Fem flotte dagsture tager dig vaek fra Kyotos turistvrimmel
Traditionsrige Kyoto er også overrendte Kyoto, hvor det ofte kan vaere svaert at møve sig frem til sevaerdighederne for turister. Her er fem forslag til dagsture i den omkringliggende natur, der let kan gøres på egen hånd.
Kyoto er på mange danskeres liste, når rejsen går til Japan. Og det er der mange gode grunde til. Den tidligere japanske hovedstad og smukke gamle kejserby oser af historisk stemning med sine mange templer.
Millioner af japanske og udenlandske turister årligt gør det dog også til en kamp om pladsen på gaderne, restauranterne og ved sevaerdighederne, uanset årstiden.
En dagstur ud af centrum kan derfor vaere saerdeles forfriskende.
Her er fem gode bud på, hvor du kan få smuk natur og god mad med i købet.
1 Højt beliggende tempel
På trods af utallige vandremuligheder i Kansai-området bliver jeg ved med at vende tilbage til bjerget Ikoma, som ligger på graensen mellem Nara og Osaka en lille time i tog fra Kyoto.
Fra Ikoma Station tager det omtrent tre kvarter at komme op i tempelområdet, Hozan-ji, på gåben. Turen er noget kortere og mere bekvem med den charmerende kabelbane, som har sin oprindelse i 1918 og ligner en kaempehund med solbriller.
Benytter man sine flade konvolutter, kraever det en god udholdenhed, idet stigningen er konstant, da hundredvis af trappetrin fortsaetter op til templet i omkring 600 meters højde.
Ved det sagnomspundne Hozan-ji, hvor munke oprindelig søgte laerdom, og handelsfolk nu beder om fremtidig velstand, ses snesevis af jizostatuer.
De giver skovbrynet en stemning af tryghed, når man kender til deres historie om at beskytte børn, der er døde før deres foraeldre. Bjergsidens terraen gør dertil, at tempelområdet straekker sig over flere niveauer.
Det er ikke ualmindeligt, at en munk praediker ved templet, mens en duft af røgelse breder sig. Når frokostsulten melder sin ankomst, er Maharayaya en kundefavorit.
De serverer yderst delikat indonesisk mad på en tagterrasse med ekstraordinaer udsigt. For en saerdeles rimelig pris er det også muligt at overnatte taet ved templet på japanske kroer, ryokan, hvorfra man om aftenen har udsigt fra bjerget. Ikoma no Oyado Shiroyama Ryokan tilbyder eksempelvis vaerelser for en plovmand.
Kom ikke og sig, at Japan er dyr.
Ren luft og naergående aber
Naergående aber, snart blankt vandspejl, snart brusende floder. Den rene luft, rickshawer i fart og traditionelle japanske spisesteder. Arashiyama er bestemt et besøg vaerd og nås på 20 minutter fra Kyotos centrum, enten fra byens hovedbanegård med Japan Railway mod Saga-Arashiyama eller fra Kawaramachi med selskabet Hankyu mod Arashiyama.
Mens (alt for) mange turister tager til området vest for Kyoto for at tage bambusskoven i øjesyn, så fortsaet i stedet nordvest på gåben mod Sagakiyotaki Fukatanicho, hvor vild natur og ganske mennesketomme veje snor sig i respekt for bjergene.
Sommeren er frodig, foråret og efterårets skif
tende farver er billedsmukke, mens vinteren er rå og frisk.
Gå langs de slanke cedertraeer og hør flodens fremdrift. Det er en god idé at medbringe forplejning, da det tynder betydeligt ud i spisemulighederne, jo laengere vaek fra Arashiyama man bevaeger sig.
Med kabelbane til udsigtsterrasse
Ved Japans største ferskvandssø, Biwako, kan man ved søens vestside, en lille time fra Kyoto, tage kabelbanen op ad bjerget Uchimi. Her ligger Biwako Terrace lige under himlens loft og venter med en udsigt, der kan slå benene vaek under selv den mest berejste japanfarer. Mens mange japanske steder bryster sig af stolte traditioner, er Biwako Terrace mindre end 10 år gammel.
Fra caféen med pejs og vestlig mad kan du nyde udsigten, men luften udenfor er så lokkende om sommeren, at de fleste hurtigt søger ud igen. På toppen af Uchimi er der køligt tempereret i en ellers fugtig og udmattende japansk sommervarme.
Generelt er det en god idé at tjekke stedets hjemmeside på dagen, for temperaturen er markant anderledes end nede ved søbredden.
Skiliften, der transporterer ski- og snowboardglade gaester rundt om vinteren, fungerer om sommeren som svaevebane, der fører til et stort legepladsområde, hvilket gør området vaerd at besøge saerligt for børnefamilier.
Billig kost til bjergvandringen
En time i tog nord fra Kyoto gennem et meget kuperet landskab troner bjerget Kurama.
Og lige ved stationen af samme navn som bjerget skraemmer en japansk tengu, et frygtindgydende vaesen med postkasserødt ansigt og en karakteristisk lang naese. Der findes flere af disse uhyrligheder i området.
Naest fortsaetter rejsen tilbage i tiden, inden Japan åbnede for omverdenen, på spisestedet Kishimoto-ryuzo-shinise. På stråmåtterne, tatami, serverer den saerdeles modne, men stadig friske ejer soba- og nudelretter. Japanere lader sig ikke sådan pensionere.
Saerligt nishin-soba eller nishin-udon, tørret sild i sukker- og sojasovs i en skål med dampende soba- eller udonnudler, er anbefalelsesvaerdige.
Det er naerende og billig kost, som giver dig kraefter til at forcere de ventende stigninger, som de fleste med en nogenlunde form kan klare op mod Kurama-dera-templet.
Her er formidabel udsigt ud over Kyotos bjerge. Der er hvinende koldt, men glasklart smukt om vinteren og svalt om sommeren.
De få bevaertninger omkring Kurama Station lukker, når det bliver mørkt, (Japan har ikke lange sommeraftener som Danmark), så det er en god idé at planlaegge, hvornår man tager tilbage til Kyoto, hvis turen da ikke går videre mod Kifune, hvor der er flere overnatningsmuligheder i japansk stil.
Mageløs haengebro
Halvanden time fra Kyotos centrum i Hoshida Park, der egentlig ligger i Osaka, vugger den flere hundrede meter lange haengebro Hoshi no Buranko omtrent 50 meter over jorden i et imponerende landskab af taet bevokset skov.
Den er et bevis på, at der selv i Japans mest søvndyssende forstaeder findes ypperlig natur, hvortil ikke mange turister finder vej.
Vandreruter med god skiltning omkranser broen. Der er også en monstrøs klatrevaeg i området, hvor tilmelding i god tid på forhånd er nødvendig.
Man skal spise frokost i Kyoto inden, eller medbringe obento, japansk madpakke, der kan købes på mange stationer, i alle døgnkiosker eller i supermarkeder, for i området er der ikke spisesteder i gåafstand.
Stå af på Kisaichi Station, og gå til området derfra. Det tager 30-45 minutter, alt efter tempo. Tag tilbage til Kyoto, inden det bliver mørkt, da broen lukker sen eftermiddag.