De staerkeste samfund findes ikke i de store byer. De er i Nørre Snede, Asferg og Ringkøbing
Noget af det mest dyrebare i danmarkshistorien er de mange civile bevaegelser. Andelsbevaegelsen, højskolebevaegelsen, frikirke- og friskolebevaegelsen og idraetsbevaegelsen i det 20. århundrede er eksempler på folkelige bevaegelser, hvor almindelige mennesker fandt sammen på tvaers af skel for at opbygge goder, vi stadig nyder i dag.
Takket vaere ildsjaeles engagement i civilsamfundet blev der bygget fysiske mødesteder, hvor borgere kunne knytte bånd og dyrke deres interesser i et rigt foreningsliv. Disse ildsjaele fandt glaede ved selv at bygge noget op, ofte uden ret megen hjaelp udefra, som de kunne give videre til deres børn og børnebørn.
Civilt engagement har skabt det Danmark, som i årevis har hørt til verdens bedst fungerende samfund, hvis vi ser på graden af sammenhaengskraft, tillid, tilfredshed med livet og trivsel i naere faellesskaber i byerne og på landet.
overraskende, at den nyudnaevnte minister for området, minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V), ønsker at støtte civilsamfundet. Samtidig er der bred enighed om, at velfaerdsstaten er blevet for dyr, og flere opgaver derfor skal overtages af civilsamfundet.
At styrke civilsamfundet er godt og rigtigt set. Isaer fordi civilsamfundet i dag er i krise flere steder. Centraliseringen har tømt mange lokalsamfund for funktioner og lukket skoler, domhuse, seminarier, politistationer, butikker, laegehuse og sygehuse. Svaekkelsen af civilsamfundet ses også i faldende psykisk og fysisk trivsel, i ensomhed, angst og depression og i forringet sundhed hos de mange inaktive, der parkeres på offentlig forsørgelse. Forfaldet har også sået splittelse mellem land og by.
Der er derfor ikke
af grundene til, at der er afsat flere penge til de såkaldte
Det er nogle
udkantsområder på finansloven, selv om også de større byer er ramt af svaekkede civilsamfund.
Det kan vaere godt at tilføre de ramte områder flere penge, men der er grund til at tøve og opholde sig et øjeblik ved årsagerne til, at nogle samfund klarer sig bedre end andre. For der gemmer sig en del overraskelser, når vi ser på, hvor man bedst vedligeholder det dyrebare civilsamfund, det danske guld.
et nyt bogprojekt researcher jeg historier om borgere, der har vendt en dyster udvikling og skabt velfungerende lokalsamfund. Lad mig begynde med at nuancere de hyppigste forklaringer på succesen.
Flere penge er langtfra hele forklaringen. De kommuner og byer, der har det staerkeste civilsamfund målt på deltagelse i foreningslivet og den højeste trivsel målt på oplevet livskvalitet og tryghed, er ikke dem, der får mest ud af statens omfordeling af ressourcer. De har langtfra heller ikke altid den højeste
I forbindelse med
velstand målt på indkomst og formue, og borgerne i dem har heller ikke den bedste sundhed og de laengste uddannelser. Og de staerkeste civilsamfund finder vi slet ikke i de ellers så hypede storbyer.
Vi finder dem derimod i kommuner som Varde, Odder, Vesthimmerland, Ringkøbing-Skjern og Stevns, ligesom vi finder dem i mindre byer som Nørre Snede ved Brande og Asferg ved Randers.
Her fortaeller lokalsamfundene en succeshistorie, alle kan laere af. De har vaeret ramt eller truet af den forarmelse, der har vaeret skaebnen for så mange lokalsamfund i de seneste år. Lukning af vigtige institutioner, affolkning, forfaldne ejendomme, modløse, ofte syge og arbejdsløse borgere, dårlig offentlig transport og fravaer af fysiske mødesteder.
Men trods det har borgerne fundet kraefterne frem og engageret sig i det faelles bedste. Hvordan har de gjort det? Det er et af de bedste spørgsmål, man kan stille sig. Men det forbliver tit mangelfuldt besvaret. Så lad mig komme med et bud.
Frivilligt arbejde er kernen i de eksempler, jeg har studeret. Men – ”it begs the question”, som englaenderne siger. Hvordan opstår det engagement så?
Det begynder med laengslen efter at vaere noget for nogen og glaeden ved selv at skabe noget sammen med andre. Man skal kunne identificere sig med hinanden og med stedet og have viljen til at tage haenderne op af lommen og lade pungen følge med, som jeg har hørt det formuleret.
Vellykkede civilsamfund kraever også et samspil mellem forskellige slags mennesker. Det kan vaere rollemodeller, jordbundne, men samtidig visionaere projektudviklere, økonomikyndige og dygtige håndvaerkere.
Afgørende er også initiativgrupper, der bygger på vedholdenhed, økonomiske bidrag fra private og erhvervslivet samt samarbejde med fonde og kommunen, der ikke blot leverer tilskud, men også ekspertise. Tilsvarende nedsaettes arbejdsgrupper med medlemmer fra erhverv, institutioner og foreninger, og der inviteres også konsulenter og rådgivere udefra.
ved at oprette anpartsselskaber med anparter ejet af borgere, foreninger og virksomheder. Det suppleres af støtteforeninger, der via kontingenter, indsamlinger og overskudsskabende
Økonomien kan sikres
aktiviteter fastholder f.eks. handel i lokalsamfundet.
Der tages initiativer på mange forskellige områder som boligudvikling, veje og trafik, byforskønnelse og natur, it-faellesskab og fritidsliv. Endelig afholdes der borgermøder, der formår at tiltraekke mange af byens borgere, der alle kan komme til orde og fortaelle om deres idéer og ønsker. Fornemmelsen af ejerskab og inddragelse er afgørende. Man må kunne sige: ”Dette er min by”.
Det hele bygger på et enormt engagement af frivillige ildsjaele med hjaelp fra fonde, kommune og lokale sponsorer.
Gevinsterne er talrige. Lokalsamfund har formået at redde købmanden og skolen, skabe høj befolkningsvaekst, omdanne forfaldsområder til attraktive boliger, opbygge idraets- og kulturhuse og aeldreboliger, etablere busforbindelser og et dynamisk foreningsliv med tilbud til børn, unge, småbørnsfamilier, aeldre og mange andre.
Hvad er moralen? Ja, det handler faktisk om moral. Om at gøre det gode for det faelles bedste. Om at skabe det gode liv ved at bygge på sociale dyder. Det handler ikke om at opfinde nyt eller disrupte, rive ned. Det handler derimod om at bygge på det, vi allerede ved virker. Om at finde det danske guld frem i form af de civile bevaegelsers selvhjaelpskultur.
Men ildsjaelene må også gives frihed og plads, så de ikke møder så mange benspaend fra det offentlige regeltyranni, og der ikke traeffes beslutninger hen over hovederne på dem af forvaltninger langt vaek fra deres lokalsamfund.
Det handler ikke om at opfinde nyt eller disrupte, rive ned. Det handler derimod om at bygge på det, vi allerede ved virker. Om at finde det danske guld frem i form af de civile bevaegelsers selvhjaelpskultur.
Kan regeringen og ministeren styrke civilsamfundet, er det godt for alle. Det offentlige sparer penge og vigtigst: Almindelige mennesker trives. Der er heldigvis mange gode eksempler på staerke civilsamfund til inspiration for os alle.