Da blomsterpiger blev interviewet om Margrethes bløde hånd, fik Inger Anneberg kvalme
Hendes mand advarede hende, men da kongerøgelsen lagde sig tungt over landet, besluttede antropolog Inger Anneberg sig for at få kaffekopperne til at klirre.
Inger Anneberg har endnu ikke fået pillet den gule seddel med ordene »Kongefri zone :-)« ned. Den haenger på stuevinduet ud mod faellesområdet i bofaellesskabet Kløverbakken ved Odder. De forbipasserende på stien enten smiler eller ryster lidt på hovedet, når de ser den.
Inger Anneberg satte den op, da hun og en ven fik idéen til at invitere bofaellesskabets republikanere på fastelavnsboller, en øl og slukket tv og radio.
»Ib?« kalder Inger Anneberg og tager mobilen lidt vaek fra munden og spørger: »Er det ikke rigtigt, at du advarede mig mod at skrive kritisk om kongehuset på Facebook?«
Inger Annebergs mand bekraefter.
Det er korrekt, at han fredag eftermiddag advarede Inger Anneberg om, at delte hun det pro-republikanske slagord #Ikkeminkonge på Facebook, ville hun nok få ballade.
No shit Sherlock, kan man fristes til at taenke.
Det er forholdsvist indlysende rådgivning i et land, hvor 70 pct. i DR’s decembermåling fra Epinion svarede, at monarkiet bør bevares, mens 17 pct. går ind for at afskaffe det og dermed efterlader 13 pct., der ikke ved, hvilket ben de skal stå på.
Inger Anneberg lyttede til Ibs råd. Overvejede det kort. Hvorefter hun aendrede banneret på sin Facebook-profil til et breaking-gult med ordene #ikkeminkonge.
Kvalmegraensen
Reaktionerne kom prompte.
»Jeg er heller ikke den store royalist. Men prøv lige og ransag din sjael. Og spørg om det her opslag er nødvendigt,« skrev en Facebookven, mens en anden skrev:
»Inger skal altid lige lufte sine holdninger, og det behøver man jo ikke.«
Inger Anneberg griner. Hun havde håbet på debat, og den kom også, men hun havde ikke regnet med at blive bedt om at holde mund. Det overraskede hende.
Men har de ikke ret – når nu alle folk hyggede sig, kunne du så ikke bare lade dem gøre det – og vente?
»Hvis vi ikke kan diskutere monarkiet i forbindelse med tronskiftet, hvornår skal vi så? Vi gør det jo taet på aldrig i det her land,« siger hun.
Fredag havde Inger Anneberg nået kvalmegraensen over mediedaekningen. Hun kommer i tanke om en overskrift, der fik hende til at grine højlydt.
»Så du den med de nordjyske forhenvaerende blomsterpiger, der blev interviewet om dengang, de havde trykket dronningen i hånden? Det resulterede i den mest absurde overskrift om, at dronningen havde en blød hånd. Hvad bliver det naeste? Skal medierne også interviewe hendes fodterapeut?« spørger hun.
En helgenkåring
Som antropolog, journalist og seniorrådgiver emerita ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet har hun ofte stået alene i diskussioner om landbruget og dyrevelfaerd, men hun vaerdsaetter et samfund med ytringsfrihed og diskussion. Men det er svaert at diskutere, hvis ingen tør tale imod feststemningen. Mette Frederiksens nytårstale blev dråben for hende.
»Jeg var ved at kløjes i statsministerens helgenkåring af dronningen, som hun brugte tre fjerdedele af tiden på at tale om, frem for de politiske mål for 2024. Vi er jo ikke katolikker for pokker, og så sidder hun der og helgenkårer en monark, som er en del af et nedarvet monarki,« siger Inger Anneberg.
Som regel handler hendes opslag på Facebook om dyrevelfaerd – hendes fagområde – eller vandreture i naturen og livet i bofaellesskabet. De opslag medfører ofte op mod 200 likes, men hendes monarki-kritiske opslag i de seneste dage er blevet mødt af taet på tavshed.
»Jeg blev virkelig forbløffet over, at folk bad mig om at holde mund på min egen Facebook-profil. Der var nogle få andre, der gerne ville diskutere monarkiets berettigelse, hvilket var hele formålet med mine opslag, men tavsheden var slående,« siger Inger Anneberg.
Søndag havde hun glaeden af at have sine børnebørn på besøg. Udover at tage dem en tur i svømmehallen gav det hende også mulighed for at indpode lidt af sit kongekritiske syn i dem.
»Et af børnebørnene fortalte mig, at hun havde lavet kongekroner i børnehaven, og da de skulle synge børnesangen ”Hjulene på bussen”, sang de ”Hjulene på kareten drejer rundt, rundt, rundt”. Det er at proppe monarkiet ned i ungerne,« siger Inger Anneberg. Som modvaegt fortalte hun sit aeldste barnebarn på otte år, at man ikke behøver at have en konge i et land.
Jeg lever fint med at vaere i mindretal, men jeg er ikke så glad for det danske ”vi”, som alle har talt om i de seneste mange dage. INGER ANNEBERG
Hvad siger foraeldrene til, at du siger sådan?
»De kender mig jo, så de griner bare og sørgede for at hente ungerne ved middagstid, så de kunne komme hjem til og se kongefejringen med kroner på,« siger Inger Anneberg.
Hvem er vi?
Hun fascineres af den faelles konsensus i befolkningen, som hun har stødt hovedet mod i de seneste dage.
»Jeg lever fint med at vaere i mindretal, men jeg er ikke så glad for det danske ”vi”, som alle har talt om i de seneste mange dage,« siger Inger Anneberg.
Hun stiller spørgsmål ved den sammenhaengskraft i samfundet, som mange mener skyldes kongehuset.
Men når tusinder samles foran Amalienborg, kan du jo ikke tage deres følelse af ”vi” og faellesskab fra dem …
»Jeg anerkender, at de har en faelles oplevelse på den slotsplads, men vi er ikke alle sammen en part af det. Personligt er jeg i tvivl om, hvilken sammenhaengskraft kongehuset sikrer. Til den evangeliske lutherske kirke eller? Det er jo et fuldstaendigt elastisk begreb,« siger hun.
Hvordan gik republikanerfesten?
»Det var hyggeligt. Der kom en otte stykker med børn, der hyggede sig i den kongefri zone, mens resten af beboerne festede med kongekroner i faelleshuset. Det viser jo meget smukt, at faellesskabet herude rummer forskelligheden. Men jeg undlod selvfølgelig også at gå op ved faelleshuset og råbe ”leve republikken”.«