»Vi skal saette mere end 10 pct. af Danmark under vand igen«
Store dele af Danmark var engang meget våde områder. Her er et bud på, hvor meget indvundet land vi igen må opgive, fordi grundvandet stiger.
En ekspert saetter nu tal på, hvor meget af det land, der tidligere er indvundet og draenet for vand, i fremtiden igen skal blive til vådområder og søer.
Som omtalt i Jyllands-Posten tirsdag står grundvandet i Danmark nu så højt, at det mange steder i fremtiden vil vaere for dyrt og for besvaerligt at holde jorden tør og vandet ude af folks kaeldre. Derfor peger flere eksperter på, at det ikke laengere kan betale sig at holde vandet tilbage. Og derfor bør danmarkskortet ganske enkelt tegnes om, lyder budskabet.
Jørgen E. Olesen, professor i landbrug og klimaaendringer og leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at gøre noget drastisk.
»Vi er nødt til at erkende, at rigtig mange af de jorder, vi i dag dyrker, skal føres tilbage og saettes under vand igen. Jeg tror, at vi skal saette mere end 10 pct. af Danmark under vand igen,« siger Jørgen E. Olesen.
Før 1900 var lidt mere end 20 pct. af Danmarks samlede areal enten vådområde eller lavvandede søer, i vores dage er det 2,7 pct., viser en opgørelse fra Aarhus Universitet, der blev offentliggjort i 2016.
Der var før 1900 tale om 7.460 kvadratkilometer vådområder og mere end 1.400 kvadratkilometer lavvandede søer. Det er i dag faldet til 569 kvadratkilometer vådområder og 586 kvadratkilometer lavvandede søer.
Hvis 10 pct. af Danmarks samlede areal igen skal gøres til vådområde eller sø, vil det svare til, at man saetter et areal på størrelse med Fyn og Lolland tilsammen under vand.
»Danmark har oprindelig vaeret et meget vådt sted. Oprindelig har vådområderne fungeret som et filter for bl.a. kvaelstof, ligesom de har vaeret lager for store maengder af kulstof. Vi er nødt til at genoprette mange af de våde områder, så de også kan fungere som en svamp og på den måde beskytte resten af landarealet mod oversvømmelser,« forklarer Jørgen E. Olesen.
Ifølge ham er Danmark gennem de seneste 100-200 år blevet gennemdraenet, både ude i landområderne, hvor der er gravet draenrør ned overalt, og inde i byerne, hvor der er kloakeret:
»Nu skal vi til at have genskabt en naturlig hydrologi. Det er dog problematisk, da planlaegningen af den slags er havnet i en slags ingenmandsland.«
Landindvinding tog fart
Landindvinding i Danmark tog fart efter 1850 for at udvide landbrugsarealet.
Våde lavninger og mange små moser og søer forsvandt, når man ledte vandet vaek ved at grave grøfter og nedlaegge draenrør. Derved forsvandt store landskaber, som var sivbevoksede og ubeboede mose- og engområder.
Efterhånden blev afvandingen mere og mere effektiv. Man tog en ny afvandingsteknik i brug med pumper, der blev drevet af vindmøller – og draenrørerne blev større.
Også store diger blev taget i brug for at indvinde land. F.eks. blev store områder i det sydvestlige Lolland omdannet til land efter en stormflod i 1872. Lammefjorden ved Holbaek og Kolindsund ved Grenaa er andre eksempler på afvanding i stor stil. I Nordfyns Kommune alene er der 15 inddaemninger på tilsammen 23 kvadratkilometer land.
Det bliver ikke uden konsekvenser for mange danskere, hvis indvundet land i stor stil skal opgives. Eller hvis man beslutter at lade områder, der i dag er nogenlunde tørre, oversvømme.
Det skyldes, at mange gårde og andre beboelser ligger i de indvundne områder. Som omtalt i Jyllands-Posten mandag kan landmand John Eriksen blive tvunget til at opgive sin fødegård taet ved Grenaa, hvis Koldinsund genetableres som en sø. Her har familien ellers boet i mere end 100 år.
Flere gevinster
Seniorforsker Carl Christian Hoffmann fra Aarhus Universitet, der er ekspert i netop vådområder, er af samme opfattelse som Jørgen E. Olesen.
Carl Christian Hoffmann peger – ligesom eksperter hos bl.a. vandselskabernes forening, Danva – på Kolindsund som et af de oplagte områder at føre tilbage til før tørlaegningen af den sø, der lå her indtil 1872.
»Der er meget store lavbundsarealer, hvor der i dag er landbrugsdrift, som kunne tages ud af drift. Det kunne både give gevinster i forhold til klima, tilbageholdelse af kvaelstof og til at undgå oversvømmelser af f.eks. byer,« siger Carl Christian Hoffmann.
Han peger generelt på mange af landets ådale – f.eks. i naerheden af Vejle – som oplagte steder at lade oversvømme, ligesom han naevner områderne langs Gudenå som et godt sted at fokusere på.
»Langs Gudenå kunne man f.eks. lade områder opstrøms oversvømme for på den måde at undgå oversvømmelser laengere nede langs åen,« lyder hans forslag.