»Det er helt uforståeligt, at man ikke har udvist den rettidige omhu«
Budgettet til vintertjenesten i Aarhus har det seneste årti haft voksevaerk. Men pengene er i seks år slet ikke blevet brugt. Både Venstres Gert Bjerregaard og Socialdemokratiets Jesper Kjeldsen kritiserer vinterberedskabet.
Der er blevet skudt med skarpt imod Aarhus Kommunes vintertjeneste, som efter snestormen ikke kunne forhindre og fjerne ispanseret på veje, cykelstier og fortove. Faldende budgetter har flere gange fået skyld for, at beredskabet ikke har vaeret gearet til den usaedvanligt hårde vinter.
Bl.a. udtalte teknikrådmand Nicolaj Bang (K) den 8. januar følgende til TV2 Østjylland:
»Nu er vi der, hvor vi måske har skåret lidt for dybt, så jeg vil laegge op til, at vi skal prioritere det her område fremover.«
Men en aktindsigt i både budgetter og det faktiske forbrug til snerydning i Aarhus Kommune viser, at virkeligheden ikke er helt så enkel.
Der er ganske rigtigt siden 2019 skåret i de årlige budgetter til bl.a. sneplove, saltspredere og mandskab i vintertjenesten. Det er faldet med knap 3 mio. kr. til 34,2 mio. kr. sidste år.
Men alt afhaenger som bekendt af øjnene, der ser.
For i det seneste årti er tjenesten faktisk blevet tilført penge – knap 9 mio. kr. ekstra om året er det blevet til. Hvis pengene blot skulle følge inflationen, ville budgettet sidste år have ligget på 30,5 mio. kr. Og faktisk har vintertjenesten i seks år slet ikke brugt de afsatte penge. Ved udgangen af sidste år var der knap 10 mio. kr. tilbage i pengekassen, og i 2020-2021 blev hhv. 21,7 og 19,7 mio. kr. ikke brugt.
Det skyldes ifølge økonomichefen i Teknik og Miljø, Line Joel Sand, milde vintre. En del af de ubrugte midler ryger tilbage i den store kommunekasse, mens resten anvendes i den øvrige vejdrift.
»Vores budget bliver brugt til at købe eller leje maskiner og have mandskab klar. Hvis man øger budgettet vaesentligt, kan man købe flere maskiner og have mere mandskab klar. Men det ville risikere at stå i en garage og ruste indtil naeste 20-årshaendelse,« siger Line Joel Sand.
Kørte rundt og bremsede
Men et årelangt overskud i vintertjenesten er ikke ensbetydende med, at det er en god idé at slanke budgettet. Paradoksalt nok er tjenesten i teorien underfinansieret. Det skyldes kommunens nyeste vinterregulativ fra 2018.
Dengang udvidede man antallet af kilometer veje og stier, som skulle saltes og ryddes for sne. Isaer cykelstier kom til, forklarer Tenna Olsen, leder af Aarhus Kommunes entreprenørenhed, som står for vintertjenesten. Kommunen regnede samtidig ud, at hvis serviceniveauet i regulativet skulle opretholdes, ville en ”normalvinter” dengang koste ca. 36 mio. kr. mod sidste års budget på 34,2 mio. kr.
Begrebet normalvinter er opfundet af vejdirektoratet, som på baggrund af de seneste 10 års vintre udstikker, hvor mange timer om året det skal sne, og hvor mange dage der er frost.
Tenna Olsen forklarer, at en del af de ekstra kilometer veje bl.a. er finansieret ved en omlaegning af vintertjenesten.
»Budgetterne er ikke steget så voldsomt. Det er antallet af ruter til gengaeld. Men der er samtidig sket en stor effektivisering. For 10 år siden havde vi fem-seks faste vintervagter til at styre alle ruter. De kørte rundt i byen og bremsede i deres biler for at se, hvor det var glat, og hvor sneen lå højt. Derefter skulle de ringe rundt til dem, de skulle kalde ud. I dag har jeg ikke tal på, hvor mange målestationer vi har, og sneplovene bliver sendt ud med en knap,« siger hun og fortaeller, at effektiviseringerne har betydet, at man har »allokeret penge over i reel saltning og sneplovs-service«.
Kommunens overblik over budget og forbrug viser også, at vintertjenestens mandskab og maskiner ikke stopper arbejdet, hvis de afsatte penge er brugt. I årene 2013 og 2016 overhalede forbruget budgettet med over 6 mio. kr. til sammen. Og da Aarhus i 2010 blev ramt af massiv snevejr og brugte naesten 80 mio. kr. på vintertjenesten, lå budgettet på kun 22,2 mio. kr.
Men siden dengang er der ifølge Tenna Olsen også sket en anden udvikling, som kunne have haft betydning for den seneste tids ispanser.
I dag er snerydningen på en del af de mindre prioriterede veje udbudt til private aktører. Det betød, at kommunen kunne få hjaelp af ca. 50 private chauffører i forrige uge. Men i 2010 havde man som en del af beredskabet kontrakter med private entreprenører, som stod klar ved specielle situationer.
»Det var selvfølgelig en god hjaelp dengang. Men da de ikke kørte siden og alligevel skulle have beredskabshonorar, blev kontrakterne stille og rolig opsagt. Rigtig mange af de penge, vi har sparet, er gået til at fjerne sne på cykelstierne,« siger Tenna Olsen.
»Helt uforståeligt«
Men alt tyder på, at vintertjenesten igen kommer til at betale årlige beredskabshonorar til private entreprenører, som kan springe til i de helt specielle situationer.
Gert Bjerregaard (V) kalder forløbet »helt uforståeligt«.
»Det handler ikke om penge, men om, at man ikke har haft en plan,« siger venstremanden, som sammen med Socialdemokratiets Jesper Kjeldsen har efterlyst en mere robust beredskabsplan med langt flere kontrakter med eksterne entreprenører, der kan hjaelpe i tilspidsede situationer.
»Det er så frustrerende, at man ikke allerede har lavet de aftaler. Det er helt uforståeligt, at man ikke har udvist den rettidige omhu,« siger Gert Bjerregaard.
Samme melding lyder fra Jesper Kjeldsen.
Hvis man øger budgettet vaesentligt, kan man købe flere maskiner og have mere mandskab klar. Men det ville risikere at stå i en garage og ruste indtil naeste 20årshaendelse. LINE JOEL SAND, ØKONOMICHEF I TEKNIK OG MILJØ
»Jeg har allerede spurgt, hvad det ville have betydet med flere penge. Ingenting, lyder svaret. Der mangler i stedet hastighed og en anden prioritering,« siger han og efterspørger et langt større fokus på at rydde cykelstierne.
Ønsker flere kontrakter
Begge politikere var torsdag eftermiddag til et ekstraordinaert møde i teknisk udvalg, hvor man blev enig om at bede alle eksterne kraefter om hjaelp, så situationen på vejene kunne normaliseres efter weekenden. Teknikrådmand Nicolaj Bang (K) forklarer, at tøvejret betød, at flere kunne hjaelpe til, og at overraskende mange meldte sig klar.
Adspurgt, hvorfor han ikke rakte ud efter hjaelp, lige da tøvejret satte ind, anerkender han, at der godt kunne vaere sket en mobilisering »en dag eller to« før.
Rådmanden forklarer sin indledende udtalelse om, at »vi måske har skåret lidt for dybt« med, at der er skåret naesten 3 mio. kr. af vintertjenestens budget siden 2019. Men penge løser ikke udfordringerne alene, siger han, og erklaerer sig enig i, at der er behov for et bedre eksternt beredskab.
»Jeg vil gerne have langt flere kontrakter med private entreprenører, som vi kan aktivere, når der sker noget ekstraordinaert. Vi kan se, at ispanseret dannede sig i løbet af de første fire timer. Jo hurtigere, vi kommer af sted, jo mindre slemt er det efterfølgende,« siger Nicolaj Bang.
Hvorfor hyrede man ikke til at begynde med langt flere entreprenører ind, selvom de ikke var på kontrakt?
»Det prøvede vi. Men mange havde kontrakter med alle mulige andre. Jeg vil gerne have langt flere kontrakter, så Aarhus er førsteprioritet, når sådan noget sker igen,« siger han.
Siger du, at snevejret ikke kunne vaere håndteret anderledes med det nuvaerende setup?
»Det kan jeg ikke sige. Men vi har en beredskabsgruppe, og så snart de så, at der faldt sne og ikke vand, trak de 50 private chauffører ind og undersøgte muligheden for at skaffe mere hjaelp. Det har man haft meget svaert ved,« siger Nicolaj Bang.