Dansk fregat sendes i kamp mod militaert overlegen Houthi-bevaegelse
FE vurderer, at truslen er høj, når fregatten bevaeger sig i den sydlige del af Det Røde Hav. Også spionagetruslen vurderes som høj.
Regeringen vil sende en fregat, op til 175 personer og militaerpoliti, tolke, efterretningselement, en maritim helikopter og et maritimt støtteelement på mission i Det Røde Hav. Indsatsen skønnes at koste 50 mio. kr.
Det fremgår af et beslutningsforslag, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har fremsat for Folketinget.
Regeringen forventer, at fregatten snart kan sendes afsted, og at den skal vaere ude i ca. to måneder. Opgaven bliver at overvåge området og at beskytte den frie sejlads for civil skibstrafik og internationale flådefartøjer.
Fregatten skal indsamle oplysninger, men også ledsage og ekskortere skibe i området, som er under daglig beskydning af Houthi-oprørere, der holder til i Yemen.
Fregatten skal ifølge regeringen have mandat til at kunne forsvare sig selv, men også til at forsvare både civile skibe og enheder, som indgår i Operation Prosperity Guardian, som det danske bidrag bliver en del af. Denne mission er, modsat de angreb, som USA og Storbritannien siden fredag har foretaget på houthiernes baser i Yemen, en ren forsvarsmission.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har Houthi-bevaegelsen udviklet sig fra en lokal oprørsbevaegelse til en både politisk og militaer staerk semi-statslig aktør. Den råder over kraftige våben som ballistiske missiler, krydsermissiler og angrebsdroner, foruden hurtiggående både, fjernstyrede eksplosivfartøjer og søminer. Vurderingen er, at houthierne vil fortsaette med at angribe lige så laenge, at krigen i Gaza finder sted med den nuvaerende intensitet.
Det får Torben Ørting Jørgensen, pensioneret kontreadmiral og nu formand for Folk og Sikkerhed, til at konstatere, at der er nogle ting, som fregatten ikke kan klare.
»Der er ingen tvivl om, at der er tale om en skarp mission,« siger han og naevner, at de danske fregatter ikke kan nedskyde ballistiske missiler. Selv om den vil indgå i en mission, hvor også andre skibe
vil daekke op, så er han betaenkelig:
»Som udgangspunkt er det aergerligt, at der ikke er udvist rettidig omhu ved at udstyre fregatterne med SM6missiler, som er de eneste, der i øjeblikket kan imødegå den sammensatte trussel, som vi står over for,« lyder det.
Hvorvidt truslen mod den danske fregat er høj eller lav afhaenger af, hvor den befinder sig. Ifølge beslutningsforslaget skal den kunne indsaettes i Det Røde Hav, Bab alMandab-straedet samt Adenbugten. Og den vil også kunne operere i Det Arabiske Hav og Den Persiske Golf.
Ifølge FE vil truslen vaere høj i den sydlige del af Det Røde Hav, mens den vil vaere lav i den nordlige del af Det Røde Hav. Også truslen fra spionage vurderes som høj.
Regeringen laegger videre op til, at fregatten kan indgå i en EU-ledet militaer operation, som er under forberedelse.
Det overrasker Johannes Riber, som er ph.d-studerende og forsker i Danmark som sømagt ved Københavns Universitet. Han bemaerker, at det nu for alvor kan maerkes, at Danmark har afskaffet forsvarsforbeholdet. Også fra Johannes Riber lyder det, at den danske fregat får svaert
ved at hamle op mod houthiernes ballistiske missiler:
»Men meget af det andet kan den godt klare, den kan godt skyde droner og krydsermissiler ned,« siger han og tilføjer, at heller ikke de britiske og franske flåder i området er udstyret med SM6missiler.
Det fremgår ikke af beslutningsforslaget, hvordan fregatten udstyres.
10 år uden missiler
Fregatterne blev indsat i aktiv tjeneste i 2012, men har sejlet rundt uden slagkraftige våben. Først i 2022 testede Forsvaret det første SM2IIIA-missil under »en intens og fokuseret stemning om bord«, som der står i pressemeddelelsen.
Det var nemlig første gang nogensinde, at et dansk krigsskib affyrede et SM2missil. Affyringen, som foregik på ”Niels Juel”, fik Søvaernets davaerende chef, kontreadmiral Torben Mikkelsen, til at kalde det en vigtig milepael og konstatere, at når missilerne senere ville blive installeret på alle tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen, så »kan man for alvor udnytte disse enheder til det, som de oprindeligt er indkøbt og designet til, nemlig områdeluftforsvar«.
Men missilerne er angiveligt
endnu ikke installeret. Hertil kommer, at mange våben er rullet af samlebåndene siden da. Torben Ørting Jørgensen gør det klart, at ud fra den faglige vurdering, som han har, vil SM2-missiler ikke vaere egnede til at nedkaempe ballistiske missiler.
Kritik fra Nato
Langmodigheden med at opgradere fregatterne blev mødt med kritik fra Nato i den seneste offentliggjorte vurdering af Danmarks styrkemål fra 2020. Også af det klassificerede oplaeg, som blev laekket i februar 2023, fremgår det, at Nato har kritiseret, at der er for få missiler, og at leveringen er forsinket.
Allerede i det forrige forsvarsforlig, som løb fra 20182023 blev det aftalt, at fregatterne skulle klargøres og udrustes med missiler, så de ville vaere i stand til at »forsvare en flådestyrke eller kystnaere områder mod fjendtlige fly og visse typer af missiler«.
Pointen var, at fregatterne både skulle fungere som en del af en trovaerdig afskraekkelse og kunne udsendes i internationale operationer i en rolle med områdeluftforsvar.
Det blev aftalt, at der først skulle indkøbes et antal SM2missiler, men også at man skulle indlede arbejdet med at anskaffe SM6-missiler, som har en laengere raekkevidde. En mere komplet fregatkapacitet ville, som der står i forliget, opfylde Natos styrkemål vedr. maritimt luftforsvar.
De våben, som de danske fregatter nu er udstyret med, raekker til, at skibet kan forsvare sig selv og evt. fungere som bodyguard for et civilt skib, men kan ifølge eksperter ikke bruges til at afdaekke et større område.
Forsvaret har ifølge de papirer, som blev laekket til TV 2 i november 2023, et ønske om, at Danmark desuden køber Tomahawk-missiler, som kan anvendes til at ramme mål på land, og som ville kunne installeres på fregatterne.
Der er ingen tvivl om, at der er tale om en skarp mission. TORBEN ØRTING JØRGENSEN, PENSIONERET KONTREADMIRAL