Socialdemokratisk velfaerdsstat skal ikke blande sig i fertilitetsbehandling
et lille, nyt menneske til elskende par skal gøres mere realistisk ved at fordoble antallet af fertilitetsforsøg, samt staten skal finansiere fertilitetsbehandlingen til barn nummer to. Men desvaerre giver Mette Frederiksens politik ikke de effekter, som vi alle ønsker.
For mens flere par end nogensinde før står i en alenlang kø og venter på, at fertilitetsbehandlingen bliver deres tur, vil regeringens forslag i modsaetning til hensigten gøre ventetiden endnu laengere og processen mere besvaerlig.
fordi kvinders biologiske fertilitet gradvis forvaerres, og det derfor med tiden bliver svaerere at få børn. Det biologiske vindue, hvor kvinder kan blive gravide, lukkes hurtigere, i takt med at alderens ur tikker. Når vi derfor giver kvinderne i behandling endnu flere forsøg, så
Det er realiteten,
gør vi blot ventelisterne laengere for de kvinder, hvis drøm endnu ikke er forløst, og vi forvaerrer dermed deres muligheder.
Hvis regeringen, som slog sig op på at vaere den handlekraftige midterregering, for alvor vil problemerne med de årelange ventelister i fertilitetsbehandlingen til livs, så skal vi gå en drastisk anden retning.
skal vi vaek fra idéen om, at det offentlige skal kunne udkonkurrere de private fertilitetsklinikker. For som det er i dag, så leverer det offentlige en skattefinansieret ydelse, som besvaerliggør det private initiativ, ødelaegger den naturlige konkurrence og fjerner valgfriheden for de berørte patienter. Tvaertimod skal vi lade de dygtige privatklinikker kommer til at levere den service, som kommende foraeldre ønsker, sikre et reelt frit valg mellem udbydere og stille statens grå kassetaenkning uden for døren.
For det første
Ydermere skal vi helt vaek fra, at kunstig befrugtning skal vaere en statslig opgave. Både finansieringen og behandlingen skal rives ud af haenderne på det offentlige system. For den smukke drøm om at få børn skal vaere et privat anliggende, som kommende familier selv traeffer de naere beslutninger om.
At stifte familie har i alle tider hørt til privatsfaeren, som ikke kommer velfaerdsstaten ved.
Vi skal tage afstand fra tanken om, at den socialdemokratiske velfaerdsstat skal stille sig til rådighed i fertilitetsbehandlingen, og det bekymrer mig, når partierne i blå blok ikke tør gå imod snakken om et mere omfattende velfaerdsregime.
og vi skal ikke lade Mette Frederiksen saette begraensninger og rammer for mulighed for at saette børn i verden.
Derfor er mit nytårshåb, at regeringen går en anden vej til at give mere frihed og selvbestemmelse tilbage til familierne.