En tør kop kaffe har i dag udviklet sig til en treretters menu
Vi drikker virkelig meget kaffe i Danmark – tre-fire kopper hver dag – og er dermed det fjerde mest kaffedrikkende folkefaerd i verden. Og støbejernskomfuret har haft stor indflydelse på det danske kaffebord.
– var det muligt at mødes over en kop kaffe. KUN en kop kaffe – ikke andet!
»Må jeg byde på en kop kaffe,« lød det ofte fra min mor, når folk indtog parcelhusets fortrappe.
Ligegyldigt om det var posten, nabokonen, legekammeraternes mødre, eller ”Ejnar”, den lokale landmand, som for 10 kr. leverede en spand med nyopgravede kartofler, blev man budt på en kaffetår. Så sad man i vores køkken og delte nyheder – internationale, nationale og lokale og sluttede af med faelles refleksioner over vejr og vind.
Det blev ikke til mere end en kop kaffe. Konceptet var velkendt af alle og forventningen var, at man ”kun” fik en ”tør” kop kaffe.
Førhen – i ”gamle” dage
meget kaffe i Danmark – tre-fire kopper hver dag – og er dermed det fjerde mest kaffedrikkende folkefaerd i verden. Mødes vi med venner eller familie, saetter vi naesten altid kaffe på bordet, og selv ved korte møder mellem fremmede bliver der oftest serveret kaffe. Kaffen har en social funktion – og så giver den anledning til en uformel hyggepause.
Kaffedrikningen har en lang historie i Danmark.
Men tilbage i 1600-tallet var kaffe ukendt for de fleste. Først midt i 1700-tallet kom kaffedrikning på mode blandt landets finere samfundslag. Men på landet var situationen en ganske anden. Madmor og husbond foretrak det faelles ølkrus med låg, som stod på langbordet. Hjemmebrygget øl var godt og naerende – madmors stolthed!
I 1800-tallet bevaegede
Vi drikker virkelig
kaffen sig lidt efter lidt ind på gårdene. Langsomt gik det, for i de landlige husholdninger fik man kun kaffe om søndagen. Tilbehøret til kaffen var kandis, men intet brød.
I 1880’erne blev kaffedrikning noget, som kunne nydes et par gange om dagen – en formiddagsslurk og så i forbindelse med eftermiddagsluren. Kaffesammenkomsterne på landet vandt indpas bl.a. i relation til en af de årstidstraditioner, som for laengst er gået i glemmebogen: ”at gøre vejr” eller
”at have vejr”.
I januar og marts havde hver gård i landsbyerne efter tur ansvaret for, at vejret artede sig godt. Kvinderne havde ansvar for vejret i januar og maendene i marts.
De personer, der havde ansvaret på dage, hvor vejret var godt, blev forkaelet, og som tak for det gode vejr modtog man laekkerier. Var vejret derimod dårligt, gav det anledning til drillerier som f.eks. at lokke vedkommende ud og binde ham eller hende til hønsehuset, et hegn eller et trae.
Budskabet var klart, vejret havde stor indflydelse på gårdens frue og derved stemningen på gårdene: I dårligt vejr rasede hun, i storm skaeldte hun ud på pigerne, i regnvejr graed hun, eller hun var gnaven. I solskin var hun mild.
Uanset vejr og vind, og hvorledes den ansvarlige blev behandlet, så endte ”at gøre vejr” med et mindre traktement i form af kaffe og kage.
En forudsaetning for kaffebordenes voksende popularitet var kagebagningens udbredelse i de private hjem.
Med støbejernskomfuret fra midten af 1800-tallet fik vi for første gang en bageovn til rådighed, hvilket betød, at tilberedning af hele stege og ikke mindst bagning af brød og kager blev en mulighed. Komfuret havde desuden indstøbt en kasse, så husstanden havde varmt vand til rådighed, hvilket gjorde fremstilling af kaffe noget lettere.
Med bageovnens fremkomst skete der en kaempe udvikling frem mod de kager, som vi kender fra de veludrustede kageborde. Kager, som blev bagt i det åbne ildsteds køkken, altså støbejernkomfurets forgaenger, blev enten stegt eller kogt. Mange af ildstedets kager er med tiden gået i glemmebogen, men endnu nyder vi med velbehag pandekager, aebleskiver og klejner.
Parallelt med støbejernkomfurets
indtog i de danske køkkener fik industrialiseringen konsekvenser for den danske befolkning. Mange landboer søgte ind til byen for at finde arbejde på fabrik eller i butik. Ugifte kvinder kunne søge plads som barneplejersker, tjenestepiger eller kokkepiger hos det bedre borgerskab.
I store ejendomme sad fruerne i velindrettede stuer og havde stort behov for hjaelp til husførelsen. At lede og fordele husarbejdet med tjenestepiger og kokkepiger blev af mange kvinder opfattet som en vanskelig og kraevende opgave.
Hjaelp kunne hun hente i tidens mange kogebøger. Netop kogebøgerne var en forudsaetning for kagebordenes udbredelse i Danmark. Med bageovnens indførelse steg antallet af opskrifter på bagvaerk betydeligt og nye typer af kager kom til, eksempelvis småkager, gaerbrød og kager bagt i forme. Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne, blev det ganske simpelt ikke laengere muligt for dem at deltage i formiddags- eller eftermiddagsselskaber. I takt med at danskerne har fået flere penge på lommen, er der opstået nye typer af sammenkomster.
En tør kop kaffe har i dag udviklet sig til en tre-retters menu i de hjemlige fine gemakker. Kaffen bliver serveret som afslutningen på en hyggelig aften, og selv om maetheden for laengst har indfundet sig, kan der som regel godt blive plads til et lille stykke chokolade – blot for hyggens skyld!
Selv ved korte møder mellem fremmede bliver der oftest serveret kaffe. Kaffen har en social funktion – og så giver den anledning til en uformel hyggepause.