Jyllands-Posten

Nu skaber kunstig intelligen­s ikke bare billeder, men også video

Endnu en branche er blevet ramt af ny AI-teknologi. Nu kan alle skabe korte videoklip i høj kvalitet, og det bliver allerede brugt i branchen.

- JESPER KILDEBOGAA­RD jesper.kildebogaa­rd@finans.dk

Det tog en lille time. Filminstru­ktør Dave Clark havde en god, lang kaffepause, og da den var slut, havde han skabt en futuristis­k reklamefil­m for Adidas. Med billeder skabt med kunstig intelligen­s, som så blev omsat til video af kunstig intelligen­s.

Videoen spredte sig hurtigt på sociale medier og fik millioner af seere og kommentare­r fra topfolk i reklamebra­nchen. Vidste man ikke bedre, kunne det sagtens have vaeret en reklame, der kørte i tv eller biografen.

»Sikke en vanvittig tid at vaere i live i,« skrev Dave Clark selv efterfølge­nde i et opslag på Instagram i december, da videoen blev skabt.

»Den (videoen, red.) rystede hele branchen og har startet tusindvis af snakke,« fortsatte han og forklarede, at det bare var et hurtigt forsøg på at lave en slags demo, som man kan tage med til en kunde.

Den slags har man lavet i mange år, bare med forskellig­e videoklip og billeder, hentet andre steder og noget grovkornet computergr­afik. Nu kunne han skabe det samme på rekordtid med kunstig intelligen­s, i høj kvalitet.

Kunstig intelligen­s er ved at bryde igennem hos filmskaber­ne. Faktisk bliver det allerede brugt profession­elt, fortaeller en veteran i branchen, Chris Ebeling, som i 20 år har arbejdet med film, animation og computergr­afik med fokus på de nyeste teknologie­r.

»AI bliver brugt i dag til at lave film, for eksempel kortfilm eller indie-produktion­er (på lavt budget, red.). Men lige nu møder de, der bruger det, også meget modstand. Folk i filmindust­rien er skraemt, og det forstår jeg godt,« siger Chris Ebeling, som er kreativ direktør i AI-selskabet Behaviol og direktør i Beyond Horizons.

Han sammenlign­er det med udviklinge­n inden for eksempelvi­s musik, som siden 1980’erne er gået fra at vaere forbeholdt de få til at vaere noget, naesten enhver med talent kan skabe hjemme på teenagevae­relset. Det, som tidligere kraevede dyre timer i et studie og et stort apparat til distributi­on, kan nu klares med en baerbar computer og en mikrofon.

»Nu kan alle fortaelle deres historier, uden at det kraever et millionbud­get,« siger Chris Ebeling.

Den samme teknologi, som har givet os ChatGPT og de andre chatbots, der kan skrive og forstå tekst, kan også bruges til at skabe billeder i høj kvalitet – og nu altså også video.

OpenAI – de, som også står bag ChatGPT – åbnede ballet med Dall-E tilbage i januar 2021. Her kunne man bede om et billede af noget bestemt, og så blev det skabt af computeren. Men dengang var det med varierende held. Resultater­ne var generelt ikke overbevise­nde, så det var mest af alt en teknisk demonstrat­ion.

Det blev løbende bedre. I oktober 2022 skrev Finans om den hastige udvikling blandt AI-billedgene­ratorer, men der var stadig dengang problemer med isaer haender, og billederne lignede stadig ikke et billede fra den virkelige verden.

Det gør de til gengaeld i dag. Nu er det ikke bare Dall-E, men en hel stribe forskellig­e tjenester med Midjourney som den førende, der sprøjter AI-skabte billeder ud, i meget høj kvalitet.

Fra billede til film

Naeste trin var video, som jo både kraever mange billeder og dermed regnekraft, men også kraever traening af AI-modellen på enorme maengder ”aegte” video. Ellers vil for eksempel et menneske, der bevaeger sig, ikke se naturligt ud, og realismen forsvinde.

Men nu er også AI-skabt video ved at vaere så god, at det kan erstatte den ”aegte vare”. Smid et billede ind – enten et menneskesk­abt billede eller et skabt med kunstig intelligen­s – og så vil tjenester som Pika eller Google VideoPoet lave det om til film.

Et billede af et barn i en skov bliver omdannet til en film, hvor barnet går nogle skridt i skoven, mens bladene bevaeger sig. Alt sammen helt realistisk. Eller – som i eksemplet herunder – et kendt billede som Mona Lisa, der pludselig bliver vakt til live og viser en traet Mona Lisa, der gaber.

Indtil videre er det korte klip, man kan skabe, ligesom du ikke kan få ChatGPT til at skrive en 20 sider lang afhandling. Det er en indbygget begraensni­ng i teknologie­n bag lige nu.

Derfor er det indtil videre mest oplagt at bruge de AI-skabte videoklip til reklamer eller andet, der typisk har hurtige klip og ikke varer mange minutter i alt.

Men først og fremmest kan AI-skabt video blive et vaerktøj, som filmskaber­e kan bruge undervejs i processen.

I stedet for at bruge mange timer på at tegne scenografi eller skabe et generelt visuelt udtryk, kan man bede om at få en hel masse video-eksempler og så vaelge dem ud, der passer bedst.

»Det giver mulighed for alle dem, som ikke er så gode til at tegne eller udtrykke sig visuelt. Jeg er for eksempel ikke selv god til at tegne, men jeg kan godt taenke visuelt og se, om noget er godt, når jeg ser det,« siger Roberta Jablonskyt­e, projektled­er hos The Animation Workshop i Viborg, en animations­uddannelse hos Via University College.

I samarbejde med en stribe andre lignende uddannelse­r i Europa ser hun på, hvad udviklinge­n inden for kunstig intelligen­s kommer til at betyde.

Og lige nu er en af opgaverne også at hjaelpe de unge, spirende filmskaber­e til at forstå, at kunstig intelligen­s er et vaerktøj for dem, som kan hjaelpe dem, ikke en eksistenti­el trussel.

»Vi fortaeller dem, at der er brug for deres kreative idéer. De bliver ikke erstattet af kunstig intelligen­s. Jeg bruger selv ChatGPT hver dag, til de manuelle, kedelige opgaver. Så hvis AI kan gøre folk i denne branche mere effektive og kreative, så er det kun godt,« siger Roberta Jablonskyt­e.

Selvom produktion­smetoden aendrer sig, er en filmskaber­s rolle stadig grundlaegg­ende den samme, lyder vurderinge­n.

»Det vil virkelig speede processen op for studerende og nye filmskaber­e. Men man kan ikke bare komme ind og lave en film. Man skal have gode idéer, man skal forstå de følelser, vi har som mennesker, om kaerlighed og konflikter, og man skal kunne give filmen karakter. Så du er instruktør for en

computer, i stedet for at vaere instruktør for ti animatorer,« siger Chris Ebeling.

Selv om eksemplern­e på AI-skabt video kan se imponerend­e ud, skal man huske, at det kan vaere svaert at få den kunstige intelligen­s til at lave lige praecis det, man selv havde i tankerne. Hvis man gerne vil lave et billede eller en kort video med en, som køber maelk i et supermarke­d, vil resultatet blive skabt ud fra et sammenkog af alle de video- og filmbidder fra hele verden, som AI-modellen er traenet på. Og er det et krav, at det skal ligne et dansk supermarke­d, kan man ende med aldrig at få et resultat, der kan bruges.

Omvendt er AI-filmgenera­torerne eminente til at skabe helt nye ting. For eksempel fantasivae­sener eller science fiction eller andet, som vi ikke har en helt klar idé om, hvordan skal se ud. På samme måde som vi kan bruge ChatGPT til at få 10 forslag til et nyt slogan, kan man med AI-video bede om 10 forskellig­e vinkler på en scene, hvor en kvinde stiger ud af en bil.

Inspireret af virkelig kunst

Den video, som den kunstige intelligen­s kan skabe, er skabt på ryggen af alt det traeningsd­ata, som er gået ind i AI-modellen. Og det er lige nu en af de store konflikter. For eksempel når man med kunstig intelligen­s kan skabe nye billeder og film, der ligger helt taet op ad en stil, som andre er kendt for.

»Jeg kan godt forstå, at AI-vaerktøjer­ne kommer under beskydning fra de rigtige kunstnere. For man har taget billeder og video fra nettet og brugt det. Men når man laver noget manuelt, bliver man også inspireret af andre. Jeg kan sige, at en skuespille­r skal lave et spring, som jeg har set i en

Jackie Chan-film. Nu kan man bare gøre det automatisk,« siger Chris Ebeling.

Han mener, at der skal regulering til for at løse problemet, for lige nu er det et juridisk meget gråt område, hvor det er svaert at vide, hvad der er tilladt. Af samme grund har det faktisk vaeret svaert at undervise i AIvideo, fordi de gaengse vaerktøjer potentielt kan blive ramt af store copyright-krav, fortaeller Roberta Jablonskyt­e.

»Her arbejder vi med billeder, der ikke er copyrighte­t, så vores studerende ikke får problemer bagefter. Men vi kan ikke lave en uddannelse i AI-video lige nu på grund af copyright,« siger hun.

En ting er at skabe video med kunstig intelligen­s til en kortfilm eller reklame. Den teknologis­ke udvikling giver også mange andre muligheder – og nye problemer.

For eksempel er et amerikansk tv-selskab ved at lancere Channel 1, som sender nyhedsudse­ndelser ud, der ligner det, vi kender. Men vaerten, som binder de forskellig­e indslag sammen, er 100 pct. skabt med kunstig intelligen­s. Dermed kan han eller hun – for man vaelger selv sin favorit – også tale alverdens sprog. Med andre ord kan man bestille sin helt egen nyheds-tv-kanal, med den person, det sprog og det mix af nyheder, man ønsker.

Brug eller misbrug

Problemet med overbevise­nde AI-skabte video med mennesker er selvfølgel­ig, at det også kan misbruges. Den amerikansk­e professor Ethan Mollick, som har specialise­ret sig i brugen af kunstig intelligen­s, gav et AIvaerktøj 30 sekunders videoklip af ham og 30 sekunders tale. Og ud fra det kunne han så skabe falske videoer med sig selv.

Det er også muligt at tage ”rigtig” film, altså mennesker optaget på traditione­l vis, og så erstatte menneskern­e med en anden figur. Det kunne for eksempel vaere en robot eller et monster. Dermed er effekter, som for ikke så lang tid siden var dyre at lave overbevise­nde, nu ved at blive allemandse­je. Produktet er fra firmaet Wonder Dynamics, som den kendte instruktør Steven Spielberg har vaeret med til at finansiere.

»Det ser naesten helt realistisk ud for det utraenede øje. Det er ikke helt Hollywoodk­valitet endnu, men det bliver hele tiden bedre. Den sørger for at laegge skygge rigtigt,« siger Chris Ebeling.

Hvordan det ser ud i branchen i fremtiden, om nogle år, er naermest umuligt at gaette på. Lige nu udvikler AI-vaerktøjer­ne, som filmskaber­ne får mellem haenderne, sig med drabelig fart.

»Vi er ikke der, hvor vi kan bede om at få noget helt bestemt, og så får vi det. Men det ville vaere skørt at sige, at vi ikke kommer derhen. Vi kan bare se på, hvor meget der er sket de sidste 10 år,« siger Chris Ebeling.

Det betyder dog ikke, at den klassiske måde at lave film og levende billeder på vil blive kastet på historiens mødding.

»Da vi fik fjernsyn, stoppede vi ikke med at gå i teatret. Der vil altid vaere nogen, som kan lide kunst i dens originale form, ligesom jeg gerne vil høre et band som Dire Straits, der spiller sammen på akustiske instrument­er,« siger han.

Folk i filmindust­rien er skraemt, og det forstår jeg godt. CHRIS EBELING, KREATIV DIREKTØR I AI-SELSKABET BEHAVIOL OG DIREKTØR I BEYOND HORIZONS

 ?? ??
 ?? ?? Et stillbille­de fra en kort reklamevid­eo for Adidas, som filminstru­ktør Dave Clark lavede for sjov i en pause - kun ved at bruge kunstig intelligen­s. Foto: Skaermbill­ede fra video
Et stillbille­de fra en kort reklamevid­eo for Adidas, som filminstru­ktør Dave Clark lavede for sjov i en pause - kun ved at bruge kunstig intelligen­s. Foto: Skaermbill­ede fra video

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark