Henriette Roued kaemper for en bedre pension
Flere enlige, kvindelige pensionister lever i fattigdom i forhold til maend, viser en ny analyse. Få fem råd til at optimere din pension fra cheføkonom hos Forbrugerrådet Taenk, Morten Bruun Pedersen.
I håb om at sikre sig selv økonomisk, når hun går på pension, trådte 41-årige Henriette Roued ind i en ny verden for fem år siden.
For en historie skal ikke gentage sig. Hverken for hende selv eller datteren.
Derfor forsøger Henriette Roued at optimere sin pension ved at investere.
En analyse fra Rockwool Fonden og Aarhus Universitet viser, at danske pensionister generelt har en indkomst, som svarer til den, de havde, da de var på arbejdsmarkedet, og ikke er i risiko for at opleve fattigdom.
Men de enlige pensionister stikker ud, og isaer er der flere enlige, kvindelige pensionister, som lever i relativ fattigdom eller er i risiko for fattigdom.
Det skyldes primaert, at der er flere kvinder end maend i pensionsalderen, og samtidig lever flere kvinder sammenlignet med maend alene på pension.
»Vi har et pensionssystem, som daekker godt, på naer gruppen af enlige kvinder. Årsagen er også, at der er fordele ved at leve som par, fordi der er to pensioner og én bolig, og så er maendenes pensioner oftest større end kvindernes,« fortaeller Jan Skaksen, forskningschef hos Rockwool Fonden.
Derfor ender nogle af de enlige kvinder på pension med at få en levestandard, som er vaesentlig under den, andre aeldre har.
»Det betyder ikke, at man ikke har råd til tøj og mad, men det kan vaere et argument for, at det er vigtigt, at kvinder får nogle pensioner, der er på størrelse med maendenes,« siger Jan Skaksen.
Sammen på aktiemarkedet
På Vestamager bor Henriette Roued med sin datter på 12 år.
Hun er enormt opmaerksom på sin pension og har laert af sin mors historie.
»Jeg frygter, at den generelle pensionsopsparing ikke er nok. Derfor er investeringerne et forsøg på at gøre noget ekstra. Jeg vil gerne kunne gå på pension, når det passer, og ikke vaere bundet af økonomi. Man ved heller ikke, om pensionsreglerne aendrer sig,« siger Henriette Roued, der er lektor på Københavns Universitet inden for digital humaniora.
Derfor har hun ved siden af sin arbejdsmarkedspension investeret i aktier og indeksfonde, som skal realiseres om 20 år.
Henriette Roued blev påvirket af sin mors pensionshistorie. På grund af manglende opsparing fra de tidlige arbejdsår havde hun en mindre opsparing end sin mand. Gabet forsøgte hun at indhente i den sidste del af sit arbejdsliv gennem ekstra pensionsopsparing. Det endnu uvist, om den ekstra indsats slår til – men uanset udfaldet af morens indsats – har hendes kamp for en bedre pension inspireret datteren.
»Det var en påmindelse om, at pension er noget, man skal huske at prioritere, helst i en ung alder. Det er ekstremt trist, at der er enlige kvinder på pension, som lever i relativ fattigdom, men jeg håber, at vi kan tage ved laere og bruge det til at vaere opmaerksomme på pensionen,« siger Henriette Roued.
Hun klaeder allerede sin datter på ved at tale om at foretage investeringer sammen med hende.
»Hun skal laere, hvad det vil sige, at hun ejer aktier, og hvordan samfundet fungerer rent økonomisk,« siger Henriette Roued, der håber, at hendes investeringer også kan hjaelpe datteren økonomisk, hvis det bliver nødvendigt i fremtiden.
Da hun besluttede at investere, fandt hun hjaelp og guides i Facebook-grupper for kvinder, der investerer.
»Det vigtigste er bare at komme i gang. I investeringsfaellesskaberne for kvinder er der meget hjaelp at få, og alle spørgsmål er velkomne,« siger Henriette Roued.
En mulig klemme
Pointen med at komme tidligt i gang med sin pensionsopsparing er også et af cheføkonom Morten Bruun Pedersens fem råd. De kan optimere ens pension.
1
Kom i gang med pensionsopsparingen i 20’erne, og saet gerne 12-17 pct. af lønnen ind på pensionen. Saerligt selvstaendige og freelancere skal vaere opmaerksomme på at saette noget til side, da de ikke får arbejdsmarkedspension.
2
Går man hjemme i laengere perioder og ikke får indbetalt pension, kan man komme i klemme. Har man en partner, kan man f.eks. aftale, at der skal saettes noget ind på den hjemmegåendes pension.
3
for ens privatopsparing hos banken, som er mulige at forhandle om. Nogle steder kan omkostningerne vaere op til 2 pct., men de skal gerne vaere på ca. 0,5 pct. for at minimere, at omkostninger aeder af opsparingen.
4
Har man små pensioner flere steder, skal man få dem samlet et sted for at undgå unødvendige gebyrer, der udhuler opsparingerne. Når man samler pensionerne, skal man også vaere opmaerksom på, hvilke forsikringsdaekninger der hører med, og hvor høj daekning man har ved f.eks. tabt arbejdsfortjeneste.
Det vigtigste er bare at komme i gang. I investeringsfaellesskaberne for kvinder er der meget hjaelp at få, og alle spørgsmål er velkomne. HENRIETTE ROUED, LEKTOR PÅ KØBENHAVN UNIVERSITET OG PRIVAT INVESTOR
5 Se på omkostningerne
Har man ekstra penge at gøre godt med, kan man overveje at spare dem op eller investere dem. Men man behøver ikke at spare så meget, at det bliver surt, fortaeller Morten Bruun Pedersen, der også henviser til pensionsinfo.dk.
Her får man et overblik over alle sine pensioner og kan se prognosen for, hvor meget man får udbetalt, når man går på pension. Som tommelfingerregel skal pensionen udgøre 70 pct. af ens slutløn.