Jyllands-Posten

Bilimportø­r overrasker: Lancerer Danmarks billigste elbil efter stort prisfald

Kinesiske MG bryder en naesten magisk prisgraens­e for elbiler i Danmark. Prisen er faldet markant på maerkets nyeste model. Markedsana­lytiker forventer, at den nye offensiv kan resultere i billigere elbiler.

- CHRISTIAN SCHACHT

Interessen for billige elbiler er høj, men de allerbedst­e tilbud omkring 200.000 kr. er sjaeldne. MG har nu lanceret et tilbud, der gør maerkets rummelige elbil til den billigste elbil på det danske marked i øjeblikket.

MG4, der blev nummer to til kåringen af Årets Bil 2023, er sat ned med hele 40.000 kr. Der er tale om den såkaldte Nordic Edition, der nu saelges til 199.999 kr.

Markedsana­lytiker Jan Lang fra Bilbasen er positivt overrasket over det nye tilbud fra MG, som er et kinesisk maerke.

»Jeg synes, det er et meget attraktivt tilbud, der er også mange, der kan nøjes med den bil. Man får en meget solid bil for pengene, og den er blevet voldsomt meget billigere,« siger han.

»Man kan jo håbe, at det får nogle af konkurrent­erne til at røre på sig. Det efterlader i hvert fald visse konkurrent­er lidt for dyre. Vi kan jo håbe, at det er starten på en ny prisdannel­se af elbiler omkring 200.000 kr.«

»Det presser også brugtbilma­rkedet, så jeg er glad på bilkøberne­s vegne. Det saetter yderligere fokus på, at markedet bevaeger sig hurtigt. Tag bare BYD Dolphin, der for et halvt år siden så meget attraktiv ud til 235.000 kr. Nu tager den sig nok lidt dyr ud,« siger han.

Det er ikke mere end få måneder siden, at MG4 Luxury rullede ind over den danske graense via parallelim­port af naesten nye biler.

Her landede prisen lige akkurat under 200.000 kr. I skrivende stund saelger flere af landets store bilforhand­lere mere end et år gamle MG4 til naermest samme pris som en ny.

Her forventer markedsana­lytiker Jan Lang, at der hurtigt vil komme prisjuster­inger, så det også fremover vil give mening at købe en brugt MG4.

Ser man på markedets øvrige helt nye elbiler, er naermeste bud en Mazda MX-30 til 213.000 kr. eller den billigste Nissan Leaf til 216.000 kr.

Manglende salg

Man saetter sjaeldent prisen ned på en vare, der saelger sig selv, og salget af MG4 har da heller ikke ligefrem vaeret imponerend­e.

»Den store prisnedsae­ttelse må også vaere en reaktion på, at MG4 nok ikke har solgt så godt, som importøren havde håbet,« siger Jan Lang med henvisning til, at den kun blev nr. 74 på listen over de mest solgte biler i 2023.

Hos den danske importør, MG Motors, er direktør Rasmus Aagaard dog ganske tilfreds med salget.

»I 2023 nåede MG Motor Danmark endnu en gang ny salgsrekor­d på elbilsalge­t med i alt 1.155 nye indregistr­erede MG-elbiler. Sammenlign­et med 2022 er det en stigning på 115 pct, hvilket gør MG til et af de hurtigst voksende elbilmaerk­er i Danmark,« siger han.

»I en tid med stigende konkurrenc­e er det vigtigt for os at understreg­e, at MG er en staerk og pålidelig aktør på det danske bilmarked. Vi har fokus på at øge vores markedsand­el, udvide produktsor­timentet og forbedre brandopfat­telsen.

MG er fast besluttet på at tilbyde elbiler til ethvert behov til en attraktiv pris, hvor alle kan vaere med.«

Visse tekniske mangler

Man skal dog vaere opmaerksom på, at der rent elbiltekni­sk ikke er tale om avanceret teknik. Tvaertimod. Batteriet er således mindre end i de øvrige MG4-modeller, og raekkevidd­en er moderate 350 km ifølge de officielle tal. Det vil sikkert vaere nok for mange, men bilen lader samtidig ekstremt langsomt ved hjemmeladn­ing og ude ved de klassiske opladere i det offentlige rum.

MG4 Nordic Editions enkeltfase­de opladnings­system indebaerer, at en fuld opladning kan straekke sig over hele 14 timer, da den kun traekker 3,6 kW mod normalt 11 kW.

Den lange opladnings­tid gør det udfordrend­e ikke blot at få bilen fuldt opladet over en enkelt nats søvn, men også at udnytte perioder med lavere elpriser, da bilen kraever mange timers tilkobling til opladeren.

Til gengaeld er der så 45.000 kr. at spare i forhold til den såkaldte Luxury, som også er sat ned, så den nu fås til 244.995 kr.

Nordic Edition mangler dog en saerlig komponent. Varmepumpe­n kan vaere vigtig i elbiler, isaer i koldere klimaer, da den effektivt hjaelper med at bevare bilens raekkevidd­e under kolde forhold. Og den feature savner man i basisudgav­en. Bilen kan dog sagtens varmes rigtigt op alligevel, det koster bare lidt mere strøm undervejs.

Rasmus Aagaard, direktør MG Motor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark