Jyllands-Posten

Efter sin sejr kom Trump med en bøn til et splittet USA

I helt uvant venlig stil virkede Donald Trump underspill­et og from som et lam efter storsejren i Iowa.

- JØRGEN ULLERUP Jyllands-Postens korrespond­ent i Paris jorgen.ullerup@jp.dk

Donald Trump tog forskud på primaerval­gene i de resterende 49 stater og amerikansk­e territorie­r, da han efter sin sejr i Iowa lød som en samlende landsfader, der allerede har vundet praesident­valget.

I en forsonende tone, der lå langt fra hans normalt vrede og aggressive stil, lovede han i sin sejrstale i delstatens hovedstad, Des Moines, at samle de dybt splittede amerikaner­e.

»Vi ønsker at stå sammen, uanset om vi er republikan­ere eller demokrater, liberale eller konservati­ve. Vi kommer til at stå sammen for at løse verdens problemer. Det kommer til at ske snart,« sagde Trump foran flere storskaerm­e, der i rødt blinkede ”Trump wins Iowa”.

Talen mindede om den, Trump holdt efter at have vundet praesident­valget i november 2016, da han med citater fra Abraham Lincoln sagde, at tiden var kommet til at hele sårene fra splittelse­n i Amerika.

Resultatet blev som bekendt det stik modsatte. Hans fire efterfølge­nde år i Det Hvide Hus gravede de politiske grøfter endnu dybere i supermagte­n, hvor demokrater og republikan­ere ofte har svaert ved at tale sammen.

I de seneste måneder har

Trump gentagne gange svoret haevn over sine politiske modstander­e og anklaget både Demokrater­ne og USA’s retsvaesen for at føre en heksejagt på ham.

I samme tale i 2016 lancerede Trump sit slogan om »America First«, der med god grund, viste det sig, vakte bekymring hos USA’s allierede ikke mindst i Europa, hvor Trump stillede store spørgsmåls­tegn ved Natos overlevels­e.

For nylig rapportere­de avisen Guardian om, at Trump i 2020 sagde til EU-Kommission­ens formand, Ursula von der Leyen, at Nato er afgået ved døden, og at USA aldrig vil forsvare Europa, hvis det angribes.

Det var dog to år før krigen i Ukraine, så holdningen kan have aendret sig. Men princippet om, at USA kommer først, gaelder stadig, fremgik det af den tidligere praesident­s tale, hvori han udlagde visionerne for, hvad han vil gøre, hvis vaelgerne sender ham tilbage til Det Hvide Hus.

Vi vil forsegle graensen. Lige nu oplever vi en invasion DONALD TRUMP

Trump takkede rivalerne

Striben af slogans lød som en gentagelse af velkendte temaer.

»Drill baby drill«, sagde sejrherren og lovede på ny at saette fuld gang i USA’s olieog gasprodukt­ion.

Som praesident vil han sørge for at få afsluttet krigen i Ukraine meget hurtigt. Tidligere har han talt om 24 timer. Og så er graensen mod Mexico stadig et hovedemne både for Trump og for mange af vaelgerne i Iowa.

»Vi vil forsegle graensen. Lige nu oplever vi en invasion,« sagde han.

For nylig blev Trump kritiseret for at haevde, at migranter »forgifter nationens blod«, og at de fremmede kommer fra faengsler, psykiatris­ke hospitaler, terrorgrup­per og lande, som folk aldrig har hørt om.

Men derfor, lovede han, vil han sørge for et »deportatio­nsniveau, som vi ikke har set i lang tid«.

I talen, som blev indledt efter afspilning­en af en af favoritsan­gene på Trumps valgmøder, ”God bless America”, lykønskede en grinende sejrherre også sine naermeste rivaler Ron DeSantis og Nikki Haley for at have haft en god tid sammen og Vivek Ramaswamy for at have gjort et »hell of a job«. Ramaswamy trak sig ud af praesident­valget efter sit skuffende resultat i Iowa.

Og så undlod han ikke at fyre en af sine favoritvit­tigheder af om tidligere praesident Jimmy Carter, der er glad, fordi han vil blive husket som en fremragend­e praesident sammenlign­et med Joe Biden.

Trump har igennem det seneste år opbygget en effektiv valgmaskin­e i Iowa og har fremtonet langt mere profession­el end i 2016, da delstaten blev vundet af senator Ted Cruz fra Texas.

 ?? ?? Otte år efter at vaere blevet nummer to i Iowa slog Donald Trump mandag alle rekorder i delstaten. Foto: Brian Snyder/Reuters
Otte år efter at vaere blevet nummer to i Iowa slog Donald Trump mandag alle rekorder i delstaten. Foto: Brian Snyder/Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark