Den iransk-britiske feminist Soheila Sokhanvari udstiller oprørsk kunst i Aarhus
Soheila Sokhanvari er aktuel med udstillingen ”Rebel Rebel” på Aros.
Iranske kvindestemmer fylder lokalet. De synger og laeser op til persiske rytmer.
Soheila Sokhanvari står i midten af en kreds på lidt over 20 mennesker og taler indover stemmerne. Men på et tidspunkt knaekker stemmen, og hun er nødt til at tage en pause.
»Undskyld mig,« siger hun. »Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så følelsesladet.«
Det er, da talen falder på de iranske kvinders kamp for rettigheder, at hendes stemme knaekker midt i praesentationen af hendes udstilling.
Iransk kvindekamp
Soheila Sokhanvari står med haenderne på sine kinder som personen på det berømte Edvard Munch-maleri ”Skriget”, mens hun forklarer, at valget om at blive kunstner – for hende – var et spørgsmål om liv og død.
»Jeg var dybt deprimeret,« fortaeller hun om tiden, før hun skiftede sin karriere som biokemiker og forsker ud med hvervet som kunstner.
I Iran, hvor hun blev født i 1964, er det et spørgsmål om liv og død, når en kvinde lader håret flagre frit.
Det stod klart i september 2022, da den 22-årige Mahsa Amini døde få dage efter at vaere blevet anholdt for at baere sit tørklaede løst, mens hun var i det iranske moralpolitis varetaegt.
De omfattende protester, der fulgte efter hendes død, faldt sammen med, at Soheila Sokhanvari for første gang slog dørene op til sin udstilling ”Rebel Rebel” i efteråret 2022. Det var et tilfaelde, at udstillingen, som hun påbegyndte arbejdet på tre år forinden, skulle vises for offentligheden på netop det tidspunkt, hvor den iranske kvindesag var så aktuel.
Nu er hun igen aktuel med ”Rebel Rebel”, som udstilles på Aros i Aarhus fra den 13. januar til den 2. juni.
Den første orgasme
Udstillingen består af 21 portraetter af kvinder, som var fremtraedende i det iranske samfund før Den Iranske Revolution i slutningen af 1970’erne. Faelles for alle disse kvinder er, at de løb ind i store udfordringer, da kvinders rettigheder blev indskraenket, efter at landets ledelse blev overtaget af Ayatollah Khomeini i 1979.
De 21 kvinder taeller bl.a. skuespillere, digtere og sangere. Portraetterne af dem ledsages af flere kunstinstallationer og en lydkulisse af persisk musik og kvindesang.
Historien om de 21 kvinder er historien om 21 personer, som nåede deres livsmål i perioden før revolutionen, forklarer Sokhanvari. Udstillingen er en hyldest til dem.
»Iranske kvinder har altid vaeret talentfulde og kaekke,« forklarer hun.
Samtidig er udstillingen også en tragisk fortaelling om, hvordan de alle blev frataget deres stemme efter revolutionen. Som en af kvinderne, den iranske skuespiller Fereshteh Jenabi, der havde
Det iranske styre ønsker, at disse kvinder skal glemmes og fjernes fra jordens overflade. Derfor er denne udstilling en politisk protest mod styret.
SOHEILA SOKHANVARI, KUNSTNER
stor succes i 1970’erne og blandt andet er kendt for at vaere den første skuespiller, som fik en orgasme foran kameraet. Efter revolutionen blev hun dømt til døden for sit arbejde og måtte gå under jorden i 20 år.
»Jeg føler mig meget taet på disse kvinder. Jeg kan forestille mig den smerte, det har bragt dem at få frataget deres kunstneriske stemme,« siger Soheila Sokhanvari.
»Alt, hvad styret hader«
Selv flyttede hun fra Iran til England lige før revolutionen, da hun var 14 år. Hendes liv havde vaeret meget anderledes, hvis hun var blevet i
Iran. Det er hun ikke i tvivl om.
»Jeg var blevet gift vaek, og jeg ville have vaeret deprimeret. Jeg ville ikke have fået lov at lave kunst.«
Selvom hun forlod landet som teenager, er Iran omdrejningspunktet for hendes kunst.
Hun ønsker at bevare bevidstheden om de 21 iranske kvinder og deres liv og virke gennem sin udstilling.
»Det iranske styre ønsker, at disse kvinder skal glemmes og fjernes fra jordens overflade. Derfor er denne udstilling en politisk protest mod styret, for den er alt, hvad styret hader,« forklarer hun.