Europa skal mere op på maerkerne for at holde Putin på afstand
Jeg tvivler staerkt på, at Putin er villig til at finde en diplomatisk løsning om Ukraine. Og det ville under alle omstaendigheder vaere et enormt nederlag, ikke kun for Ukraine, men også for resten af de europaeiske lande og vores allierede, hvis det lykkes Putin at beholde bare en enkelt del af de ukrainske områder.
Det ville betyde en yderligere indskraenkning af Ukraines territorium og endnu en frugtbar kraenkelse af landets nationale integritet. Derudover ville det vaere en endegyldig langemand rettet mod EU’s forsøg på at etablere sin magt på den internationale scene, idet indsatsen i løbet af de seneste to år for at standse Putins invasion i sidste ende ikke har båret frugt. Det ville vaere et signal til Putin om, at han med en tilstraekkelig grad af vedholdenhed kan opføre sig, som han vil.
Han lader sig ikke bremse af økonomiske, politiske eller diplomatiske sanktioner, så hans militaere operationer kan fortsaette uden de store problemer. Hvis det lykkes Putin at opnå permanent kontrol over bare et enkelt af Ukraines områder, vil det give ham blod på tanden, og han vil uden tvivl ivaerksaette yderligere planer for en russisk ekspansion.
som Putin i 2022 gav for at retfaerdiggøre sin invasion, var, at det russiske mindretal i landet blev udsat for undertrykkelse og forfølgelse. Han sammenlignede ukrainerne
Én af de undskyldninger,
med nazister og fascister, som udgør en eksistentiel trussel mod Rusland. Som følge af bl.a. de baltiske landes tidligere indlemmelse i Sovjetunionen udgør etniske russere en vaesentlig del af disse landes befolkningstal, saerligt i Estland og Letland, hvor omkring en fjerdedel af befolkningerne er af russisk afstamning.
Der hersker derfor i de baltiske lande en stor frygt for, hvad Putin kan finde på at gøre i fremtiden: Vil han saette krigen i Ukraine på pause og ivaerksaette en invasion andetsteds for at øge presset på EU’s ressourcer eller ty til atomvåben for at gøre en hurtig ende på krigen og potentielt starte en ny verdenskrig?
Det er ikke kun i de baltiske lande, man frygter, at der en dag vil udbryde krig. I Sverige advarer minister for civilt forsvar CarlOskar Bohlin om, at der kan blive krig, og at »tempoet [skal] skrues op« på opbyggelsen af et fungerende forsvar og formuleringen af en civil beredskabsplan.
Jeg er enig med lektor ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg, når han i Jyllands-Posten den 9. januar skriver, at »hvis krigen kan komme til Sverige, kan den også komme til Danmark« – den kan for så vidt komme, hvor som helst Putin og andre imperialistiske ledere måtte ønske det.
Derfor er det nødvendigt, at der sker reelle fremskridt i EU’s forsvarssamarbejde. Med afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold i juni 2022 har vi taget et stort skridt, idet vi nu har en fuldgyldig stemme i forhandlingerne hos EU-Rådet. Alligevel vil det kraeve en enorm indsats at få overbevist de medlemslande, som fortsat er afhaengige af russiske energiressourcer, eller som historisk foretraekker Nato-samarbejdet over det europaeiske samarbejde, om at genoverveje deres prioriteter. Det er dog af yderste vigtighed at det lykkes, så EU kan etablere et reelt europaeiske forsvar, som kan afskraekke Putin og hans ligesindede.