Verdens største økonomi kaemper med sin gaeld
Der er ikke udsigt til, at problemerne med de offentlige finanser i USA bliver løst lige foreløbigt, lyder det fra den amerikanske storbank Citi.
Verdens største økonomi kan blive ramt af uro på én vigtig del af den finansielle markedsplads. Den amerikanske statsgaeld udvikler sig nemlig i den forkerte retning, og det kan i yderste konsekvens få investorerne til at reagere.
Sådan lyder vurderingen fra den amerikanske storbank Citi, som i forbindelse med årsskiftet var arrangør for en raekke virtuelle seancer om forskellige emner. Ét var den amerikanske statsgaeld, og her kom Citi-økonomerne bl.a. ind på risikoen for uro på markedet for amerikanske statsobligationer.
»Der er bestemt en risiko for, at der kommer uro, hvis regeringer beslutter at øge udgifterne. Obligationsinvestorer vil ikke se venligt på ubegraenset eller uforsvarlige udgifter,« sagde Jabaz Mathai, der har titel af head of G10 rates strategy i den amerikanske storbank.
Det var den lektion, som markedet gav Storbritannien og den davaerende regering anført af Liz Truss i efteråret 2022, da der kom en kraftig markedsreaktion på baggrund af det såkaldte minibudget, som regeringen fremlagde.
Her var der bl.a. lagt op til, at skattelettelser – som skulle finansieres ved at lade statsgaelden stige – skulle vaere med til at sparke gang i økonomien.
»Det førte til, at Storbritannien lavede en komplet kovending i finanspolitikken. Og det tvang Bank of England på banen,« siger Mathai.
Tilbage til normalen
Tal fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, viser, at den amerikanske gaeld i tredje kvartal lå på 120 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt. Gaelden tog et stort hop opad under coronakrisen, da den amerikanske stat som så mange andre stater rundtom i verden satte gang i diverse hjaelpeprogrammer.
I 2023 var den amerikanske økonomi tilbage til en mere normal tilstand uden det store løft fra disse hjaelpeprogrammer. Men det store underskud på de offentlige budgetter ser ud til at have bidt sig fast.
Det på trods af, at den amerikanske økonomi har vist sig at vaere overraskende modstandsdygtig, og at arbejdsløsheden fortsat er lav.
»Man skulle tro, at underskuddet ville vaere lavere. Men dette er ikke en situation som i 1990’erne, hvor vi kørte med overskud og kunne nedbringe gaelden,« sagde Andrew Hollenhorst, der er Citis amerikanske cheføkonom.
Underskuddet på de offentlige finanser i 2023 endte på rundt regnet 5 pct. Og det vel at maerke inden man tager højde for renteudgifterne. Og i Citi regner man med, at gaelden vil fortsaette med at stige i de kommende år.
»Det var noget, vi talte om i 2023, og det vil vi fortsaette med at gøre i 2024,« lød det fra Andrew Hollenhorst, som peger på, at det ikke er forskellige udgiftsposter fra år til år, som tynger det amerikanske statsbudget.
Det er de faste udgiftsposter som social security, medicare og medicaid. Og med det nuvaerende politiske miljø regner man i den amerikanske storbank ikke med, at der bliver taget hånd om udgiftssiden.
»Det ser ikke ud til, at der er den nødvendige politiske enighed om at adressere de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Derfor ser det ud til, at de naeste ås også vil byde på store underskud,« sagde Andrew Hollenhorst.
Citi-seancen fandt sted, efter at de politiske ledere i USA fandt sammen om en løsning på dette års budgetudfordringer. Den amerikanske stat har kørt på et midlertidigt budget, som står til at udløbe fredag den 19. januar. Aftalen mangler dog fortsat at komme igennem de to kamre i Kongressen.