Enkeltbillet til Rwanda synes at vaere premierministers eneste chance
Rishi Sunak satser på, at deportation til Rwanda af migranter kan redde hans job. Men hans politiske fremtid er i fare.
I Downing Street 10 må det føles, som når luften går ud af gummibåden midt på Den Engelske Kanal.
Ingen iler til hjaelp, og selv udsigten til at gå til bunds preller af på vaelgerne.
Den seneste meningsmåling har naeppe løftet humøret hos Rishi Sunak her i begyndelsen af det nye år.
Premierministeren kaemper for sin overlevelse og klynger sig desperat til sin Rwanda-deportationsplan som en sidste redningsplanke.
Målingen fra YouGov i avisen Telegraph advarer om, at Sunaks konservative regeringsparti ser ind i noget, der ligner en udslettelse. Ved det kommende parlamentsvalg står Labour og dets leder, Keir Starmer, til at sikre sig et flertal på mere end to tredjedele af alle mandater i Underhuset.
Det truende nederlag sammenlignes med 1997, da arbejderpartiet ledet af Tony Blair tildelte de konservative den største lussing siden 1906. Dengang havde de konservative haft magten i 18 år i traek, heraf de 11 under jernladyen Margaret Thatcher.
I denne omgang har de konservative siddet på regeringsmagten i 14 år i traek under fem forskellige premierministre: David Cameron, Theresa May, Boris Johnson, Liz Truss og nu Rishi Sunak.
Generelt har meningsmålinger over de seneste måneder vist et stort forspring til Labour og Keir Starmer på ca. 18 pct.
Målingen offentliggjort forleden på baggrund af 14.000 interviews viser, at de konservative vil få 196 faerre pladser end ved sidste valg i 2019, flere end John Major mistede til Blair i 1997. 11 af de nuvaerende ministre mister deres plads i Underhuset.
På tabskontoen vil vaere alle de Labour-højborge, som det for fem år siden lykkedes Boris Johnson at vinde i de såkaldte wall-industriområder i Midtengland og det nordlige England.
Knald eller fald for plan
Bag bestillingen af meningsmålingen står en gruppe konservative donorer med en klar interesse i at få Sunak til at hanke yderligere op i udlaendingepolitikken.
En af kuglestøberne er den tidligere brexitminister David Frost, der ser en hård linje over for illegale indvandrere som den eneste måde at redde partiet på.
Derfor er Sunak under pres fra begge fløje i sit parti, når Underhuset i denne uge behandler en raekke aendringsforslag til hans Rwanda-lov.
Omkring 60 parlamentsmedlemmer på partiets højre flanke kraever stramninger af loven for at stemme for den. Heriblandt den konservative naestformand, Lee Anderson, der truer med at forlade partiet, og erhvervsminister Kemi Badenoch.
Oprørerne vil have begraenset eller helt fjernet en bestemmelse om, at migranter i undtagelsestilfaelde skal kunne appellere en deportationsordre ved britiske domstole, hvis de kan bevise, at de står over for alvorlig og uoprettelig skade baseret på deres individuelle omstaendigheder.
Regeringens jurister har advaret Sunak om, at det vil vaere et brud på international lov og retsstatsprincippet, hvis han strammer loven yderligere. I så fald risikerer han også at få problemer med venstrefløjen af partiet, der presser ham fra modsatte side.
På den anden side har Sunak brug for at vise, at truslen om deportation til Rwanda effektivt vil stoppe den illegale indvandring, hvis han skal gøre sig håb om at vinde naeste valg, der formentlig afholdes i november eller allersenest den 28. januar 2025.
Hvis de konservative igen skal vinde, skal han opfinde valgløfter, der vil fastholde de vaelgere fra arbejderklassen i Red Wall-områderne, som Boris Johnson fik lokket til, i den konservative fold. Et af Johnsons løfter var, at briterne efter brexit selv ville kontrollere indvandringen.
Modsat foretraekker nogle konservative, at Sunak spiller sikkert og satser på at fastholde konservative vaelgere for at begraense nederlaget. Den såkaldte Blue Wall-strategi går ud på at sikre partiet en så tilpas styrke, at det kan vende tilbage til magten om fem år.
Risikabelt for Sunak
De kommende dage kan blive farlige for Sunak. Hvis han naegter at imødekomme højrefløjens krav, risikerer han, at oprørerne stemmer hele Rwanda-planen ned og bagefter går efter at få ham afsat.
Regeringen står til at tabe, hvis flere end 32 konservative parlamentsmedlemmer stemmer imod, eller hvis omkring 55 undlader at stemme.
Selv kritikere af Sunak har tidligere udtalt, at en fjerde udskiftning af premierministeren på fem år ville vaere vanvid og ligne et politisk selvmord.
Ifølge avisen Times er Downing Street og regeringens indpiskere overbeviste om, at de kan overtale nok oprørere til at bakke ud, når lovforslaget efter planen når frem til den endelige afstemning onsdag aften.
Men falder Rwanda-loven til jorden, er intet mere umuligt. Sunaks tidligere indenrigsminister hardlineren Suella Braverman anses for at vaere hans vaerste fjende, og hun kan føre kniven i et forsøg på at få ham afsat og udskrive et hurtigt valg.
Imens viser meningsmålinger voksende skepsis mod Rwanda-planen fra vaelgerne. 40 pct. af de adspurgte bifalder Labours krav om at skrotte planen. Kun 34 pct. støtter idéen om at deportere migranter.
En YouGov-måling i Times viser, at vaelgerne generelt har begraenset tillid til, at de to store partier er i stand til at håndtere problemet med migranter, der krydser kanalen.
Selv kritikere af Sunak har tidligere udtalt, at en fjerde udskiftning af premierministeren på fem år ville vaere vanvid og ligne et politisk selvmord.