Anklager om folkemord i Gaza rammer Israel som en dolk i hjertet
Juridisk er sagen ved FN-domstolen i Haag relativt ufarlig for Israel, men politisk forholder det sig anderledes.
Uden selv at vaere til stede i Haag kridtede toppolitikere i Sydafrika og Israel banen op, da Den Internationale Domstol (ICJ) indledte høringerne i en historisk sag om Israels krigsførelse i Gaza.
Regeringen i Jerusalem er trukket i retten af Sydafrika, som mener, at Israel med krigen i den palaestinensiske enklave overtraeder Folkemordskonventionen fra 1948.
Konventionen blev født efter folkedrabet på jøderne under Anden Verdenskrig, og derfor rammer beskyldningerne Israel som en dolk i hjertet.
»Dette er en verden vendt på hovedet — staten Israel beskyldes for folkedrab, mens den kaemper imod folkedrab. Sydafrikas hykleri skriger til himlen,« lød det i en skarp videomeddelelse fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Men i Sydafrika er palaestinensernes skaebne også hjerteblod. På grund af landets historie føler sydafrikanerne et saerligt faellesskab med det palaestinensiske folk.
Med henvisning til undertrykkelsen af Sydafrikas sorte befolkning under apartheid sagde praesident Cyril Ramaphosa onsdag:
»Som et folk, der engang smagte de bitre frugter af fordrivelse, diskrimination, racisme og statsstøttet vold, er vi klare omkring, at vi vil stå på den rigtige side af historien.«
Scenen var sat
Dermed var scenen sat, da advokater fra de to lande torsdag og fredag trådte frem for FN-domstolen i den hollandske hovedstad, mens demonstranter fra begge sider af konflikten protesterede på gaden udenfor.
Krigen begyndte den 7. oktober, da terrorister fra den militante Hamas-bevaegelse traengte ind i det sydlige Israel og draebte omkring 1.200 mennesker i deres private hjem, på gaden og ved en stor musikfestival. Samtidig tog terroristerne 240 gidsler, som blev bortført til Gaza.
Israel svarede igen med massive bombardementer af Gaza fulgt af en landoperation, som presser enklavens mere end 2 mio. palaestinensere mere og mere sammen. Flere end 23.000 palaestinensere er ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza draebt under krigen, og den humanitaere situation beskrives som kaotisk.
Regeringen i Jerusalem påberåber sig retten til selvforsvar, og premierminister Netanyahu har svoret, at krigen fortsaetter, indtil Hamas er udslettet eller overgiver sig.
Ifølge israelerne er det Hamas, der begår krigsforbrydelser.
»Hvis der har vaeret handlinger, der kan karakteriseres som folkedrab, er de begået mod Israel,« sagde Israels juridiske rådgiver, Tal Becker, som viste en hårrejsende video med klip fra Hamas-angrebet den 7. oktober.
»De torturerede børn foran foraeldre og foraeldre foran børn, de braendte folk, herunder spaedbørn, levende, de voldtog og lemlaestede systematisk et stort antal kvinder, maend og børn,« sagde Becker og fremhaevede, at hans land udkaemper »en krig, det ikke startede og ikke ønskede.«
Men sydafrikanerne argumenterede omvendt, at Hamas-angrebet den 7. oktober ikke kan retfaerdiggøre et så voldsomt militaert modsvar med massive civile tab og lidelser til følge.
Sydafrikanerne mener, at Israel ikke kun vil knuse Hamas, men også har til hensigt at begå folkedrab på Gazas mere end 2 mio. indbyggere, som ikke kan flygte fra den lille enklave, fordi graenserne er lukket.
»Omfanget af ødelaeggelser i Gaza, målretningen mod familieboliger og civile samt krigsførelsen mod børn gør det samlet set klart, at forsaettet til folkedrab er både forstået og omsat til praksis. Den udtalte hensigt er udslettelse af palaestinensisk liv,« sagde en af de sydafrikanske advokater, Tembeka Ngcukaitobi.
Sydafrikanerne mener i øvrigt også, at »palaestinenserne har oplevet systematisk undertrykkelse og vold i de seneste 76 år.«
Hvis Den Internationale Domstol overhovedet vil realitetsbehandle sagen, går der flere år, før dommen falder. Derfor vil sydafrikanerne have en foreløbig retsafgørelse, som pålaegger Israel at standse alle militaere operationer i området øjeblikkeligt.
Sådan en kendelse kan afsiges i løbet af få uger.
Afgørelsen vil i princippet vaere bindende for Israel, men domstolen har i givet fald ingen mulighed for at tvinge regeringen i Jerusalem til at indstille kampene. FN kan så svare igen med sanktioner, men de vil formentlig blive mødt med et veto fra USA.
Politisk betydning
Rent juridisk er sagen altså relativt ufarlig for Israel i hvert fald på den korte bane, men politisk forholder det sig anderledes, for israelerne er i forvejen under massivt internationalt pres for at acceptere en våbenhvile.
Det helt store spørgsmål er, hvordan Israels vigtigste allierede, USA, vil reagere, hvis FN-domstolen finder, at palaestinenserne i Gaza udsaettes for et folkemord.
Foreløbig afviser amerikanerne de sydafrikanske beskyldninger som »grundløse.«
»Det er ikke et ord (folkemord, red), som man bør tage let på, og vi mener bestemt ikke, at det gaelder her,« sagde talsmanden for praesident Joe Bidens nationale sikkerhedsråd, John Kirby.
Israel har i årtier boykottet FN’s domstole med henvisning til, at de er forudindtagede og ikke skal blande sig i konflikten med palaestinenserne. Men denne gang er der så meget på spil, at regeringen sendte sine skarpeste kronjurister til Haag.