Verden skal vaere klar til at gribe USA
Det går egentlig meget godt med økonomien i USA under Joe Biden. Problemet er bare, at mange husholdninger ikke oplever det sådan.
den 5. november stemme om, hvem der skal vaere praesident fra den 20. januar 2025. Meget tyder på, at valget igen kommer til at stå mellem Biden og Trump. Valget kan få stor betydning – det kommer jeg tilbage til. Der er mange svaere og vigtige beslutninger, der skal traeffes i Det Hvide Hus, før vi når til november.
Verdens supermagt står over for flere internationale kriser. Krigen i Ukraine går så småt ind i sit tredje år, og i Mellemøsten raser konflikten mellem Israel og Hamas. Begge kriser stiller store krav til praesident Biden og det amerikanske lederskab.
Det er vigtigt for Biden, at USA fortsaetter støtten til Ukraine. Han har anmodet Kongressen om godt 400 mia. kr. i 2024 til fortsat Ukraine-støtte – et svimlende beløb. Flertallet af de medlemmer af Kongressen, jeg har talt med, ser positivt på Bidens anmodning, men det er svaert at få den til afstemning.
Når jeg spørger hvorfor, peger de republikanske kongresmedlemmer på, at USA står over for en anden udfordring, som er endnu taettere på USA – nemlig den amerikanske graense til Mexico og USA’s asylpolitik. Antallet af migranter, der kommer ind over graensen, er højere end nogensinde, og netop immigration er et emne, der kan flytte stemmer.
Sammenkoblingen af Ukraine og graensekontrol er et eksempel på, at indenrigspolitiske hensyn vejer stadig tungere, jo taettere vi kommer på valgdagen.
kan blive et nyt faenomen i dette års valgkamp. Det er samtidig et af de områder, hvor det teknologiske kapløb mellem
Kunstig intelligens
USA og Kina kan slå gnister i det nye år.
Det er vigtigt, at lovgivningen inden for kunstig intelligens kan håndtere de risici, teknologien bringer med sig. Det gaelder saerligt i forhold til spredningen af desinformation. Samtidig er det vigtigt for USA, at lovgivningen ikke bliver så stram, at Vesten mister sit forspring over for Kina. Her bliver samarbejdet med EU en central amerikansk prioritet for at opstille nye globale regler.
Klimakrisen kraever også faelles fodslag på tvaers af Atlanten. Biden har gjort den grønne omstilling til et prestigeprojekt, og Kongressen har vedtaget store klimapakker.
Når jeg rejser rundt i de amerikanske stater, er det dog ikke altid klimaet, men snarere skabelsen af nye job, der står i centrum. Det er mit indtryk, at den folkelige bekymring over den globale klimakrise ikke er så dyb i USA, som den er i Danmark.
Og det bringer os over i årets store drama – praesidentvalget til november. Meningsmålinger viser, at mange amerikanere hellere havde set andre kandidater, men hvis det ender med at blive Biden mod Trump, ser det ud til at blive et taet løb. Valget til november er fortsat langt vaek for den almindelige amerikaner, men lige nu er billedet, at Trump står staerkt i alle svingstater, som afgør amerikanske valg. Meget kan fortsat ske.
Der er lagt op til en hård valgkamp. Begge lejre gransker og vurderer, hvilke af modpartens svage sider der kan udnyttes bedst til at flytte vaelgere. Der er isaer fokus på
AMBASSADØRERNES KRYSTALKUGLE
En raekke af Danmarks ambassadører kigger tilbage på det usaedvanlige år 2023 og forsøger at spå om, hvad vi kan vente os i 2024.
Bidens alder og Trumps personlighed. Blandt de politiske emner, som kan flytte stemmer, vil illegal migration vaere en fordel for Trump, mens abort vil vaere et staerkt kort for Biden, som tilfaeldet var ved midtvejsvalget i 2022.
Trumps mange retssager står allerede centralt i mediebilledet og vil også gøre det de kommende måneder. Foreløbigt har retssagerne samlet de republikanske kernevaelgere om Trump. De mener, at retssagerne bliver brugt politisk. Meningsmålinger viser dog også, at et mindretal af vaelgere, der identificerer sig som republikanere, ikke vil stemme på en kandidat, som er dømt i en retssag. Det er ikke sikkert, at der overhovedet sker domfaeldelse, hvis han allerede efter ”Super Tuesday” i starten af marts er udpeget som Republikanernes praesidentkandidat.
Det kan blive afgørende, hvordan økonomien udvikler sig i de naeste 10 måneder. 75 pct. af amerikanerne mener, at økonomien er det vigtigste emne i praesidentvalget. Den amerikanske arbejdsløshed er fortsat under 4 pct., og inflationen og markedsrenterne var i slutningen af 2023 på vej ned, selvom niveauerne fortsat er høje. Optimismen kan aflaeses i de amerikanske aktiemarkeder, der ved årsskiftet tangerede de højeste niveau nogensinde.
Dette billede burde vaere til Demokraternes fordel. Problemet for Biden er bare, at mange husholdninger ikke oplever, at de har flere penge mellem haenderne. Tvaertimod har de oplevet en udhuling af deres købekraft på grund af de seneste års høje inflation. Det er blevet dyrere at gå i supermarkedet, men lønningerne er ikke fulgt med.
Én af Bidens største opgaver frem mod praesidentvalget bliver derfor at overbevise vaelgerne om, at hans økonomiske politik giver amerikanerne mere i lønningsposen.
De seneste par år har amerikansk økonomi igen og igen overrasket positivt. Jeg vil ikke falde ned af stolen, hvis skønnet for vaekst i 2024 igen bliver opskrevet. Økonomisk vil det vaere til gavn for den amerikanske forbruger, og politisk vil det vaere til gavn for Demokraterne.
En staerkere amerikansk økonomi er også til gavn for Danmark. USA er blevet Danmarks største eksportmarked. Jeg oplever dagligt en kaempe interesse fra danske virksomheder for at gøre endnu mere forretning i USA. Og så er USA’s indre sammenhaengskraft og ydre evne til at håndtere tidens store kriser af betydning for Danmark. For USA er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, hvilket Nato-topmødet i Washington til juli vil minde os om.
Uanset hvad de amerikanske vaelgere beslutter, er det centralt, at vi fra dansk og europaeisk side er klar til at gribe udfaldet. Den opgave tager vi som Danmark i USA også på os.