Angreb mod Yemen var lige efter Irans drejebog
De amerikanske og britiske bombardementer mod mål i Yemen var muligvis nødvendige, men stadig risikable.
Det var en situation, som USA og Storbritannien helst ville have undgået.
Men de omfattende luftbombardementer sent torsdag mod 60 mål 16 forskellige steder i Yemen under de Iran-støttede houthi-oprøreres kontrol var den bedste af flere dårlige muligheder.
Forinden havde USA og d t lli d å h blev ved med at angribe den kommercielle skibstrafik i Det Røde Hav og derved truede en af verdens vigtigste handelsruter.
Det har både Danmark og en lang raekke af andre vestlige og ikkevestlige demokratier bakket op om.
Men da houthierne ikke bare ignorerede et direkte ultimatum, men tilmed eskalerede sine angreb, var amerikanerne praktisk talt nødt til at skride til handling, da trusler fra verdens stormagt – både nu og i fremtiden – ellers ville komme til at lyde som tomme tønders buldren.
Det ville også økonomisk vaere uholdbart at skulle blive ved med at stoppe et eskalerende antal houthi-angreb. En iranskproduceret angrebsdrone af den type, som houthierne flere gange har brugt, koster en brøkdel af de milliondyre missiler, som USA og Storbritannien bruger til at skyde dem ned med.
I laengden er det desuden dyrt at opretholde den maritime alliance, som USA – snart med opbakning fra en dansk fregat – har etableret under navnet Operation Guardian Prosperity, og som man håbede ville afskraekke houthierne fra at fortsaette.
Det har den ikke gjort, og derfor gennemførte USA og Storbritannien sent torsdag et omfattende angreb. Også Holland, Canada, Australien og Bahrain var med i angrebsalliancen.
Houthierne og Iran styrket
Men her er problemet.
Houthierne – hvis formelle navn er Ansar Allah (Guds partisaner) – har portraetteret deres angreb mod skibstrafikken som en støtteaktion mod Israels bombardementer af Gaza. Gruppen haevder (det er ikke rigtigt), at de kun går efter skibe med kurs mod eller forbindelse til Israel.
Mens det er et massivt problem for skibsfarten og den globale økonomi, er det ekstremt populaert blandt folk i Yemen og det øvrige Mellemøsten. Her ses USA som en part i krigen mellem Israel og Hamas, fordi Washington leverer våben til Israel og har blokeret for kravet om en øjeblikkelig våbenhvile i FN’s Sikkerhedsråd.
Den opfattelse er så staerk, at selvom houthiernes adfaerd er lige så stort et problem for Mellemøsten som for Europa og USA, har de fleste lande i regionen – med Bahrain som den eneste undtagelse – undladt at bakke det amerikanskledede angreb op.
Det kan nemlig portraetteres som en støtte til Israel og vaere med til at destabilisere regeringer. Derfor havde konger, sheiker og praesidenter i regionen fredag også haft travlt med at kritisere angrebet og advare om, at det kan få krigen i Gaza til at sprede sig.
Det er langtfra sikkert, men da USA’s praesident, Joe Biden, torsdag gav ordre til at affyre tomahawk-missiler og sende bombefly på vingerne mod houthi-mål, vidste han, at det var et beslutning, der potentielt modarbejder hans primaere mål om at forhindre, at krigen eskalerer.
Uanset hvad der sker, kan angrebet paradoksalt også vaere med til at gøre houthierne staerkere, vurderer nogle iagttagere. Det styrker nemlig deres status i den iranskskabte såkaldte modstandsakse af ikke-statslige aktører mod Israel og Vesten. Ud over houthierne taeller den Hizbollah i Libanon, militsgrupper i Syrien og Irak samt Hamas, der alle
Houthi-oprørernes Gazakampagne har allerede øget deres popularitet på hjemmefronten.
støttes af Iran med sofistikerede våben.
Houthi-oprørernes Gazakampagne har allerede øget deres popularitet på hjemmefronten. Siden Israel indledte krigen i Gaza som respons på Hamas’ angreb mod israelske byer og kibbutzer, har houthierne rekrutteret 45.000 nye militser til hellig krig, skrev Nadwa Dawsari, en Yemen-analytiker fra den Washington-baserede taenketank Middle East Institute, i et opslag på de sociale medier.
Den folkelige opbakning kan også ses ved, at houthierne har valgt at lave skibet ”Galaxy Leader”, som gruppen kaprede i november, om til en turistattraktion, som yemenitter i havnebyen Hudaydah kan komme om bord på for at tage selfier på daekket.
På mange måder har USA og dens allierede ved at lade sig traekke ind i krigen ageret efter Irans drejebog.
De daglige billeder på tv af draebte og sårede i Gaza ved siden af graedende familier ved begravelser og sultende børn har øget opbakningen til Irans anti-israelske og anti-vestlige modstandsakse, som Iran bruger til at øge sin regionale magt, men som den samtidig kan laegge tilpas nok afstand til, så den altid kan benaegte ansvar. Nu har det USA-ledede angreb mod houthierne bidraget til vreden. I Bahrain gik folk på gaden i protest mod, at landet havde sluttet sig til militaerkoalitionen.
Eskalere for at deeskalere
Det kan blive vaerre endnu, for Biden kan sammen med den britiske premierminister, Rishi Sunak, blive nødt til at gennemføre nye luftbombardementer. Efter i mange år at vaere blevet bombet af kampfly fra Saudi-Arabien, der forsøgte at genindsaette den legitime regering, som houthierne vaeltede, har oprørsgruppen nemlig flyttet dele af dens missiler og våbenlagre ned under jorden.
I så fald har torsdagens eksplosioner flere steder i Yemen måske ikke ødelagt houthiernes kapacitet til at gennemføre nye angreb mod skibstrafikken. En talsmand for gruppen har allerede sagt, at den har til hensigt at forsaette.
Ingen ved praecist, hvor store våbenlagre houthierne har. Men iagttagere peger på, at roen siden en våbenhvile i april 2022 har givet dem fred til at konsolidere deres magt og opbygge deres iransk-finansierede kapacitet. På den måde bider det nu USA i halen, at den pressede saudierne til at stoppe sine bombardementer af landet med henblik på at forhindre en voksende humanitaer krise.
Biden har allerede sagt, at han »ikke vil tøve med at traeffe yderligere foranstaltninger for at beskytte vores folk og den frie strøm af international handel«.
Men som Jacob Kaarsbo, en senioranalytiker i taenketanken Europa og tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, fredag sagde til Jyllands-Posten, så er det nogle gange nødvendigt »at eskalere for at deeskalere«.
Det er det, som USA og Vesten nu håber på.