Actionfyldt disciplin er i klemme
Det er underholdende at se på, og tilskuere valfarter til. Men mulighederne for udvikling i cykelcross er små, fordi landevej og mountainbike er meget større.
Den actionfyldte disciplin cykelcross er populaer som aldrig før.
Stjerner fra landevejen som Mathieu van der Poel og Wout van Aert kaster glans over sporten, som de er vokset op i, og tilskuerne strømmer til.
Alligevel bliver disciplinen, som foregår på lukkede baner af jord, mudder og sand fyldt med forhindringer, ikke lige foreløbig til mere end en nichesport.
Det mener i hvert fald den danske landstraener i disciplinen, Benjamin Justesen, der umuligt kan fastholde de bedste danske ryttere i disciplinen.
»Det er den eneste af vores discipliner, som ikke er på OL-programmet. Det gør alt andet lige, at det er svaerere at rejse økonomi og fastholde ryttere. Der er kommet mere fokus på sporten, men det er fra tilskuere – ikke fra udøvere. Der er en stor stigning i antallet af mennesker, der følger sporten, men selv på verdensplan er antallet af udøvere ikke stigende,« siger Justesen.
Flyver guldfuglen?
Danmarks største guldfugl i disciplinen er Albert Withen Philipsen, der som 16-årig vandt U19 DM.
Han har fortalt, at han ser op til ryttere som Mathieu van der Poel og Wout van Aert, som kører flere forskellige discipliner. Men Benjamin Justesen forventer ikke, at stjernefrøet fortsaetter med cykelcross.
Fra 2025 kommer han på en professionel landevejskontrakt hos Lidl-Trek, og han får formentlig ikke lov til at gabe over for meget, vurderer landstraeneren.
På den måde er han et godt eksempel på disciplinens udfordringer.
»Den normale kutyme er, at man kan få lov til to ting, men ikke tre ting. Jeg tror heller ikke, at Alberts hjerte ligger hos cross i lige så høj grad som hos mountainbike,« siger han og folder problematikken ud.
»Vi oplever, at juniorryttere er ret interesserede i at gå helhjertede ind i cross. Men når de bliver U23-ryttere og seniorer, så bliver kalenderen for stram, og for manges vedkommende har de en anden disciplin, som det økonomisk og karrieremaessigt giver mere mening at satse på,« siger han.
Tre saertilfaelde
Der er langt flere penge i mountainbike og landevejscykling – og så er de på OLprogrammet.
Derfor skrotter mange cykelcross.
Ikke desto mindre vender Mathieu van der Poel og Wout van Aert hver vinter trofast tilbage til mudderbanerne, hvor de får selskab af Tom Pidcock.
I et par måneder af løbskalenderen, når landevejsraceren ikke kører løb, kommer de ind fra siden og saetter alle, der kører cross på fuld tid, til vaegs. Men de tre er saertilfaelde.
»De gør det, fordi de er så gode, at de kan vinde, selv om de prioriterer at køre de nødvendige traeningstimer på landevejen inden løbene. De kan godt finde på at køre en tretimerstur på racercyklen, inden de kører et crossløb. Det er der ikke så mange andre ryttere, der har formatet til at gøre,« siger Benjamin Justesen.
Stjernerne sørger for, at cykelcrossløbene får stor opmaerksomhed på tv, og at tilskuerne står som sild i en tønde langs de bånd, der omkranser banerne.
Benjamin Justesen mener, at man bør erkende, at cykelcross som elitesport ikke kan hamle op med mountainbike og landevej, som det er nu.
Flere løb med show
I stedet bør man satse benhårdt på at fremelske den action, der er så besnaerende, og udvikle tilskuervenligheden. Også i Danmark.
»Man bør lave løb med mere showformat,« siger han.
»I Danmark er vi lidt for gode til at placere ruterne langt vaek fra de store byer på nogle graesmarker, hvor vi ikke ødelaegger beplantningen. Det gør det ikke specielt tilskuervenligt. Hvis vi placerer det i parker i storbyerne, så er jeg sikker på, at formatet har, hvad der skal til for at stige i popularitet. Undersøgelser siger, at et godt tv-produkt skal vare en times tid, der skal vaere en del action, og det skal ikke vaere for forudsigeligt. Det kan cykelcross. Så potentialet til at blive stort er til stede,« siger landstraeneren.