»Det kan vaere hamrende ensomt«
Døtre af erhvervsdrivende oplever i højere grad end sønnerne en frygt for at fejle og mangler rollemodeller. Det kan haemme interessen for at starte og drive virksomhed, viser ny undersøgelse.
på egne evner er den vaesentligste faktor for, at kvinder ikke i lige så høj grad som maend starter og driver virksomhed.
Det viser en ny analyse kaldet Nextgen.
Projektet har undersøgt årsagerne til, hvorfor kun 17 pct. af ejerledere er kvinder.
»Vi går glip af halvdelen af talentmassen som samfund, hvis vi fortsaetter med at have den her store kønsforskel i forhold til at starte og drive virksomhed,« siger Kasper Meisner Nielsen, der er professor og leder af Center for Ejerledede Virksomheder ved CBS, der står bag projektet.
Det handler ikke om, at kvinder ikke interesserer sig for at drive virksomhed, siger han.
»Det er en kombination af opvaekst, netvaerk, involvering og deltagelse i virksomheden, der forklarer den store kønsforskel, vi ser.«
Ifølge projektet møder kvinder oftere barrierer i forhold til deres køn og barselsmuligheder end maendene. Og så mangler de rollemodeller.
Sidemandsoplaering
Det er noget, Simone Donbaek kan genkende. Hun tilhører tredje generation i virksomheden Ledon, der laver legepladser til børn. Planen er, at hun skal overtage familiefirmaet i fremtiden.
Siden hun var ung, har hun hjulpet til med at pakke og samle i Ledon, hvor hun i dag er salgs- og marketingchef for omkring halvdelen af de 21 ansatte.
»Jeg har haft sidemandsoplaering om alt mellem himmel og jord i virksomheden, siden jeg var barn. Det er guld vaerd,« siger Simone Donbaek.
Alligevel har hun tvivlet på, om hun havde evnerne til at overtage firmaet.
»Jeg arbejder stadig med at blive bedre til at tro på mig selv og at sige, at det kan jeg godt. Men det er svaert. Det er ikke bare et arbejde. Det er familiens livsvaerk plus en masse ansatte.«
»Jeg har haft det super ensomt en del år. Som chefens datter var jeg ikke lige med mine kollegaer, men heller ikke lige med mine foraeldre, når jeg skulle laere en hel masse,« siger Simone Donbaek.
Hun har savnet at se rollemodeller, der kunne vise, hvad det betyder at drive virksomhed som ung kvinde, der ikke nødvendigvis ligner sin far.
»Det er svaert for mig at kigge på min far og sige »den direktør kan jeg vaere«. Min far og jeg er vildt forskellige. Det har taget mig mange år at se, at man er direktør på sin egen måde. Jeg er ikke en forkert direktør eller leder. Jeg er bare en anderledes direktør, end min far er.«
Faren, Tom Donbaek, er struktureret, og Excel er hans yndlingsprogram. Simone Donbaek betragter sig selv som en kreativ og udadvendt person.
Desuden er hun af en yngre generation.
»Det kan vaere hamrende ensomt. Rigtig mange virksomhedsejere er maend over 50 år. Det er svaert at spejle sig i.«
I en alder af 31 år har Simone Donbaek f.eks. en forståelse for fleksibilitet, der er afgørende for saerligt unge mennesker.
»Jeg har mødt mange, der gerne vil vise, hvordan verden haenger sammen. Jeg kunne godt ønske mig, at der var en større nysgerrighed på, hvad både kvinder og den unge generation kan tilbyde.«
Hun var i midten af 20’erne, da hendes far spurgte, om hun ville overtage farfarens ejerskab. I dag ejer Simone Donbaek omkring 47 pct. af firmaet, og faren, Tom Donbaek, ejer 53 pct.
»Min far har vaeret meget fokuseret på, at vi børn skulle vaelge at lave det, vi havde lyst til,« siger Simone Donbaek.
Hele Simone Dombaeks familie har vaeret eller er selvstaendige. Inklusive hendes bror, der startede egen virksomhed som barn.
Forskningen viser, at sønner af ejerledere i højere grad bliver involveret i driften af familiens virksomhed end deres søstre. De kommer f.eks. med på arbejde, til møder om forretningen, bliver involveret i praktiske gøremål tidligt i sommerferiejobs eller på fuldtid, forklarer Kasper Meisner Nielsen.
Forskel på kønnene
Undersøgelsen viser også en forskel på sønnernes og døtrenes drivkraft i forhold til at drive virksomhed.
Kvinderne er i højere grad end maend drevet af at gøre en forskel i verden, hvorimod flere maend er drevet af at opnå en stor formue.
Simone Donbaek er ikke i tvivl om, hvorfor hun vil overtage familiefirmaet.
»Jeg vil gøre en forskel for børn,« siger hun og forklarer ivrigt, hvordan legepladser kan understøtte børns udvikling. F.eks. sender det signaler til hjernens sprogcenter, når højrehåndens finmotorik bliver stimuleret.
»Hver aften, når jeg går i seng, ved jeg, at jeg har vaeret med til at gøre en forskel for børn. Jeg har bidraget til samfundet og vigtigst af alt: laert børn sociale kompetencer i et samfund, hvor AI og robotter er på fremdrift.«
Det samme gaelder i forhold til ledelse.
»For mig er det ikke vigtigt, at jeg er den øverste i hierarkiet. Jeg vil have, at de mennesker, jeg arbejder sammen med, bliver så staerke, at man ikke kan se, hvem der er chef.«
Simone Donbaek var 25 år, da hun var klar til at gå helt ind i familievirksomheden.
»Når der kommer en åbning for at komme ind i en familievirksomhed, tror jeg for laengst, at mange kvinder har startet deres egen karriere.«
»Jeg passede ikke ind i uddannelsessystemet,« siger Simone Donbaek, der droppede ud af paedagoguddannelsen og erhvervsakademiet.
På erhvervsakademiet laerte hun om moms, når HjemIs havde solgt 50 is, hvorefter hun tog hjem og lagde budgetter på millioner for Ledon. På IBA-efteruddannelserne laeste hun med folk på sine foraeldres alder.
Hun er glad for at se, at der er kommet større fokus på ivaerksaettere, men savner en uddannelse i generationsskifte.
»Hvis familievirksomheder bidrager til så stor en del af Danmarks økonomi, kunne jeg virkelig godt taenke mig, at man gjorde mere for at uddanne naeste generation,« siger hun.
Hun støder desuden ofte på stereotyper om, hvordan hun som kvinde skal tilrettelaegge sin tid og karriere.
Simone Donbaek er 31 år og bor med sin kaereste, Sebastian, i Horsens. De skal vaere foraeldre til en pige til maj.
»Da jeg blev gravid, var der nogle, der sagde, at de ikke troede, vi skulle have børn, når jeg var selvstaendig. Det er sgu vildt nok. Jeg vil ikke vaere feministisk, men jeg er helt sikker på, at flere saetter spørgsmålstegn ved de valg, jeg tager som kvinde, end hvis jeg havde vaeret en mand.«
For Simone Donbaeks telefon er altid åben, hvis en kunTroen
Jeg har haft sidemandsoplaering om alt mellem himmel og jord i virksomheden, siden jeg var barn. Det er guld vaerd. SIMONE DONBAEK, SALGS- OG MARKETINGSCHEF I LEDON
de ringer. Det er den også, når hun går på barsel, selv om hendes far bl.a. overtager hendes opgaver.
»Jeg kommer til at elske min datter overalt på Jorden. Det bliver helt fantastisk at blive foraelder. Men jeg har stadigvaek Ledon, som er mit andet barn, som også betyder rigtig meget, og som jeg har et ansvar for.«
Kig i døtrenes retning
Ifølge Kasper Meisner Nielsen skal der flere ting til at aendre køns-ubalance. Ejerlederne skal i højere grad kigge i døtrenes retning, og så handler det om at sikre de rette vilkår politisk, siger han.
»Virksomheder kan altid argumentere for, at de har valgt den bedst egnede. Men hvis det var tilfaeldet, skulle det komme til udtryk på karaktergivning og repraesentation i uddannelsessystemet. Hvis vi har en tro på, at vi altid har den bedst egnede kandidat, er det underligt at ende med en så skaev kønsfordeling.«
Hvis man har brugt meget energi på at involvere sin søn i sin virksomhed, er han vel bedst egnet?
»Det er en funktion af de bevidste eller ubevidste tilvalg og fravalg, vi tager. Det starter allerede, når vi pakker julegaver ind. Vi køber forskelligt legetøj og tøj til drenge og piger og skubber vores børn i forskellige retninger.«
Også Industriens Fond, som har finansieret projektet, er bekymret for, at Danmark går glip af talenter, skriver adm. direktør Thomas Hofman-Bang.
»I en tid, hvor vores konkurrenceevne er udfordret af mangel på arbejdskraft og tiltraekning af talent, skal vi blive markant bedre til at få hele talentpuljen i spil og sikre, at åbenlyst potentiale foldes bedre ud. Det er ikke tilfaeldet i dag, hvor så relativt få døtre af ejerledere baerer stafetten videre.«