Professor og ven: Frederik »er rigtig godt klaedt på til at overtage tronen«
Da kronprins Frederik som ung studerede statskundskab i Aarhus, fik han ikke bare en solid ballast til sit nye job, men også en ven for livet. Et venskab, der er baseret på tillid, fortaeller vennen professor Erik Albaek.
Erik Albaek er typen, der ikke lader sig distrahere af en sms, når han sidder til et middagsselskab.
Men søndag den 31. december var en undtagelse. For hans telefon bimlede og bamlede i en grad, at han var nødt til at tjekke den.
Det hele handlede om, at folk ville fortaelle ham om dronningens nytårstale, hvor hun meddelte, at hun abdicerede. Hvad sagde han til det, og hvad vidste han som kronprins Frederiks gode ven gennem mange år? Faktisk vidste han ingenting.
»Men jeg fik meget hurtigt sendt en sms til Frederik,« griner den 68-årige professor, der var og er i Kenya, hvor han fejrede nytåret i hovedstaden, Nairobi, foran på tid med to timer.
»Imødekommende og interesseret«
Erik Albaek, der er professor i journalistik og statskundskab ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i Odense, når ikke tronskiftet søndag. Fra Kenya går turen til Dubai, så når det finder sted, sidder han i et fly. Til gengaeld går tankerne allerede nu til den 55-årige kommende konge, som han mødte i Aarhus i 1989, da kronprinsen begyndte at studere statskundskab på Aarhus Universitet.
»Det er fuldstaendig karakteristisk, at alle, der møder Frederik, oplever, at det er uproblematisk. Han er så socialt begavet, at han kan få folk til at slappe af i løbet af no time,« siger han.
»Det håber jeg for ham, at han kan bringe med ind i sin kongegerning. Det bliver jo en anden rolle, han får, så det kan også godt vaere, at han må finde en anden måde at vaere på, når der er officielle sammenhaenge, hvad ved jeg. Men det er helt entydigt, at uanset hvem han møder, høj som lav, er han meget imødekommende og interesseret. Du føler virkelig, at han gerne vil vide, hvem du er, og gerne vil snakke med dig.«
Det er aegte interesse for andre mennesker, pointerer Erik Albaek.
»Du kan jo se det på ham – på hans smil og hans kropssprog. Det er meget genuint.«
Kronprinsen har en enorm ballast med sig ind i sit nye hverv, mener Erik Albaek, der ofte vender de emner, der er oppe i tiden, med ham.
Mødtes i en baggård
»Den ballast har han både pga. sine studier og ved, at han har bevaeget sig meget omkring i mange forskellige dele af det danske samfund og har overtaget flere og flere funktioner fra dronningen. Man må sige, at han har opbygget meget stor viden og erfaring inden for det område og er rigtig godt klaedt på til at overtage tronen,« mener han.
»Han har en intuitiv forståelse for politik og for, hvilke interesser og motiver folk kan have. Gennem studierne fik han den teoretiske ballast til at forstå alt det endnu bedre. Det er ikke nogen dårlig bagage at have med sig.«
Det var i en baggård i Aarhus, at kronprinsen og professoren, der dengang var lektor i offentlig forvaltning, første gang mødtes.
»Jeg boede i mange år i Graven i Aarhus, bag den restaurant, der hedder Lecoq i dag. Der kom Frederik. En dag tog restauratøren ham med ud i baggården, hvor jeg sad uden for mit hus. Frederik genkendte mig fra instituttet og kom over for at tale med mig.«
Det har de så gjort siden. Lige fra begyndelsen var de dus.
»Frederik havde den tilgang, at han gerne ville vaere en helt almindelig studerende og behandles ligesom alle andre. Det gjaldt både undervisere og andre medstuderende, der var ikke noget med De og Hans Kongelige Højhed,« siger Erik Albaek.
Gennem maraton til venskab
»Han blev behandlet på lige fod med alle andre. Det var det, han ønskede. Der var kun én forskel, og det var der ingen af hans medstuderende, der vidste: Han og hans hold var skemafri om onsdagen, fordi han kunne blive indkaldt til Statsrådet.«
Kronprinsen fandt snart ud af, at Erik Albaek var maratonløber. Det beseglede venskabet.
»Vi begyndte at løbe sammen. Det var ikke kun for Frederiks fysiske velbefindendes skyld, men også hans mentale. På det tidspunkt betød det jo meget for ham, at han kunne vise både over for sig selv og omgivelserne, at han kunne praestere fuldstaendig på lige fod med andre,« fortaeller Erik Albaek.
»Det er jo også derfor, at maratonløb kom til at betyde så meget for ham. Det tiltalte ham, at han åbenlyst var nødt til selv at tage hvert eneste skridt. Det var ikke, fordi han havde så megen tid til at traene, det begyndte vi først på i 1992. Han og nogle af hans venner ville gerne løbe med på Copenhagen Marathon i 1992, og det var ok, sagde jeg, på én betingelse: I skal altid se ryggen på mig, når vi løber. Det er vigtigt, at man har et ensartet tempo hele vejen igennem, og det fik Frederik også at vide.«
Den regel holdt dog ikke så laenge, som Erik Albaek havde regnet med.
»Jeg måtte erkende, at de kendte deres dagsform, så de pressede på. Jeg syntes, at vi løb lidt for hurtigt, men det blev der ikke lyttet til, så vi kom ind i en bedre tid, end jeg havde forventet. Kronprinsen kom i mål efter 3 timer, 22 minutter og 50 sekunder, og det gav respekt blandt folk,« siger Erik Albaek.
Lige praecis det maraton var vigtigt, for
nytårsaften 1991/92 skulle den dengang 23årige kronprins sammen med sin davaerende kaereste, Malou Aamund, fra en fest til en anden. De satte sig i en bil, og angiveligt overlod kronprinsen rattet til sin kaereste, fordi han havde for meget alkohol i blodet. Men det havde hun også, og ydermere havde hun ikke kørekort. Bilen flyttede sig nogle få meter, inden politiet slog til. Det kostede hende en bøde på 4.000 kr., ham et regulaert stormvejr i medierne. Men så kom den overbevisende tid på maratonløbet ham til hjaelp, mener Erik Albaek.
»Frederik havde en formidabel dag. At han løb på den tid, gjorde, at folkestemningen aendrede sig. Han har også fortalt mig, at det var ved det løb, han fandt ud af, at det at presse sig selv fysisk også er et spørgsmål om, hvor meget man kan presse sig selv psykisk, ikke?« siger han og kan ikke lade vaere med at beundre sin ven for hans sportslige evner.
»Det, der er lidt specielt med Frederik, er, at han har en helt intuitiv forståelse for forskellige typer sport. Når han er ude til sportsbegivenheder, kan han jo hoppe ind i naermest hvilket som helst boldspil og vaere med.«
Trivsel i Aarhus
Under selve maratonløbene sagde de ikke meget til hinanden, det ville kraeve for megen energi, men det blev der rettet op på under traeningsløbene.
Der fik vi mange gode snakke, siger Erik Albaek, der aldrig har vaeret i tvivl om, at kronprinsen trivedes i Aarhus. Faktisk så godt, at han besluttede sig til at gennemføre hele statskundskabsstudiet, selvom det først var meningen, at han blot skulle følge enkelte fag. Han blev cand.scient.pol. i 1995.
»Studiet var alligevel lidt for spaendende for ham, og han satte enormt stor pris på, at han kunne foretage sig ting og sager uden for megen opmaerksomhed. Han var der bare, og han trivedes og udviklede sig,« husker hans underviser.
»De nye studerende blev delt ind i hold, og vi fik hurtigt en tilbagemelding om, at det hold, der socialt fungerede bedst, var hans. Der var ingen tvivl om, at det var hans fortjeneste også, netop pga. hans evne til at få folk til at slappe af i hans selskab. Hans medstuderende fik desuden hurtigt en forståelse for, at han skulle have et frirum her. Som ung mand skulle han have lov til at leve livet og opsøge sine egne erfaringer. I Aarhus kunne han tage på Casablanca eller et andet vaertshus uden at få den store opmaerksomhed.«
Pga. mobiltelefoner og sociale medier ville det aldrig kunne lade sig gøre i dag, beklager Erik Albaek og sender endnu en tanke til sin gode ven:
»Det er jo meget specielt at have et så privat venskab med en så offentlig person. Det kan man kun have, hvis man har tillid til hinanden. Derfor betyder mit venskab med Frederik rigtig meget for mig: Det er baseret så meget på tillid.«