Jyllands-Posten

Det kommer ikke altid til at se kønt ud. Og resten af Europa holder øje med Polen

Donald Tusk er på en vanskelig mission med at genskabe Polen som en retsstat.

- LYKKE FRIIS Direktør for Taenketank­en Europa

»I den kommende tid bliver det hårdt, vanskeligt og ubehagelig­t. Men det er dét, I har hyret mig til.«

Sådan sagde Polens nye premiermin­ister, Donald Tusk, midt under de dramatiske begivenhed­er, som i ugens løb trak store overskrift­er i Polen. To dømte ministre fra det tidligere regeringsp­arti PiS forsøgte at undgå at blive faengslet ved at søge tilflugt i det polske praesident­palads.

Den polske praesident, Andrzej Duda, der har naere bånd til PiS, tog dem under sine vinger, men kunne ikke forhindre, at politiet traengte ind på paladset og arrestered­e de to. Det fik én af dem til at gå i sultestrej­ke og betegne sig selv som Polens første politiske fange siden 1989.

Dette drama, der langtfra er afsluttet, bekraefter til fulde Tusks udsagn. Det vil blive uhyre svaert at genskabe en retsstat og frie medier uden selv at fremstå som udemokrati­sk og hård i filten. Problemet er, at den forrige regering netop har forsøgt at fremtidssi­kre sin magt ved at saette sig tungt på alle statsinsti­tutioner, så der er et stort oprydnings­arbejde – og det bliver et vanskeligt eksperimen­t.

Den polske vicekultur­minister beskrev over julen rammende dilemmaet: »Når du skal gøre rent, bliver du nogle gange selv snavset, men så må du tage et bad.«

Konkret refererede ministeren her til den nye regerings forsøg på at frigøre de nationale medier fra PiS’ indflydels­e. Mellem jul og nytår fyrede den derfor hele ledelsen og trak bogstaveli­gt talt stikket til en af tv-kanalerne. Det udløste voldsomme protester fra PiS i dens nye rolle som opposition og praesident Andrzej Duda: »Jeg vil aldrig give mit samtykke til, at [regeringen] bryder forfatning­en. Men det er desvaerre dét, vi oplever lige nu,« sagde Duda.

som PiS fik vedtaget, er det nemlig et nationalt medieråd, der skal hyre og fyre tv-direktører. Men da medierådet er udpeget af PiS, følte kulturmini­steren sig nødsaget til gå uden om rådet. Regeringen kunne heller ikke bare lave loven om medierådet

I henhold til en lov,

om, da det givetvis ville vaere blevet blokeret af Duda, som har vetoret over central lovgivning.

Resultatet er, at den nye regering for at genskabe mediefrihe­den nu selv kritiseres for urent trav. Og opposition­en vejrer allerede morgenluft: Den har indkaldt til stor demonstrat­ion »til forsvar for demokratie­t«, som PiS-formand Kaczyński siger.

En tilsvarend­e kritik ligger lige om hjørnet. For hvordan skal regeringen komme af med de mange politisk udpegede dommere? Duda, som har godkendt dem, vil naeppe acceptere at fyre dem. Og også her er der et ”udpegnings­udvalg”, som domineres af PiS, og som ikke bare kan nedlaegges uden at aendre loven. P.t. er der for øvrigt ingen, der kan svare på, hvad der skal ske med de mange afsagte domme, hvis de politisk udpegede dommere rent faktisk fyres. Vil de så vaere ugyldige?

Det hele komplicere­s af, at regeringen mildest talt ikke får arbejdsro. Allerede til foråret skal der vaere kommunalva­lg efterfulgt af Europa-parlaments­valget. I 2025, midt under det polske EU-formandska­b, venter så det afgørende praesident­valg.

I resten af Europa vil der alene pga. EU-formandska­bet blive holdt øje med Polen. Men det skyldes også, at det polske eksperimen­t kan give et fingerpeg om, hvor vanskeligt det vil vaere for andre lande at genskabe retsstaten – om det så er Ungarn eller for den sags skyld et fremtidigt USA.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark