Novozymes tørner sammen med HK i historisk sag om ligeløn

En usaedvanlig tvist kan potentielt koste Novozymes 100 mio. kr. og varsler samtidig et nyt fokus på ulige løn på danske arbejdspladser.

Fagforbundet HK Privat støder i disse dage sammen med Novozymes i Dansk Industris bygning på Rådhuspladsen.

Det sker i en sjaelden sag om ligeløn, som, hvis fagforeningen får medhold, kan koste den danske enzymvirksomhed op mod 100 mio. kr.

Samtidig kan den få betydning for, hvordan sager om ulige løn i det hele taget skal angribes, og den varsler en ny epoke i vores tilgang til ligeløn og mulig underbetaling, forklarer flere eksperter.

Sagens omdrejningspunkt er to store medarbejdergrupper i Novozymes, laboranter og teknikere, som HK mener udfører arbejde af samme vaerdi, men som langtfra tjener det samme.

Laboranterne, som primaert er kvinder, tjener gennemsnitligt 12 pct. eller omkring 4.000-5.000 kr. om måneden mindre end teknikerne, hvoraf hovedparten er maend.

Får HK medhold i en raekke påstande, kan det blandt andet betyde, at Novozymes skal bringe de to gruppers gennemsnitsløn på niveau, men også efterregulere lønnen fra fem år før staevningen.

Det kan løbe op i omkring 100 mio. kr.

Kan ikke sammenlignes

Novozymes, som ofte har gjort sig bemaerket inden for debatten om diversitet og mangfoldighed, mener ikke, at de to medarbejdergrupper og deres arbejdsopgaver kan sammenlignes, og koncerndirektør Morten Enggaard Rasmussen har kaldt sagen »grundlaeggende uberettiget.«

Virksomheden ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, før der foreligger en afgørelse fra de i alt fire fagdommere og tre højesteretsdommere i den faglige voldgiftssag – forventet i løbet af februar.

I HK er man optimistisk. »Jeg vil sige det på den måde, at vi jo aldrig havde rejst sådan en sag, medmindre vi var sikre på i ligelønslovens forstand, at vi kunne rejse sagen,« siger formand for HK, Kim Jung Olsen.

Det er usaedvanligt, at en sag om ligeløn når domstolene, da de plejer at ende i forlig. Samtidig er de juridisk tunge og dyre at løfte, fordi der kraeves store maengder af dokumentation.

Derfor er der flere, der følger interesseret med i afgørelsen.

»Jeg håber, at vi får prøvet nogle argumenter af og dermed får en mere nuanceret tilgang til, hvordan vi skal sammenligne medarbejdergrupper, og hvad det vil sige, at arbejde har samme vaerdi. Og fordi der er tale om en stor virksomhed som Novozymes, kan det have en større effekt,« mener lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet Natalie Videbaek Munkholm.

Som det er i dag, er det svaert at bevise, at to personers arbejde har samme vaerdi, hvis de to personer f.eks. ikke har nøjagtig samme jobbeskrivelse eller samme uddannelse.

Kan få konsekvenser

Udfaldet af sagen om potentiel systematisk underbetaling i Novozymes kan ifølge Natalie Videbaek Munkholm få konsekvenser for andre virksomheder, der har sammenlignelige grupper af ansatte, hvor den ene primaert består af kvinder, og den anden gruppe primaert maend.

»Der kan vaere alle mulige mekanismer i overenskomsterne, hvor man nu med en ny retspraksis i hånden og nogle lidt mere nuancerede vurderingsparametre kigger alle sine aftaler, men også virksomhedens historik og tradition grundigt igennem,« siger Natalie Videbaek Munkholm.

Også HK forventer, at hvis fagforeningen får medhold i påstandene, kan det påvirke andre arbejdspladser.

»Det er klart, at denne her sag kan jo vaere med til, at der kommer noget pres og øget fokus ude hos vores medlemmer, så man i højere grad vil drøfte udfordringen med ulige løn ude på arbejdspladserne,« siger Kim Jung Olsen.

Sagen fra Novozymes bliver af flere eksperter set som et tegn på, hvordan ligeløn i meget højere grad bliver en del af dagsordenen i dansk erhvervsliv over de sidste fem-seks år.

Offentlig tilgaengelig

Det får ikke mindst medvind af et nyt direktiv fra EU, der kraever, at virksomheders løndata skal vaere offentligt tilgaengelige.

Er lønforskellen større end 5 pct. uden en begrundelse, skal arbejdsgiverne – i første omgang virksomheder med mere end 250 ansatte – vise, at de arbejder for at korrigere det.

»Det kan potentielt føre til flere retssager, hvis ikke virksomhederne handler på uberettigede lønforskelle,« siger Andreas Rasche, der er professor på CBS.

Han henviser til, at vi ifølge Danmarks Statistik har en uforklarlig lønforskel mellem kønnene på 7 pct. herhjemme.

»Problemet er, at virksomhederne ikke fokuserer så meget på de kønsbestemte lønforskelle. Det ser du også i baeredygtighedsrapporter, hvor kun få virksomheder virkelig giver omfattende data om lønforskelle efter køn. Virksomheder vil hellere tale om kønsdiversitet i topledelsen, da det er et emne, som mange virksomheder kan tage fat på på nemmere måder,« siger han.

Hos Institut for Menneskerettigheder følger man også sagen taet, forklarer Rasmus Brygger, der er ligebehandlingschef.

»Der er få sager af denne karakter, og derfor også et behov for at få gjort tydeligt, hvad rammerne egentlig er. Og får HK medhold, kan det føre til flere sager – ikke nødvendigvis for domstolen, men lokalt i virksomhederne, fordi der kommer større bevågenhed omkring ligeløn,« siger han.

»Og det er positivt med øget opmaerksomhed, for der er overordnet et stort efterslaeb, når vi ser på kvinders lønninger.«

HK staevnede Novozymes for taet på to år siden, men den komplekse sag går først nu ind i sin afsluttende fase.