Jyllands-Posten

Efter 55 års ventetid har dansk tennis fået en gave af denne trio

Første runde af Australian Open 2024 bød på en rødhvid markering af den ganske sjaeldne slags.

- THOMAS MØLLER KRISTENSEN thomas.kristensen@jp.dk

Denne artikel skulle allerede vaere skrevet i september 2023.

Da havde Caroline Wozniacki leveret et ganske uventet comeback til profession­el tennis efter tre og et halvt år som pensionist.

Første store opgave var US Open, hvor hun uden problemer vandt sin første kamp – det samme gjorde Clara Tauson, og kun et højst uventet nederlag til Holger Rune stod i vejen for en ganske saerlig markering af det øjeblikkel­ige ståsted for dansk tennis.

Den er i stedet kommet nu.

I Australian Open 2024 har trioen nemlig alle vundet deres første kamp.

Caroline Wozniacki kom problemfri­t videre søndag, Clara Tauson var iskold i sit taette opgør tirsdag, inden Holger Rune trods en smule slinger undgik en gentagelse af fadaesen i New York og også fik kaempet sig videre.

Ikke sket under Margrethe

Dermed har dansk tennis tre singlespil­lere med i anden runde af en grand slam for første gang i 55 år – til Wimbledon 1968 klarede Torben Ulrich, Jørgen Ulrich og Jan Leschly sig alle forbi den indledende hurdle.

Vi skal yderligere 11 år tilbage – til Wimbledon 1957 – for at finde den eneste gang, hvor Danmark tidligere har vaeret repraesent­eret i anden runde af begge singleraek­ker – 10 år efter sin grand slamdebut nåede Milly VagnNielse­n i sin anden optraeden videre hos kvinderne sammen med Torben Ulrich og Kurt Nielsen. Sidstnaevn­te havde to år tidligere tabt sin anden finale samme sted.

Graesklass­ikeren i det sydvestlig­e London er den aeldste af de fire grand slams med sin turnerings­start i 1877, inden US Open, French Open og Australian Open blev opfundet i henholdsvi­s 1881, 1891 og 1905.

Kun 26 gange har dansk tennis haft både kvinder og maend med i samme udgave af en grand slam – inden US Open 2023 var seneste tilfaelde Australian Open 2003, hvortil knytter sig en spøjs historie.

I sidste øjeblik fik Kenneth Carlsen og Kristian Pless nemlig selskab i Melbourne af Eva Dyrberg, selv om hun egentlig havde indstillet karrieren efter US Open 2002 for i stedet at studere til medicin. Ved årsskiftet rakte hendes placering som nummer 101 på verdensran­glisten imidlertid til en plads i turneringe­n, og Eva

Dyrberg tog afsted dels for at opleve det hele en sidste, dels for at få et nemt tilskud til SU’en.

For sit nederlag i første runde tjente hun nemlig 69.500 kr., hvilket svarer til 111.000 kr. i dag – i parentes kan bemaerkes, at samme skaebne i dette års udgave udløser en trøsteprae­mie på 546.000 kr.

En svaer anden runde

Med succesen de seneste dage er Wozniacki, Rune og Tauson allerede sikret 819.000 kr., og isaer for sidstnaevn­te er det langt fra ligegyldig­t, da hun efter et par år med skader og tilbagesla­g har brug for nye midler til at kunne investere i yderligere udvikling.

I første omgang skal Clara Tauson dog koncentrer­e sig om forsøget på at skabe en lille overraskel­se.

I anden runde skal hun nemlig op mod Victoria Azarenka, verdens nummer 22.

»Jeg skal ind og finde et rigtig højt niveau. Det er klart, det skal man hver gang i en grand slam. Men det kraever lidt ekstra mod hende. Vi spiller nogenlunde det samme spil, men jeg synes, jeg server lidt bedre, end hun gør,« udtalte Clara Tauson til Ritzau efter tirsdagens sejr.

»Jeg går ikke ind til kampen med en tanke om, at jeg bare er glad for at vaere der. Jeg går ind til kampen med en forhåbning om, at jeg kan vinde den. I hvert fald drille hende lidt. Jeg kan spille fuldstaend­igt frit, for der er ingen forventnin­g om, at jeg går ind og vinder den kamp.«

Jeg går ind til kampen med en forhåbning om, at jeg kan vinde den. CLARA TAUSON, TENNISSPIL­LER

 ?? ?? Sidst Danmark havde tre spillere med videre i en Grand Slam-turnering var der også en kong Frederik. Det var Frederik den 9. Nu er kongen den tiende Frederik i raekken, og de tre tennisspil­lere er Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki. Fotos: Jonas Olufson, Joel Carret/Ritzau Scanpix
Sidst Danmark havde tre spillere med videre i en Grand Slam-turnering var der også en kong Frederik. Det var Frederik den 9. Nu er kongen den tiende Frederik i raekken, og de tre tennisspil­lere er Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki. Fotos: Jonas Olufson, Joel Carret/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark