Den laenge ventede landstrøm er kommet til Aarhus, men flere krydstogter gavner ikke nødvendigvis den grønne omstilling
I 2024 fordeler krydstogtskibene sig mere jaevnt over både saesoner og havne, hvilket turistorganisationer har arbejdet hårdt for. Miljøsociolog er dog ikke ubetinget begejstret for udviklingen.
Ønsket om en grøn omstilling konflikter med interessen i at tiltraekke stadig flere turister til Danmark. En ting er antallet, men der findes også mere miljøvenlige rejseformer. Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet
Krydstogtturister valfarter fortsat til Danmark for at opleve idylliske havnebyer og historiske sevaerdigheder. I 2024 anløber krydstogtskibe Københavns Havn allerede i årets første måned – og der forventes for første gang nogensinde anløb i samtlige af årets 12 måneder.
I 2024 ligger 46 pct. af krydstogtskibenes besøg desuden uden for højsaesonen om sommeren, så de mange anløb kan fordeles over lavsaesonen. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Wonderful Copenhagen, hvor Klaus Bondam er direktør for krydstogtturisme:
»Vi har en vision om at få flere anløb uden for højsaesonen. Tallene viser, at der er en klar bevaegelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,« siger han og uddyber:
»I Danmark har vi mange fine havnebyer, og i nyere tid har krydstogtturisme vaeret en vigtig del af den samlede turismesektor. Nogle tror, at krydstogtturister ikke bidrager til landets økonomi, men de laegger f.eks. indirekte penge ved havneafgifter, som via By & Havn bl.a. går til opførelse af den nye metro – ligesom gaesterne besøger forskellige attraktioner i byen.«
Et markant klimaaftryk
Under corona kom der skraekhistorier frem om krydstogtskibe med omfattende smitteudbrud ombord, som måtte ligge i karantaene i internationalt farvand. Men ligesom mange allerede har glemt alt om mundbind og testcentre, ser det ikke ud til, at interessen for krydstogter har taget skade.
»Mange har en opsparet rejselyst og søger mod de velkendte rejseformer. Et krydstogt er bekvemt og behageligt, og sådan et skib har stadig en aura af luksus over sig, selv om der i dag findes vidt forskellige prisklasser,« fortaeller Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker i miljøsociologi ved Aarhus Universitet.
Alligevel undrer han sig over populariteten i en tid med fokus på grøn omstilling og klimavenlige rejseformer.
»Krydstogter er i bund og grund ikke en baeredygtig rejseform, for ud over selve sejlturen på forurenende oliedrevne skibe flyver de fleste til og fra startdestinationen, så CO2-udledningen pr. person ligger i den højeste ende, når vi taler om rejser.«
Direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen Klaus Bondam pointerer, at alle former for turisme efterlader et klimaaftryk.
»Det er ikke nogen hemmelighed, at al turisme saetter sine spor på planeten. Luftfarten er også i fuld gang med at finde grønne løsninger, og vores opgave i Wonderful Copenhagen og Cruise Copenhagen er at tiltraekke flere turister til København og Danmark, hvilket omfatter flere forskellige rejseformer.«
Landstrøm for hundredvis af millioner
Klaus Bondam laegger heller ikke skjul på, at der er plads til forbedringer. Det gaelder bl.a. etablering af landstrøm, hvor skibene kan slukke de partikeludledende motorer i havnen og samtidig reducere skibenes samlede CO2-udledning.
Ifølge et miljønotat fra 2023 udarbejdet af bl.a. Rådet for Grøn Omstilling koster landstrøm et par hundrede millioner at etablere og er derfor blevet udskudt fra politisk side flere gange. Landstrømsanlaeg blev i 2023 en realitet i Aarhus, mens København følger trop i 2025.
»Det er et stort skridt, for udledninger i havnen påvirker i højere grad de mennesker, som bor i naerheden, og det vil vaere med til at sikre en god luftkvalitet. I dag kan knap halvdelen af den eksisterende krydstogtflåde modtage lands