Har amerikanerne fortjent Trump?

Donald Trump vil gøre USA til et ”Handmaid’s Tale”, en heteronormativ vrangforestilling i afdankede Hollywoodkulisser. Er det dét, amerikanerne vil? Naeppe, men det kan vaere det, der sker.

Årets praesidentvalg i USA står og falder mellem Biden og Trump, og som meningsmålingerne ser ud lige nu, ligger Trump lunt i svinget. Det kunne pege på, at minimum halvdelen af amerikanerne må vaere dumme. Trump har smadret USA og skabt ubalance i verden siden 2016, da han nedsaenkede sit Fanta-farvede legeme på rulletrappen i Trump Tower og kastede sin sorte skygge over USA og herefter udpumpede sin uendelige malstrøm af løgne.

Fra 2016 og til i dag er det lykkedes Trump at rydde medierne for overskrifter og saette dagsordenen for debatter. Mediehuse og journalister verden over kommenterer på hver en løgn og absurditet, der kommer ud af hans mund. Det har vaeret Trumps staerkeste kort at forstå mediemaskineriets bagside og udnytte det. Fox News kanaliserer løgnene til de republikanske siloer, mens den demokratiske presse sniksnakker og forarges, mens Trump rejser penge på sine retssager og giver retssystemet en kaempe fuckfinger.

Trumps første praesidentperiode var kun generalprøven til hans fremtidige totalteater med ham som zar og folket som undersåtter, hvis han vinder valget. Han har ikke lagt skjul på, at han vil vaere diktator fra første dag ved magten.

Kulten af Maga’er ser ham som den staerke mand, der kan rette op på det Amerika, de var lovet. De fatter ikke, at Trump ikke så meget som pisse på nogen af dem, hvis de var i brand.

Der er en saerlig dumhed, der udelukkende tilhører denne population i USA. Dumheden ligger i krydsningen mellem religiøsitet og uoplysthed samt deres tivoliserede mediemaskineri. USA er et oplyst vestligt demokrati, hvor viden er tilgaengelig, men The Big Lie er blevet kultens sandhed, deres religion.

Maga-kulten har formeret sig til en stamme af landsbytosser med et udskud af en frelser. Silotaenkning og ekkokammerdumhed baerer skylden for denne stammekultur af stupiditet, hvor førstehåndsviden er så godt som ikkeeksisterende, herunder det snedige netvaerk af algoritmer. Tilsaetter man vrede og adgang til våben, har man billedet på en Maga, en hillbilly med rød kasket, tre taender og fire hjerneceller, en bibel i den ene hånd og et semiautomatisk våben i den anden.

Trump repraesenterer Republikanerne, et haengeparti, der i dag har givet afkald på at lave politik, og som i dag er blevet skødehund for Trumps egomaniske agenda.

Første del af hans praesidentperiode gik fint; der var styr på økonomien, og arbejdsløsheden var lav, men så kom der en pandemi, hvor Trump demonstrerede verdenshistoriens vaerste lederevner, og over en million amerikanere døde. Han modarbejdede videnskaben, hånede og mobbede dr. Fauci og blev frontløber for en kult af faktabenaegtere. I stedet for at skaffe vacciner anbefalede han folket at sprøjte sig med desinfektionsmiddel.

Trump-sympatisører ynder at smide esset, at han var en god praesident, indtil pandemien kom, men er en god praesident ikke netop defineret af sine lederevner i krisetid? I dag er Det Republikanske Parti en mafia, hvor man danser efter bossens pibe. Retter du ikke ind, fløjter Trump i sin hundefløjte, og så står hans hillbilly-haer klar i kulissen, som stormløbet den 6. januar 2020 er det ultimative eksempel på.

Demokraterne og Biden kaemper med svaerdslag for at gennemføre politik, men med Republikanernes flertal i Repraesentanterne Hus er det svaert at få noget igennem. Bidens praesidentperiode kom skidt fra start, da han ikke kunne få Trump ud af bageriet, fordi kujonen ikke kunne erkende sit nederlag og luskede af sted med kassevis af tophemmelige dokumenter, som nu bruges til at spille matador med alverdens fascistoide ledere.

Dog er det lykkedes Biden at få gennemført en infrastrukturplan, som ud over at renovere og effektivisere veje, tognet og broer også har skabt investeringsmuligheder, bedre betingelser for klimaet og skabt fuld beskaeftigelse i USA. Bidenomics har sørget for bedre velfaerd og grøn omstilling og fået økonomien på ret kurs efter pandemien. Men Biden er ikke praesident i et verdensøkonomisk vakuum, så dønningerne af den forhøjede rente og inflation har udhulet amerikanernes købekraft.

Selv om det reelt set er bedre tider i USA nu, betaler amerikanerne stadig overpris for maelk og toiletpapir.

Money talks, så Demokraternes gode resultater drukner blandt de uoplyste, fordi de ikke kan se perspektiver fra deres ekkokamre. De skamløse Republikanere tager på den anden side gerne aeren i de forskellige delstater for, hvad Demokraterne har gennemført føderalt. Biden er en dygtig politiker, men han er en elendig kommunikator, ukarismatisk, dårlig retoriker og fremstår langsom. Han ligger lavt i meningsmålingerne, senest har han mistet vaelgere blandt de unge og afroamerikanere med sin ubetingede støtte til Israel efter Hamas’ terrorangreb og hans tøvende indsats i at stoppe Israels haevn, som netop nu er ved at efterlade et nedbombet Gaza som en civilisatorisk skamplet.

bør ingen amerikaner vaere i tvivl om, hvorvidt man skal stemme på Biden, der er fortaler for demokrati og har stabiliseret

Ikke desto mindre

landets økonomi, mod den antidemokratiske, antisemitiske, antiamerikanske, antieuropaeiske, misogyne storforbryder Trump. En Trump, der vil gøre USA til et ”Handmaid’s Tale”, en heteronormativ vrangforestilling i afdankede Hollywood-kulisser.

Der er nok ingen chancer for, at Maga’erne vågner op før valget i november. Så desvaerre kommer valget for mange til at stå mellem to onder, Trump og Biden, og i den optik kan Trump fremstå lige så god som Biden.

Situationen i USA er desvaerre, at de intolerante har overtaget magten, og de tolerante tolererer de intolerante.

om ”den store løgn” har ført landet i en afgrundsdyb polarisering med vaekst i hadforbrydelser, racisme og masseskyderier. Trump kigger på over 90 retssager, som ejendommeligt nok har styrket hans position. Alle burde vide, at hvis han kommer til magten igen, kommer han ikke til at gøre noget godt for sit land, men vil bruge sin position til at benåde sig selv og sine medsammensvorne.

Han vil sandsynligvis ophaeve forfatningen, smadre demokratiet, gøre sig selv til autokrat med et kabinet af sølle medløbere som Giuliani, McConnel, Proud Boyslederen Tarrio, ultra-konspirationsteoretikeren Alex Jones og ikke mindst hans uhyggelige børn.

Trumps narrativ

masser af skyts til sin valgkampagne mod Trump. Det er ikke nok for Demokraterne at slå på, at demokratiet er på spil. Biden burde køre hårdt på abortloven og på Trumps uendelige forbrydelser.

Men Biden er en 80-årig katolik, og selv om han profilerer sig som ligevaerdets og ligerettens mand, er den fri abort som kampagneskyts måske for meget forlangt.

Bidens aldring fornaegter sig ikke, ikke kun den fysiske side af sagen, men han er også en haederlig mand, for hvem det ikke bekommer sig at gå under baeltestedet. I amerikansk politik gaelder alle kneb, og med Trump som modstander er under baeltestedet det eneste rigtige mål. Biden og Demokraterne kunne bruge Republikanernes egen medicin imod dem, men som Obama siger: »When they go low, we go high.«

Men situationen i USA er desvaerre, at de intolerante har overtaget magten, og de tolerante tolererer de intolerante.

Biden burde have

Endelig er det allerdummeste dog, at USA for anden gang har bragt sig selv i den situation, at valget står mellem Biden og Trump, en uklaedelig geriatrisk olympiade, som i bund og grund skyldes en strukturfejl i magtsystemet.

Er amerikanerne dumme, eller er deres system dumt? Og hvis Trump vinder valget, har amerikanerne så egentlig ikke fortjent ham? Problemet er dog bare, at det har resten af verden ikke.