Du er mere egoist end republikaner, hvis du synes, at kongehuset burde nedlaegges
Uanset hvor meget jeg end prøver, kan jeg simpelthen ikke mobilisere nogen interesse for kongehuset. Jeg så derfor heller ikke kroningen af kong Frederik X i søndags. I det hele taget følger jeg kun begraenset med i kongehusets gøren og laden. Jeg anerkender dog fuldt ud, at i søndags var en skelsaettende dag for vores lille nation.
Heller ikke selv om jeg er republikaner. Om end ikke-praktiserende.
Republikaner, fordi jeg principielt har en modvilje mod, at nogle – uden anden kvalifikation end at vaere født af en prinsesse eller dronning – pr. automatik får tildelt helt abnorme privilegier betalt af danske skatteydere.
Det er her vigtigt at betone ”principielt”, da det nemlig er årsagen til, at jeg er ikke-praktiserende. Og skulle jeg nøjes med at naevne én eneste grund til, at jeg ikke er reel modstander af monarki, ville det vaere dette: 300.000 mennesker var på gaderne under tronskiftet. Tre. Hundrede. Tusinde! Hvoraf en del var rejst hele vejen fra Jylland.
Så hvem er jeg til at ønske monarkiet nedlagt, når så mange mennesker kan samles i skøn forening for at hylde Danmarks afgående dronning og nykronede konge? Hvad – udover større danske sportsbedrifter – kan kollektivt samle og begejstre så mange danskere? Vi befinder os p.t. i en tid, hvor vi sandt for dyden ikke har brug for mere, der splitter os. Jeg ville derfor vaere en kaempe egohat, hvis jeg for at hyppe mine egne højtsvungne idealer kaempede for at nedlaegge noget af det, der rent faktisk er i stand til at samle os. Det er vigtigere end nogensinde.
at bemaerke, at den danske monarki-begejstring er udpraeget personbåret. I seneste måling lå tilslutningen til monarkiet helt oppe på 75 pct. Noget af en forskel fra 1972, hvor opbakningen
Det er her vaerd
Reklamemand, musiker, medlem af LA kun var på 42 pct. Men mon ikke roligt vi kan tilskrive den markante stigning dronning Margrethes vaerdige indsats gennem mange år som royalt overhoved? Der ligger derfor et kaempe ansvar på kong Frederiks skuldre for ikke at formøble de mange års opsamlede goodwill i befolkningen. Og for ikke at saette monarkiets evne til at samle danskerne over styr.
Har et flertal så altid ret, og skal det altid have sin vilje? Naeh. Der er f.eks. flertal for topskat, hvilket jeg mener, er noget vaerre noget. For med topskat er der flere negative konsekvenser for både samfund og borgere (det er lidt en anden snak, som vi kan tage en anden gang), hvorimod kongehuset ikke har nogen negativ indvirkning på folks liv. Intet menneske ville kunne maerke nogen som helst forbedring af sit liv, hvis kongehuset blev nedlagt i morgen. Og økonomisk får vi mere ind på den nationale bankkonto, end vi punger ud.
Derudover kan selv jeg, der ellers er liberal – og dermed naermest pr. definition republikaner – også sagtens se betydningen af kongehuset som en national, kulturel institution. Kongehuset er, hvordan man end vender og drejer det, en del af vores historie. Og man skal altså vaere ret varsom med at kaste en vaesentlig del af vores historie og kultur på møddingen pga. modeluner og fikse idealer. Ikke dermed sagt, at alt gammelt, der har vaeret en del af dansk kultur, er bevaringsvaerdigt – f.eks. er jeg ret tilfreds med, at vi afviklede stavnsbåndet. Men af ovennaevnte årsager er det danske kongehus i den grad vaerd at bevare.
Ikke desto mindre synes jeg personlig stadig, at kongehuset er uendelig uinteressant.