Alle karriereforaeldre fik noget at taenke over
I direktørhjemmet i Holte laerte en pige at lave mad til sig selv og sin lillebror. De var nemlig alene hjemme.
En 33-årig partner i et stort advokatfirma gjorde i tirsdags verden en tjeneste.
Hun fortalte åbent om sin barndom.
Verden bliver et bedre sted at vaere, når et menneske holder et spejl op foran glansbilleder og udenomssnak.
I dette tilfaelde hvordan en barndom er, når far er direktør i London, mor har mange rejsedage, og man meget af ugen er alene i villaen i
Gl. Holte. Med ansvar for lillebror.
Karriereforaeldre, hør efter med åbent sind. Pigen med barndommen fortaeller nøgternt, hvordan hun går på biblioteket og låner kogebøger for at laere at lave mad til sig selv og sin lillebror. Nøgternt. Uden anklager. Det er bare sådan, det er.
Pigen saetter barnets blik på to karrierer, der går over stok og sten. Materielt mangler der bestemt ikke noget. Der er rengøringshjaelp. Foraeldrene trives. Hendes egen selvstaendighed og modenhed udvikler sig hurtigt takket vaere omstaendighederne, som hun udtrykkeligt ikke oplever som ”et svigt”.
Der er bare en saetning, der står stille i luften, og som karriereforaeldre bør bruge et par minutter på at meditere over:
»Jeg kendte ikke til andet«.
Pigen, der må laere at lave mad til sig selv og sin lillebror, kendte ikke til andet. Hun er er nemlig underlagt samme grundvilkår som alle andre børn:
Man får den barndom, som ens foraeldre tildeler én. Punktum.
Her er vi inde ved kernen. Far og mor kan traeffe alverdens valg med deres liv. Barnet kan traeffe få.
Hvis far og mor beslutter, at dobbeltkarriere, udstationering til Kuala Lumpur eller søndagsarbejde er godt, står verden klar med begrundelser for, at det ER godt. Hvilken lykke er det ikke for et barn at vokse op i et privilegeret kvarter nord for København, muliggjort af to store indtaegter. Hvilken gave er det ikke at få noget af sin skolegang på en international privatskole, hvor de andre elever er børn af amerikanske og franske karrierefaedre, der er i transit til deres naeste internationale direktørstilling.
Den 33-årige advokat er på én gang afklaret og loyal mod sin barndom.
Hun har oplevet den som et svigt. Hun fremhaever tvaertimod, at hun som 18-årig får nøglerne til foraeldrenes biler. Så kan hun hurtigere komme til badminton, og så kan hun vaere chauffør for lillebror.
Men, karriereforaeldre, husk hvor behageligt verden fabrikerer forklaringer på, at børn har godt af det liv, som deres foraeldre tildeler dem. Jeg kendte en overgang en kvinde, der i ramme alvor forsvarede, at hun også havde haft fordele af at vaere på børnehjem on/off. Når hendes mor sad inde for narkohandel.
Jeg er kommet i et hjem, hvor børnene var ude af stand til at føre en samtale over spisebordet, fordi far og mor kun meddelte sig til hinanden i løsrevne, smskorte beskeder: ”Har du slukket ovnen?”, ”Jeg kører i Netto”, ”Tager du skraldeposen?”.
Kan man egentlig ikke sige, at de børn har fået en barndom i behagelig tavshed?
Husk også hvor nådig straffen er for at fejle som karrierefar og -mor.
privatskole i Kuala Lumpur viser sig at vaere en terpeanstalt, hvis de andre elever er forstyrrede i hovedet af rodløshed, hvis barnet oplever
Hvis den internationale
at vaere totalt fejlplaceret, kan far og mor sige, at opholdet måske ikke var en kaempesucces, men udviklende. Barnet fik vaerdifulde erfaringer. Mødte en anden kultur. Skolen og kulturen fik godt nok barnet til at traekke sig ind i sig selv. Måske få symptomer på depression.
Men straframmen for den type overgreb er behersket. Et par års dårlig samvittighed. Så laenge som det tager mor og far at konvertere noget, der var en fejl, om til noget, der set i et vist perspektiv i grunden var udviklende.
Far og mor kan traeffe alverdens valg med deres liv. Barnet kan traeffe få. ANDERS HEIDE MORTENSEN
det er vaeldigt udviklende at gå på biblioteket og låne kogebøger, fordi man skal finde ud af at lave mad til sig selv og sin lillebror, mens far arbejder i London, og mor rejser i firmaets tjeneste.
Det skulle også vaere udviklende at strande på en øde ø. Enten går man til af sult, eller også udvikler man evnen til at slå dyr ihjel og stege dem over bål. Man laerer at stå på egne ben på sådan en øde ø.
Men vil børn egentlig gerne bo på en øde ø i 2840 Gl. Holte, mens mor og far har travlt? Vil de?
Det kunne karriereforaeldre godt meditere over et par minutter.