Danmark gør klar til at sende fregat på farlig mission
Regeringen var på forhånd fuldt orienteret om angrebet mod Yemen. Danmark kunne ifølge regeringen ikke deltage aktivt, men udelukker dog ikke at gå med senere.
Selv om Danmark ikke deltog aktivt i angrebet på houthiernes base i Yemen natten til fredag, er det ikke en ufarlig mission, som en dansk fregat snart sendes ud på.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) betoner, at den danske fregat skal operere under skrappe forhold:
»Det er en skarp mission, som den danske fregat kommer til at vaere en del af. Forstået på den måde, at den skal forsvare sig selv, men kommer også til at indgå sammen med andre skibe for at imødegå de trusler, vi ser med angreb fra ballistiske missiler,« siger Troels Lund Poulsen, som tilføjer, at i det beslutningsforslag, som regeringen venter at kunne fremlaegge for Folketinget i naeste uge, er der lagt op til, at den får et mandat med udvidet selvforsvar.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil ikke udelukke, at Danmark på et senere tidspunkt kan deltage i en egentlig angrebsmission. Det britisk-amerikanske angreb kom ikke bag på Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København:
»Danmark har vaeret orienteret under planlaegningen,« oplyser Lars Løkke Rasmussen og tilføjer, at regeringen »politisk støtter staerkt op omkring det«.
»Vi er et lille land, men en stor søfartsnation. Det er fuldstaendig uacceptabelt, at houthierne spreder ufred og vold og ødelaegger hele den civile skibstrafik i Det Røde Hav,« lyder det.
Holland aktivt med
Også Holland er en stor søfartsmission, og det er netop premierminister Mark Ruttes
begrundelse for, at Holland – modsat Danmark – bakker aktivt op ved at stille med en stabsofficer. Holland indgår således i koalitionen på i alt seks lande, som stod bag angrebene.
Men ifølge Lars Løkke Rasmussen havde Danmark ikke samme mulighed, fordi det ville kraeve, at regeringen fremsatte et beslutningsforslag i Folketinget. Det ville betyde, at der kom en offentlig debat om en mission, som skulle holdes dyb hemmelig.
»Det afgørende for amerikanere som for os er, at der er den staerkeste internationale opbakning til at få skabt fredelig sejlads i Det Røde Hav. Den har Danmark ydet,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Den opbakning er der bred tilslutning til i Folketinget. Både SF og Danmarksdemokraterne står bag, og hos Liberal Alliance, som før naevnsmødet gerne havde set dansk deltagelse i nattens operation, er der tilfredshed med regeringens forklaring.
Lars Løkke Rasmussen henviser endvidere til det brev, som 14 lande herunder Danmark skrev under på i sidste uge, og som var en advarsel til houthi-oprørerne:
»Det skabte for en stund en fred,« siger Lars Løkke Rasmussen, som konstaterer, at freden ikke varede laenge. Efter FN’s sikkerhedsråd den 10. januar vedtog en resolution, slog USA og Storbritannien til.
Løkke pointerer, at regeringen ikke kan bede om forhåndstilsagn til evt. deltagelse i kommende angreb:
»Vi lever i et demokrati. Vi har en grundlov. Det raekker ikke, at vi bare kan gå i Folketinget, hvis vi for en anden gangs skyld vil vaere med. Der bliver vi nødt til at vaere konkrete,« siger han.
Den danske udenrigsminister noterer med tilfredshed, at den internationale reaktion »har vaeret relativt afdaempet, hvis man traekker Iran ud af ligningen«. Han understreger desuden, at formålet med nattens angreb ikke er at udrydde houthierne, men at uskadeliggøre deres kapacitet til at affyre ballistiske missiler.
Fanger er Danmarks ansvar
Der er tidligere blevet stillet spørgsmål til, om den fregat, som sendes afsted, har de nødvendige våben til at kunne svare igen på houthiernes angreb. Forsvarsministeren ønsker ikke at oplyse, hvilke våben der installeres på fregatten:
»Det er klassificeret, men den danske fregat vil vaere i stand til at forsvare sig selv,« siger Troels Lund Poulsen og tilføjer, at fregatten ikke kommer til at medvirke i angreb på installationer på land.
Et andet problem, som skal håndteres, er, hvad besaetningen skal stille op, hvis den lige som ”Esbern Snare”, der var udsendt til at bekaempe pirater ud for Nigerias kyst, ender med at tage fanger. I ”Esbern Snares” tilfaelde endte fangerne, både døde og levende, med at vaere på skibet, inden de blev hhv. bisat og frigivet. En enkelt, hvis ben måtte amputeres, kom til Danmark, hvor han blev stillet for retten, kendt skyldig, men fik ikke nogen straf og har søgt asyl.
Troels Lund Poulsen erkender, at fanger kan i yderste konsekvens blive Danmarks hovedpine:
»Det er klart, det er en svaer situation. Man kan taenke sig, at der potentielt laves en udleveringsaftale med lande i regionen, hvis det er muligt. Men ellers er det i yderste konsekvens et dansk anliggende, hvis man tager fanger,« siger han.