Koldeste vinter i 11 år – og det er ikke slut
Halvdelen af vinteren er nu gået – og det har indtil nu vaeret den koldeste vinter i 11 år. Samtidig tyder DMI’s langtidsprognose på, at vinteren – efter en kort pause – vender tilbage igen om et par uger.
Det er ikke hver vinter, at man får brug for den tykke dunjakke, men denne vinter har de rigtig varme jakker, vanter og huer vaeret flittig brugt.
Ikke siden vinteren 2012/13 har det vaeret så koldt som i den første halvdel af vinteren 2023/24, oplyser klimatolog Mikael Scharling fra DMI.
Mandag var halvdelen af vinteren gået. Og selv om det ”normalt” er i januar og februar, at de laveste temperaturer bliver målt, har man allerede nu flere gange målt mere end minus 16 grader forskellige steder i landet.
»Gennemsnitstemperaturen for den første halvdel af vinteren er målt til plus 1,5 grader, hvilket er 0,9 grader lavere end normalt,« oplyser Mikael Scharling.
Han henviser til, at man skal tilbage til vinteren 2012/ 13 – altså 11 år – for at finde en koldere start på vinteren. Dengang var gennemsnitstemperaturen for hele vinteren på 0,9 grader. Den koldeste vinter, der er registreret i Danmark, var vinteren 1939/ 40 og vinteren 1962/63, hvor gennemsnittet begge perioder var på minus 3,5 grader.
Når vinteren har vaeret så kold, haenger det sammen med, at polarfronten er rykket ned syd for Danmark og har placeret Danmark i et koldt område, der samtidig har givet ekstrem kulde i store dele af Skandinavien. Således blev der den 5. januar målt minus 44,6 grader i den svenske by Vittangi i Lapland, ligesom man også flere steder i Norge har sat en raekke kulderekorder.
Den danske kulderekord er fra den 8. januar 1982, hvor der i Hørsted i Thy blev målt minus 31,2 grader.
Kulderekorden for Norge er fra januar 1886, hvor man målte minus 51,4 grader i byen Karasjok, mens den finske rekord, der også er den nordiske rekord, er fra januar 1999, da der i Kittilä blev målt minus 51,5 grader.
Mere vinter på vej
Mange mener utvivlsomt, at vinteren allerede har budt på rigelig med sne og frost, men de kan formentlig godt vente med at finde det mere forårsagtige tøj frem. DMI’s prognose for de kommende uger byder således på endnu mere vinter og kulde.
»De kommende dage bliver formentlig mildere, ligesom uge 4 og måske uge 5. Men så er der udsigt til, at der kommer et nyt omslag til koldere vejr fra uge 6, og det kolde vejr ventes at fortsaette i flere uger,« forklarer langtidsmeteorolog Martin Lindberg fra DMI.
Han vurderer, at vejret i ugerne 7, 8 og 9 ser ud til at blive koldere end normalt.
»Uge 6 bliver saerligt interessant, da der er tydelige tegn på, at der her sker noget. Det tyder på, at der vil blive opbygget et højtryk over Island og Skandinavien, som vil sende koldere og mere tør luft ned over Skandinavien,« lyder det videre fra meteorologen.
Transatlantisk uenighed
Ud over Skandinavien har også store dele af det nordlige Europa indtil nu haft en kold – og for manges vedkommende – snefuld vinter.
Det skal dog understreges, at langtidsprognoser er usikre, og ifølge Martin Lindberg er de europaeiske vejrmodeller heller ikke helt enige med de amerikanske om, hvor hårdt og hvornår den nye kuldebølge vil ramme.
Selv om den kolde vinter kommer efter et rekordvarmt 2023, overrasker det på ingen måde klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Syddansk Universitets Climate Cluster.
»Der er ikke noget unaturligt i det,« siger han.
Årsagen er, at klimasystemet varmer hastigst op i Arktis. Dermed bliver forskellen mellem temperaturen højest mod nord og laengere mod syd mindre, og det forårsager, at jetstrømmene svaekkes. Dermed kan der bringes koldt vejr ned på lavere breddegrader i laengere tid – f.eks. her til Danmark, forklarer han.
»Vi vil se koldt vejr, selv om det bliver varmere,« siger Sebastian Mernild.
Ifølge klimaprofessoren er der derfor heller ikke nogen grund til at tro, at man kan afblaese den globale opvarmning. For mens der lige nu er kulde over Skandinavien og det vestlige Rusland, er der relativt varmt i f.eks. Grønland, det østlige Canada og Alaska.
»Det ligger i ordet. Global opvarmning er netop global. Det her er mere et lokalt eller regionalt problem, som vi oplever her. Det er jo ikke, fordi at kulden har sat sig kloden rundt. Den bliver gradvist varmere og varmere,« forklarer Sebastian Mernild.