Jyllands-Posten

Danmarks tennisdron­ning fik en kort dag på kontoret

Caroline Wozniacki vandt på under en time i første runde af Australian Open, da modstander­en måtte traekke sig.

-

MELBOURNE

Caroline Wozniacki har i den grad brug for kamptraeni­ng.

For at få banket rusten af efter en selvvalgt turnerings­pause og for at finde sig selv og linjerne på banen – alligevel kommer hun aldrig til at beklage sig over, at hendes premiere på Australian Open naermest udviklede sig til en ikke-kamp.

En skade til Magda Linette tappede en i forvejen ulige kamp for al spaending og afbrød forestilli­ngen ved 6-2, 2-0 til Wozniacki efter mindre end en times spil. Den 33årige dansker kan derfor glaede sig over at have haft en

skånsom arbejdsdag, hvilket er positivt med tanke på hendes behov for ikke at provokere sin leddegigt.

Naeste forhindrin­g bliver Maria Timofeeva, en russisk grand slam-debutant med en rangering som nummer 170 på verdensran­glisten, og vi kan godt begynde at glaede os så småt til en tredjerund­eeksamen mod Beatriz Haddad Maia, en venstrehån­det, slidstaerk brasiliane­r, der er nummer 12 i verden.

Så langt kommer hun naturligvi­s ikke selv til at taenke, men hun erklaerede sig efter kampen henrykt over at vaere tilbage i Melbourne.

Tilbage efter fire år

Tilbage i 2020 lod Caroline Wozniacki sig pensionere ved Australian Open og var altså tilbage på det blå underlag for første gang i fire år, mens modstander­en havde anderledes friske – og saerdeles positive – minder.

Indtil Australian Open 2023 havde polakken aldrig vaeret laengere end tredje runde i 29 grand slams, men trods sin placering som nummer 45 slog hun tre spillere fra top 20 for så dog at vaere chanceløs mod Aryna Sabalenka i semifinale­n.

Sjovt nok gav gennembrud­det aldrig rigtigt et løft, og i saesonens resterende 21 turneringe­r vandt hun kun i fem tilfaelde mere end én kamp og havde et finalenede­rlag i en mindre kinesisk turnering som eneste regulaere lyspunkt.

Caroline Wozniackis forsøg på at gøre Linette til favorit på baggrund af semifinale­pladsen i 2023-udgaven var da også udelukkend­e den saedvanlig­e krig på ord.

I sine overvejels­er om comeback og drømme om OLmedaljer har den danske veteran end ikke gidet indregne et nederlag til Linette som en mulighed. Hun har vaeret nødt til at sigte højere, og bedømt på indsatsen til US Open behøvede Wozniacki heller ikke gøre sig den slags bekymringe­r.

Manglen på kampe

De staerke praestatio­ner ligger imidlertid mere end fire måneder tilbage, siden har hun kun vaeret i aktion en eneste gang, og manglen på kampe er altså reelt hendes største modstander – isaer, fordi Piotr Wozniacki, far og traener, melder hende endnu skarpere på traeningsb­anen end ved US Open.

Nu gaelder det så den svaere kunst at få forløst de gode fornemmels­er i en kamp, men i indledning­en var den tidligere verdensett­er ikke lige så fintunet som i møderne med Kvitova, Brady og Gauff i New York. Linette var ikke stort bedre, og derfor blev tilskuerne på Margaret Court Arena budt på en mestendels hakkende og uskøn omgang.

Hurtigt stod det klart, at Wozniacki ret beset blot skulle holde sig fra store fejl og store satsninger, da Linette helt som forventet hverken havde skarpheden eller våbnene til at slå forbi hende.

En lille aergrelse over at have ladet 2-0 blive til 2-2 blev vasket bort med to nye breaks og en føring 5-2. På det tidspunkt var Linette helt vaek og fik behandling ved sidebyttet.

Hun forsvandt fra banen, kom tilbage med en stor forbinding om venstre lår og sendte en hovedryste­n op mod sin boks, som altså kort efter måtte aede en regulaer kapitulati­on kort efter.

 ?? THOMAS MØLLER KRISTENSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r thomas.kristensen@jp.dk ??
THOMAS MØLLER KRISTENSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r thomas.kristensen@jp.dk
 ?? ?? Caroline Wozniacki var fuldt fokuseret i gensynet med Australian Open. Foto: AFP
Caroline Wozniacki var fuldt fokuseret i gensynet med Australian Open. Foto: AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark