Den grønne omstilling deler landet
De kommende års omstilling af energiproduktion betyder en massiv udbygning af energiparker med solceller og vindmøller i Vandkantsdanmark. Det deler landet i to lejre, men sådan behøver det ikke vaere. Med kernekraft kan vi løfte i flok, når vi skal omstille til en emissionsfri fremtid.
Forskellen mellem landsdelenes bidrag til den grønne omstilling er slående. I Vestjylland knejser vindmøller over hvert et frit areal, og herlighedsvaerdierne svinder støt og roligt for hver ny mark, der inddrages til areal-tung energiindustri. Jylland baerer de tungeste byrder nu, og de største energiparker under opførelse ligger også mod vest.
Tager man til Whiskybaeltet, er historien en anden. »Jeg kan ikke se, hvor vi kan placere vindmøller overhovedet,« sagde Hørsholms borgmester i en laesevaerdig reportage i dagbladet Information. Holdningen deles blandt de adspurgte på golfbanen og lystbådehavnen i Nordsjaelland.
Kontrasten mellem vindere og tabere i den grønne omstilling er tydelig. Vinderne drikker chablis i solen ved Øresund med evigt stigende frivaerdi, mens taberne må tage en tudekiks til lyden af snurrende møller. Nabohusene til energiparkerne taber deres vaerdi og er usaelgelige – stavnsbåndet lever igen i Vandkantsdanmark. Tag som eksempel Skjern Enge. Denne naturperle skamferes med Megatonprojektet. Green Go Energy fra Vedbaek (en af kommunerne uden møller) laegger her beslag på 4.000 hektar og flere havmølleparker. Man kunne få samme energi fra et enkelt kernekraftvaerk på under 10 hektar – og det kan give billigere brint på grund af procesfordele.
Endnu vigtigere, så kunne man med kernekraft placere brintproduktionen taettere på der, hvor forbruget er. Hvis man f.eks. skal forsyne Københavns Lufthavn med syntetisk flybraendsel og byen med strøm og varme, så vil en lokation på Sjaelland vaere langt bedre egnet end Vestjylland. Mon ikke de kan finde 10 hektar?
Forbuddet mod kernekraft i Danmark skaber geografisk ulighed og unødig splittelse i landet. Med kernekraft kan storbyerne og flytrafikken forsynes med rigelig styrbar energi uden evindeligt at forringe jyske herlighedsvaerdier og natur.
Hvad med, at vi bad hver af landets fem taettest befolkede områder finde plads til et kernekraftvaerk af passende størrelse for at modvirke denne udvikling? Selvfølgelig under hensyn til infrastruktur, lokalbefolkning, natur m.m. Det kan opføres på ca. 10-12 år, det ved vi fra COP28, og nymodens små reaktorer endnu hurtigere. Dermed kan vi bygge oven på de nuvaerende VE-initiativer i god tid inden vores målsaetning om net zero i 2045 – men så skal vi altså i gang.
vil blive sparet for bekymringer og tab, og det burde vaere en simpel sag for enhver naturelsker. Sådan løser vi den grønne omstilling i faellesskab og sikrer en fremtid med frisk luft, åbne vidder og plads til natur. Alt, vi skal gøre, er at følge trop, når vores naboer i Sverige viser vejen. Men det kraever politikere uden skyklapper og et strategisk udsyn på mere end syv års tidshorisont.