Spektakulaer spionsag i hjertet af EU afslører, hvordan Kina opererer for at splitte Vesten
En opsigtsvaekkende sms-korrespondance giver et sjaeldent indblik i, hvordan styret i Beijing udfører påvirkningsoperationer i Europa. I flere år arbejdede en europaeisk højrefløjspolitiker taet sammen med kinesisk spiontjeneste.
Budskabet fra den kinesiske føringsofficer Daniel Woo var helt entydigt:
»Vores hovedmål er at splitte forholdet mellem USA og Europa.«
Sms-beskeden, som blev afsendt kl. 13.38 den 25. oktober 2022, dukkede op på telefonen hos en modtager i en sag, som har rystet Bruxelles og givet en ny indsigt i, hvordan den kinesiske spiontjeneste opererer for at skabe splid i Europa og fremme Beijings interesser.
Under to minutter senere blev tekstbeskeden efterfulgt af endnu en sms med en uddybende instruktion:
Alt, der kan gøre USA bekymret eller vaere pinligt for amerikanerne, »er velkomment«.
Modtageren af beskederne var den belgiske højrefløjspolitiker Frank Creyelman, som tidligere bl.a. har siddet som senator i det belgiske parlament for partiet Vlaams Belang fra det yderste højre.
I mere end tre år arbejdede Frank Creyelman mod betaling med påvirkningsoperationer for den kinesiske efterretningstjeneste, viser en afdaekning, som de tre europaeiske medier Financial Times, Der Spiegel og Le Monde offentliggjorde i december.
Smidt ud af sit parti
Efterfølgende er Creyelman blevet smidt ud af sit parti, og for få dage siden indledte de belgiske myndigheder tillige en strafferetlig efterforskning af politikeren, som bl.a. mistaenkes for korruption.
Medierne har haft adgang til hundredvis af sms’er mellem Creyelman og den kinesiske føringsofficer, som går under navnet Daniel Woo og angiveligt arbejder i efterretningstjenesten i Ministeriet for Statssikkerhed i Kina.
Daniel Woo rekrutterede ifølge afdaekningen Frank Creyelman til at påvirke diskussionerne og daempe kritikken i Europa, når det gaelder bl.a. demokratibevaegelsen i Hongkong og Kinas forhold til Taiwan samt den kinesiske forfølgelse og undertrykkelse af uighurerne, et muslimsk mindretal i Xinjiang-provinsen.
Creyelman har i flere tilfaelde forsøgt at modarbejde kritiske resolutioner mod Kina, og han fik også til at opgave at miskreditere og underminere en tysk forsker, Adrian Zenz, som kritiserede Kinas behandling af uighurerne og brud på menneskerettighederne.
Woo forsynede også den belgiske politiker med prokinesiske talepunkter om covid-19.
Fik ”missioner” på sms
Men det er sms-beskederne om at »splitte forholdet mellem USA og Europa«, som vaekker størst opsigt i Bruxelles og hos europaeiske politikere. Instruktionerne blev sendt fra Woo til Creyelman, umiddelbart inden den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, og den franske praesident, Emmanuel Macron, i slutningen af 2022 planlagde besøg i Kina.
Woo bad Creyelman om at overbevise to højreorienterede medlemmer af EuropaParlamentet til at erklaere offentligt, at USA og Storbritannien underminerede europaeisk energisikkerhed.
»Hovedidéen er at angribe europaeiske ledere og at gøre USA syg,« lød det i en af beskederne fra Woo om den ønskede påvirkningsoperation.
I et sms-svar til Woo lovede Frank Creyelman, at der »der vil komme et indlaeg om Macron og Scholz’ rejse« fra en af de to EU-parlamentarikere, og at de ville komme med »et angreb på europaeiske ledere«. Men den mission lykkedes tilsyneladende ikke, og der kom ingen erklaering fra i EU-Parlamentet fra de to politikere, skriver Financial Times.
I en anden sms-udveksling fremgår det, at Woo betalte den belgiske højrefløjspolitiker for ”missionerne” i såkaldt kryptovaluta.
»I naeste uge vil jeg overføre nogle til dig for at teste det,« skrev Woo og forklarede samtidig, at betalingen ville foregå via kryptovalutabørsen Binance.
Creyelman, som også er omstridt for sin støtte til Rusland, var parlamentsmedlem i Belgien fra 1999 til 2007, hvorefter han frem til 2014 var medlem af det regionale parlament i Flandern. I dag sidder han i byrådet i Mechelen og beskrives som en politiker med et omfattende netvaerk.
Belgiens premierminister, Alexander De Croo, udtrykte i december chok over spionsagen og Creyelmans ageren.
»Det betyder, at nogle mennesker saboterer vores velstand, vores sikkerhed og vores demokrati indefra, og det sker fra et parti, som sidder i landets parlament,« sagde De Croo og tilføjede:
»Det viser, at den ekstreme højrefløj er ret farlig for vores samfund.«
Ifølge Financial Times har Frank Creyelman ikke reageret på de tre mediers henvendelser om sagen, og de kinesiske myndigheder har afvist ethvert kendskab til sagen.
Det betyder, at nogle mennesker saboterer vores velstand, vores sikkerhed og vores demokrati indefra, og det sker fra et parti, som sidder i landets parlament. ALEXANDER DE CROO, BELGIENS PREMIERMINISTER
Et traekplaster for spioner
Financial Times har bl.a. talt med Nigel Inkster, tidligere operativ chef i den britiske efterretningstjeneste MI6. Han forklarer, at Belgien og belgiske politikere er attraktive for Kina i forsøgene på at påvirke og spionere i Europa, ikke mindst fordi både EU og Nato har hovedkvarter i Bruxelles.
Kina er også på radaren hos de danske efterretningstjenester. I sin seneste risikovurdering af de mest alvorlige trusler mod Danmark advarede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i december 2023 om både russiske og kinesiske påvirkningsoperationer.
»Kina bruger også i stigende omfang påvirkningskampagner til at fremme Kinas Kommunistiske Partis fortaelling om Kina og andre lande, modgå kritik af Kina og modvirke, at vestlige lande danner faelles front mod Kina.«
Ifølge FE forsøger Kina med påvirkningsaktiviteterne isaer at fremstille landet som en ansvarlig stormagt og påvirke det internationale syn på højtprioriterede emner som Taiwan, Hongkong, Xinjiang-provinsen og Tibet.
I Politiets Efterretningstjenestes (PET) seneste vurdering i maj 2023 af spionagetruslen mod Danmark advares også om truslen fra ulovlig påvirkningsvirksomhed fra bl.a. Kina.
»Påvirkning adskiller sig fra spionage ved, at den fremmede efterretningstjeneste ikke stjaeler oplysninger, men i stedet forsøger at ”plante” eller forme oplysninger, narrativer eller holdninger i den politiske beslutningsproces og den offentlige debat,« forklarer PET.