første rentenedsaettelse allerede kommer til marts, og det bakker dagens inflationstal formentlig op om,« fastslår Mathias Dollerup Sproegel.
Hos Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, er analysen den samme. Nok bevaeger inflationen sig overordnet i den rigtige retning …
»… Men bevaegelsen nedad går ikke lynhurtigt, og flere underliggende mål arter sig ikke helt så paent som tidligere. Samtidig synes økonomien at udvikle sig robust – det kan det daempe Federal Reserves vilje til at lempe politikken – i hvert fald på kort sigt,« skriver han.
Frederik Engholm mener derfor, at vi med dagens tal skal hen til sidst på foråret, før Federal Reserve indleder sine rentenedsaettelser.
Udsigten til rentenedsaettelser har ikke alene fået obligationsrenterne til at falde støt – den har også vaeret med til at sende det amerikanske S&P 500-indeks på rekordkurs. Siden efteråret er indekset steget med 16 pct.
Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners, bemaerker, at medvinden isaer har vaeret drevet af, at investorerne har indregnet et meget positivt økonomisk scenarie i markederne, hvor inflationen aftager, og centralbankerne ikke holder renterne oppe.
Spørgsmålet er, om den gode stemning kan fortsaette efter dagens tal.
»Inflationstallene kommer nok til at spille en central rolle for afkastudviklingen også i år, ikke mindst hvis inflationstallene bliver ved med at overraske til den høje side, som det var tilfaeldet i dagens tal,« betoner han.
Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, påpeger, at investorerne har reageret med at handle de tiårige amerikanske statsobligationsrenter over 4 pct. og styrke dollaren.
»Markedsreaktionen skal ses i lyset af, at der ikke var langt til skuffelse, fordi investorerne har meget store forventninger til, hvor mange rentenedsaettelser der vil blive plads til i år,« understreger han.
Hos Danske Bank tror man også på blot fire rentenedsaettelser i år.
»Hvis det går, som vi tror, så vil investorerne blive skuffede, og derfor tror vi også, at de lange renter vil handle lidt højere igen i løbet af i år. Simpelthen fordi der er blevet taget lidt for meget forskud på glaederne i rentemarkederne,« fortsaetter Bjørn Tangaa Sillemann.
Inflationstallene kommer nok til at spille en central rolle for afkastudviklingen også i år. MIKAEL OLAI MILHØJ, CHEFSTRATEG, STERNA CAPITAL PARTNERS