Dansk milliardvirksomhed efterforskes for at ville saelge til russisk producent af krigsmateriel
En navnebeskyttet virksomhed mistaenkes for at ville saelge til Rusland ad omveje midt under russernes invasion af Ukraine.
En fremtraedende dansk milliardvirksomhed med prominent ejerskab efterforskes netop nu af National Enhed for Saerlig Kriminalitet (NSK) for at have forsøgt at omgå EU’s sanktioner mod Rusland.
Virksomheden, dens øverste direktør og dens finansdirektør er blevet sigtet på en mistanke om, at de ville saelge virksomhedens produkter til en russisk producent af krigsmateriel.
Virksomhedens advokat fik tidligere i denne uge nedlagt et navneforbud, hvilket betyder, at Finans er afskåret fra at bringe oplysninger, der på nogen måde kan identificere de sigtede.
Dommeren accepterede navneforbuddet, fordi efterforskningen endnu befinder sig på et indledende stadie. De sigtede er f.eks. endnu ikke blevet afhørt, fremgår det kendelsen, som Finans har fået aktindsigt i.
Man skal også huske på, at hvad virksomhederne gør, jo ikke normalt er ulovligt. THOMAS ELHOLM, PROFESSOR I STRAFFERET
Navneforbud afvist tidligere
Retten har ellers tidligere afvist en lignende anmodning om navneforbud med henvisning til »grovheden og den samfundsmaessige betydning af den påsigtede kriminalitet«.
Mistanken går mere konkret på, at virksomheden midt under Ruslands overfald på Ukraine i 2023 skal have »forberedt« en selskabskonstruktion via udlandet med henblik på salg af produkter til en sanktionsramt russisk virksomhed.
Sigtelserne er rejst med udgangspunkt i en bestemmelse i straffeloven, der under saerligt skaerpende omstaendigheder kan give en straf på op til fire års faengsel.
Finans har forgaeves forsøgt at få en kommentar fra virksomhedens direktør og bestyrelsesformand, men advokaten for alle de sigtede oplyser i en sms, at »vi har ikke noget at tilføje, andet end at navneforbuddet selvsagt skal respekteres.«
Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra NSK, der efterforsker sagen. NSK vil hverken be- eller afkraefte, at der overhovedet eksisterer en sag.
Professor i strafferet på Københavns Universitet Thomas Elholm siger, at det ikke er overraskende, at der opstår sager mod danske virksomheder, i takt med at det internationale samfund vedtager flere sanktioner, men de er alligevel fortsat forholdsvis sjaeldne.
Den bedst kendte sag er måske sagen om Dan-Bunkering, der i 2021 blev idømt millionbøder for at have solgt flybraendstof til to russiske agentfirmaer, og hvor det ifølge retten burde have stået klart for virksomheden, at det skulle bruges i bombetogter i Syrien.
I den sag fik direktøren ligeledes en betinget faengselsstraf.
»Sanktionerne er indført for ikke at medvirke til ting, som er uforenelige med EU’s vaerdier, og det sker jo på en alvorlig baggrund, når vi taler om at bombe civile i Syrien, eller at Rusland invaderer Ukraine. Men man skal også huske på, at hvad virksomhederne gør, jo ikke normalt er ulovligt,« siger han.
Derfor kan man som virksomhed godt uforvarende komme i konflikt med sanktionerne, hvilket også var et argument under Dan-Bunkering-sagen.
En saerlig detalje
den nye sag er der dog en saerlig detalje, som det er vaerd at holde sig for øje, påpeger Thomas Elholm.
Her er virksomheden nemlig sigtet for forsøg på at omgå sanktionerne, og forsøg kan man som altovervejende hovedregel kun straffes for, hvis man er i ond tro, påpeger han.
»Så man mener jo tilsyneladende, at man bevidst har lavet et setup for at undgå sanktionerne, og det kan gøre, at man kan anse sagen som ret alvorlig,« siger han.
Det er bl.a. Erhvervsstyrelsen, der holder øje med, om danske virksomheder overholder de sanktioner, som bliver vedtaget internationalt.
I august kunne Berlingske fortaelle, at 45 danske virksomheder indtil da havde vaeret undersøgt i 2023 for at bryde sanktionerne mod Rusland. Dengang var to sager foreløbig blevet overdraget til politiet.
Det er uklart, om den nye sag er opstået på baggrund af undersøgelser i Erhvervsstyrelsen.