USA er et land i splid med sig selv
USA’s militaer og økonomi står fortsat ekstremt staerkt, men landets politiske system er til gengaeld mere dysfunktionelt end i noget andet højtudviklet demokratisk industriland. I 2024 vil praesidentvalget i USA og den politiske splittelse, som i den forbindelse bliver endnu dybere, saette det amerikanske demokratis modstandsdygtighed på prøve i et helt andet omfang, end man har set i USA i over 150 år.
USA’s politiske system er bemaerkelsesvaerdigt splittet, og befolkningens tillid til systemets centrale institutioner – isaer Kongressen, domstolene og medierne – ligger på et historisk lavt niveau. Når man så tilsaetter algoritmisk spredning af falske oplysninger, holder amerikanerne helt op med at tro på helt almindelige kendsgerninger om deres land og om verden.
De personer, som de to store partier sandsynligvis vaelger som deres praesidentkandidater, betragtes begge i vid udstraekning som uegnet til praesidentembedet. Donald Trump står over for en lang raekke alvorlige tiltalepunkter, hvoraf mange har direkte forbindelse til handlinger, som han foretog, da han var praesident.
Hvis praesident Joe Biden bliver genvalgt, vil han vaere 86 år gammel ved afslutningen af sin anden praesidentperiode. Et klart flertal blandt befolkningen ønsker ikke, at nogen af dem skal stå i spidsen for deres land.
Bitterheden mellem partierne vil blive større frem mod valget. Fra det øjeblik, hvor Donald Trump (naesten med sikkerhed) vinder kampen om at blive sit partis praesidentkandidat, vil han kapre den republikanske og amerikanske politiske scene, og selv de mest tøvende republikanske medlemmer af Kongressen – og de fleste konservative medier, aktivistgrupper og pengemaend – vil rette ind efter ham. De politikker, han melder ud – hvor aparte de end måtte vaere – vil aendre landets narrativ og forme den politiske retning på Capitol Hill og i regeringsbygninger landet over.
Udfaldet vil blive endnu mere politisk ekstremisme, endnu dybere splittelse og en endnu mere fastlåst situation.
at han står over for at skulle i faengsel, hvis han taber i november, så han vil bruge sin onlineplatform, sin kontrol over Det Republikanske Parti
Donald Trump ved,
og sine forbindelser til velvilligt indstillede medier til at delegitimere både det retssystem, der retsforfølger ham, og selve valgets integritet. Hans evne til at fremstille sig selv som en populistisk martyr og hans forebyggende påstande om valgsvindel vil finde et modtageligt publikum blandt konservative amerikanere.
Det vil ikke svaekke valgprocessen, men det vil helt sikkert overbevise mange af hans tilhaengere om, at de skal betvivle valgresultatets gyldighed – et problem, der forstaerkes af falske oplysninger,
som spredes ved hjaelp af kunstig intelligens og ekkokamre på sociale medier.
I en verden plaget af krig og en svaekket økonomi vil udsigten til en Trump-sejr udhule USA’s position på den globale scene, i takt med at de republikanske lovgivere tager hans udenrigspolitiske standpunkter til sig, og USA’s allierede og modstandere garderer sig mod den politik, som han forventes at føre.
Selv før valget er afgjort, vil den amerikanske støtte til Ukraine møde mere modstand i Kongressen. Det vil skabe spaendinger i den transatlantiske alliance, og ukrainerne og deres største støtter i Europa vil blive ladt i stikken. Kyiv vil ty til mere og mere dristige foranstaltninger for at vinde, hvad der vindes kan, før den naeste praesident tiltraeder, mens Vladimir Putins håb om et endeligt stop for støtte fra USA i 2025 vil skaerpe Ruslands beslutsomhed med hensyn til at kaempe videre.
Hvad angår Mellemøsten, vil Donald Trumps markante støtte til Israel og en aggressiv indstilling over for Iran begraense Joe Bidens politiske råderum. Presset fra republikanerne i Kongressen vil gøre det politisk svaerere for Joe Biden at fastholde den ”optøning” af forholdet til Kina, der har fundet sted det seneste år. Donald Trumps skygge vil få både USA’s allierede og modstandere til at forberede sig på hans tilbagevenden som praesident, hvilket vil få destabiliserende konsekvenser laenge før indsaettelsesdagen.
vinder valget, vil Joe Biden erkende sit nederlag. Selv om de demokratiske ledere vil
Hvis Donald Trump
vaere mindre tilbøjelige end den tidligere praesident til at fremkomme med påstande om valgsvindel, vil de imidlertid stadig betragte Donald Trump som en uretmaessig praesident, idet de mener, at han burde sidde i faengsel.
Reaktionen i de største byer vil blive en gentagelse af de omfattende demonstrationer i forbindelse med overdragelsen af praesidentembedet i 2016 – men denne gang i et land, hvor splittelsen nu er endnu mere bitter, og hvor flere demokrater nu er overbevist om, at Donald Trump version 2.0 udgør en trussel mod det amerikanske demokratis fremtid. Der er en reel risiko for udbredt vold, uanset om den vil blive drevet af sammenstød med moddemonstranter, ekstremistiske grupperinger eller dårlige opportunistiske skuespillere.
valget, vil han gøre alt i sin magt – med lovlige eller ulovlige midler – for at bestride gyldigheden af både valgresultatet og valgprocessen. Som udfordrer vil han have faerre muligheder for at bestride resultatet, end han havde som praesident i 2020. Det vil imidlertid ikke forhindre ham i at forsøge – isaer hvis han står over for en reel risiko for at skulle afsone en faengselsstraf. Han vil endnu en gang haevde, at der er sket omfattende svindel.
Han vil opildne til udbredte skraemmekampagner mod valgtilforordnede og embedsfolk i både røde og blå delstater med krav om, at de ”finder” ekstra stemmer til ham. Han vil laegge hårdt pres på republikanske guvernører for at få dem til at indsende valglister med republikanske vaelgere i delstater, hvor demokraterne har vundet.
Hvis Donald Trump taber
Han vil desuden laegge pres på republikanske senatorer og medlemmer af Repraesentanternes Hus for at få dem til at erklaere demokratiske stemmer fra valgmandskollegiet ugyldige. Det er ikke sandsynligt, at nogen af disse taktikker vil virke, men de vil gøre yderligere skade på befolkningens allerede lave tillid til USA’s demokratiske institutioners integritet.
Fra det øjeblik, hvor Donald Trump (naesten med sikkerhed) vinder kampen om at blive sit partis praesidentkandidat, vil han kapre den republikanske og amerikanske politiske scene, og selv de mest tøvende republikanske medlemmer af Kongressen – og de fleste konservative medier, aktivistgrupper og pengemaend – vil rette ind efter ham.
Medmindre demokraterne vinder en jordskredssejr, hvilket er usandsynligt, vil republikanerne mene, at en sejr til Joe Biden er ugyldig, og de vil haevde, at valget enten er blevet ”stjålet”, eller at politisk motiverede undersøgelser gjorde det vanskeligere for Donald Trump at føre valgkamp. De vil opfatte Donald Trumps faengsling som et eksempel på politisk forfølgelse.
Vold i stor skala er mindre sandsynligt i det scenarie, men den politiske splittelse i USA vil stadig blive dybere, og der vil blive sat skub i landets opdeling i røde over for blå delstater og byer, hvilket i stigende grad vil gøre folks beslutninger om, hvor de vil bosaette sig, etablere virksomhed eller investere, til politisk motiverede beslutninger.
USA er allerede det mest splittede og dysfunktionelle af alle verdens højtudviklede demokratiske industrilande. Valget i 2024 vil gøre det problem endnu større, uanset hvem der vinder. Idet valget lige så godt kan ende med det ene som med det andet resultat (i hvert fald for nuvaerende), er det eneste, der er sikkert, at USA’s sociale struktur, politiske institutioner og internationale anseelse vil blive ved med at lide skade.