John Eriksens fødegård kan i vaerste fald ende på bunden af en sø
Efter nye rekorder taler eksperter nu om at aendre danmarkskortet, opgive indvundet land og lade moser og vådområder genopstå.
På en gård lidt uden for Grenaa bor John Eriksen, som hans familie har gjort i over 100 år. Han mener, at livet her er »formidabelt«, men det er langtfra sikkert, at familietraditionen kan fortsaette. For en ny våd virkelighed truer. Den kan i yderste konsekvens føre til, at gården ender med at ligge på bunden af en sø.
Nye rekorder i januar illustrerer, hvordan naturen og også titusindvis af andre danskeres liv kan blive forandret.
Og at danmarkskortet må tegnes om. Det er i hvert fald, hvad eksperter mener bør overvejes seriøst.
John Eriksen har lige nu vand i kaelderen, ligesom en del af hans marker står under vand.
Gården Naesgård ligger i den østlige ende af det område, der indtil 1872 hed Kolindsund. Her lå en 2.500 hektar stor sø, der var hele 25 km lang. Kolindsund blev tørlagt i perioden fra 1872 til 1880, og arealerne blev solgt til private landmaend i 1921, hvor også John Eriksens familie købte.
Selv om højtstående grundvand normalt ikke er et stort problem her på gården, er det i år gået helt galt.
»Grundvandet har ikke stået så højt som nu i de 30 år, jeg har drevet gården,« fortaeller John Eriksen.
Der har gennem årene vaeret både tørre og våde perioder, men et mere ekstremt klima har gjort det svaerere at drive landbrug ifølge John Eriksen.
»Det er anderledes, end det har vaeret tidligere. Det højtstående grundvand er dog ikke noget, jeg ligger søvnløs over,« lyder det videre.
Det burde han måske gøre.
Nye målinger fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, viser, at man i hele Danmark aldrig før har målt så højt grundvand som i begyndelsen af januar. Geus konstaterer, at »baegeret flød over« efter stormen Pia.
Ifølge professor Simon Stisen fra Geus er det en naturlig følge af, at 2023 endte med at blive det suveraent vådeste år nogensinde målt i landet.
Højtstående grundvand og udsigten til, at vi ifølge klimaeksperter formentlig får endnu mere nedbør, får vandselskabernes forening, Danva, på banen. Danva peger på, at man bør overveje at lade nogle af de områder, der tidligere er blevet tømt for vand og omdannet til landbrugsjord, blive oversvømmet igen.
Omkostningerne til øget draening og pumpning vil nemlig blive store i fremtiden i et område som Kolindsund.
»Samfundsøkonomisk vil det give mening at tage nogle af de her arealer ud, fordi der efterhånden skal pumpes og draenes så meget, at det ikke vil give noget overskud,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgård fra Danva.
Han mener, at man generelt bør genoverveje nogle af de områder, der gennem årene er blevet draenet og indvundet.
Ud over Kolindsund peger Claus Vangsgård også på dele af Lolland, hvor en del af øen ligger under havets overflade, som et område, man kunne overveje at lade oversvømme igen. Ud over et utal af tidligere våde områder isaer i Jylland.
»Hvis man tog fat i de gamle generalstabskort, ville man se, at op mod halvdelen af Jylland har vaeret våde enge, moser eller vandhuller, som er blevet draenet. Hvis man gør det, vil det virkelig aendre det danske landskab,« konstaterer Claus Vangsgård, der også mener, at byområder vil blive berørt.
Hos Geus er professor Simon Stisen ikke i tvivl om, at Danmark lige nu er utrolig presset af højtstående grundvand.
»Det er en ekstrem situation, vi står i. Vi ser, at grundvandet står højere, end vi nogensinde har målt før. Saerlig hårdt ramt er Nordsjaelland, Østjylland og Djursland, mens også Lolland er ramt af store maengder nedbør,« siger Simon Stisen.
Han peger på Tinglev i Sønderjylland som et saerlig hårdt ramt område. Her stod grundvandet ved årets start 3 cm under overfladen mod normalt på denne årstid ca. 30-50 cm.
»Højtstående grundvand er en voksende problemstilling. Vi ser en effekt af klimaforandringerne, som vokser år efter år. Vi vil derfor have udfordringerne mange år frem i tiden og er nødt til at forholde os til dem,« konstaterer Simon Stisen.
Ifølge Claus Vangsgård har mange områder omkring Tinglev tidligere vaeret mose, og tanken om at føre disse områder tilbage til en mere våd tilstand er ikke så fjern.
Både vådt og tørt
John Eriksen er enig i, at klimaet har aendret sig de senere år. Han påpeger dog samtidig, at tingene konstant har aendret sig i området omkring Kolindsund. Det har ofte skiftet mellem tørt og vådt.
Han kan således naevne år som 1968-69, hvor det var meget vådt i området, og pege på nogle år midt i 1970’erne, hvor det var ekstremt tørt, mens hele området igen blev oversvømmet i 1981. Senest var der voldsom tørke i 2018 – en tørke, det ifølge ham tog flere år at få rettet op på. Så sent som i foråret 2023 manglede der vand til planterne på marken, fortaeller han.
»Men når der er syndflod, så får vi problemer før alle andre, fordi vi ligger fra 0 til 3,5 meter under havets overflade,« konstaterer John Eriksen.
Han peger samtidig på kanalerne, der fjerner vandet fra Kolindsund og reelt afvander naesten tre fjerdedele af Djursland – i alt 475 kvadratkilometer – som noget af forklaringen på, at der lige nu er så meget vand i området
»Når det regner så meget som i 2023, så ender vandet jo de laveste steder,« siger John Eriksen.
Sne kan også vaere en gyser
Det maerker man mange steder i Danmark. De seneste 30 år er grundvandet steget mere end en meter, og det kombineret med masser af vand i åerne har en raekke forskellige konsekvenser hos helt almindelige danskere mange steder i landet.
Geus har lavet et kort, der viser et mørkeblåt kort med ”ekstremt høj” grundvandsstand mange steder.
Lolland er f.eks. ramt af store oversvømmelser efter den megen regn i begyndelsen af året. Her har Geus f.eks. også registreret en rekord i Bregneholt. Aldrig tidligere har måleren dér registreret grundvandet blot 45 cm under terraen, hvilket Geus kategoriserer som ekstremt højt.
I Aabenraa i Sønderjylland skriver forsyningsselskabet Arwos på dets hjemmeside, at »den megen nedbør betyder, at jorden er
maettet, og grundvandet stiger. Det giver udfordringer i kloakken i Bylderup-Bov/Rens, hvor vi har indsat gylletransportere til at tømme kloakken, så vi kan opretholde driften. Desvaerre er det uundgåeligt, at nogle forbrugere i området vil opleve vand i kaeldre.«
Forklaringen er, at den høje grundvandsstand gør, at vand traenger ind i kloakken. Ifølge flere medier opfordrede Arwos for mere end en uge siden direkte borgerne i Bylderup-Bov til at minimere deres vandforbrug. Det er bedst at undgå tøjvask og at skylle ud efter tisseture, lød det.
Gårdejer vil kompenseres
Når der på én gang falder megen sne, som for nylig i Østjylland, giver det også bekymring. Hvis sneen smelter for hurtigt, kan det ifølge Morten Lauge Fejerskov, ekspertisechef for vandløb og overfladevand ved rådgivningsfirmaet Niras, føre til oversvømmelser. F.eks. omkring Gudenå, hvor vandstanden i januar allerede er høj – samt yderligere stigninger i grundvandet. Det skyldes, at jorden i forvejen er fyldt med vand.
Risikoen er en situation i f.eks. Silkeborg som i 2020. Her blev byen ramt af historiske oversvømmelser, og vand traengte ind i mange huse.
»Det vaerste, der kan ske, er, at temperaturen stiger 10 grader, og at det begynder at regne. Så er helvede løs. Så kommer det til at gå rimeligt galt,« siger han.
Ifølge ham kan Danva nok have ret i, at de grundvandsafhaengige naturtyper som moser, enge og vaeld vil opleve fremgang. Et vaeld er et område, hvor grundvand pibler frem af jorden, f.eks ved foden af skråninger.
Det vil give god mening at give disse naturtyper mere plads, da de kan hjaelpe med at magasinere vandet. Samfundet skal tilpasse sig og vaere indstillet på at give mere plads til den våde natur. Derfor skal bolig- og erhvervsudvikling i områder, der vil praeges af høj vandstand og risiko for oversvømmelse, nok undgås, mener han.
»Der vil vaere en naturgevinst ved at ”lytte” til naturen og de aendrede mønstre, vi ser nu og kigger ind i. Vi skal som samfund laere at tilpasse os det aendrede klima og de aendrede forhold. Dette er en massiv omvaeltning, fordi vi indtil nu har kunnet konstruere og pumpe os ud af problemerne – det kan vi stadig, men det bliver pokkers
dyrt,« forklarer Morten Lauge Fejerskov.
De seneste måneder har der vaeret talt meget om, at nogle af de lavtliggende landbrugsområder skal tages ud af drift, fordi man derved kan forhindre en større udledning af drivhusgasser – og på den måde bidrage til, at Danmark kan overholde klimaløfterne. I den forbindelse har der isaer vaeret talt om at tage lavbundsjorder og marginaljorder ud.
I Kolindsund er John Eriksen helt på det rene med, at hans fødegård også kan komme i søgelyset og i vaerste fald kan ende på bunden af en sø, hvis man vaelger at stoppe pumperne, fjerne draenrørene og lade Kolindsund blive til en sø igen.
»Nu skal vi have taget en masse landbrugsjord ud af drift, og man spørger derfor om, hvorvidt man skal putte vand i Kolindsund igen og på den måde redde hele Djursland. Og man kan få alt det jord taget ud, man vil – det kraever blot, at ejerne bliver holdt skadesløse. Hvis man kommer med en pose penge, der er stor nok, så kan man få det ordnet på en formiddag,« lyder hans besked til de politikere, der lige nu har travlt med at tage landbrugsjord ud af drift.