Kristne samfund udslettes hver eneste uge og skaber destabilisering – også i Danmark

Ny undersøgelse viser syvdobling af kirkeangreb og -lukninger det seneste år. Det sker måske nok langt vaek fra lille Danmark. Men det kan i sidste ende få alvorlige konsekvenser – også hos os.

I dag offentliggør ngo’en Open Doors sin årlige World Watch List med en rangliste af de 78 lande verden over, hvor der foregår kristendomsforfølgelse. Listen viser et hidtil uset omfang af kristendomsforfølgelser i de 31 år, listen er blevet lavet, og en af de markante tendenser er, at kirkeangreb og -lukninger er syvdoblet det seneste år.

Globalt er omkring 15.000 kirker blevet angrebet eller lukket det seneste år, og det har i første omgang nogle katastrofale konsekvenser for alle de kristne, det går direkte ud over – men dernaest også for de kristne, der bor i omkringliggende provinser og maerker intimideringen: Er det os, der rammes naeste gang?

Alene i julen – for blot tre uger siden – blev over 20 landsbyer i det centrale Nigeria angrebet og op imod 200 kristne draebt af islamistiske grupper fra fulani-stammen. I august 2023 var jeg i netop det område, hvor julens angreb fandt sted – delstaten Plateau i det centrale Nigeria. Her besøgte jeg en raekke kristne landsbyer, der var blevet angrebet af tilsvarende grupper i forsommeren, og som nu ligger hen som forladte spøgelsesbyer.

Det typiske billede er, at en gruppe jihadistiske fulani-militante kommer om natten i deres pickups og draeber folk med deres macheter og AK-47’ere, braender kirken i landsbyen ned og dernaest ødelaegger landsbyens huse. I ugerne efter går det så ud over afgrøderne, og fulani-hyrderne er omkring disse landsbyer i månedsvis efter angrebet for at draebe eventuelle overlevende, der i deres nød søger tilbage for at lede efter mad eller ejendele i de ødelagte huse.

Det var en barsk oplevelse for mig, men en ubaerlig situation for de to millioner internt fordrevne, der lige nu er i Nigeria som følge af sådanne angreb gennem de seneste syv år. Mange af disse lever i sult og frygt i kummerlige flygtningelejre, og på min rejse besøgte jeg tre af disse lejre for at dele nødhjaelp ud og tale med de overlevende.

En af disse, en ung mand på omkring 20 år, som stod foran det interimistiske telt, hans familie boede i, fortalte mig sin hjerteskaerende historie: »Før havde vi en gård ikke så langt herfra og manglede aldrig noget. Vi havde alt, hvad vi skulle bruge. Se dig omkring her i flygtningelejren – det er, hvad vi har nu. Ofte sulter vi.«

Det seneste år er 4.118 kristne draebt på grund af deres tro bare i Nigeria. For hver draebt er der pårørende, der står tilbage, og angrebene har lagt store områder øde – områder, hvor der før var landsbyer og blomstrende, kristne samfund. Alt imens den centrale regering, som har ansvaret for såvel haeren som politistyrken, ser passivt til. I mange af de omkringliggende lande i Afrika syd for Sahara er der ustabile stater, der ikke kan gøre meget, men netop i Nigeria er det ikke tilfaeldet. Det er viljen, som mangler.

Det gjorde et kaempe indtryk på mig at se, hvordan det land, hvor der er flest kristne i Afrika, ikke beskytter sine egne borgere. Kriminaliteten er generelt høj i Nigeria, men i forhold til kristne samfund er volden saerlig systematisk og veltilrettelagt – støttet af Boko Haram-krigere fra de omkringliggende lande samt – fik jeg at vide af kirkeledere i området – massive donationer fra Mellemøsten til våben og opkøb af de kristnes jorde. FN har gennem de seneste år fokuseret på Nordnigeria, men i sommer var en FN-delegation i det centrale Nigeria for at se det samme, som jeg så på min rejse i slutningen af august. På mange måder er FN en størrelse, der har svaert ved at handle af mange grunde – blandt andet at de mange OIC-lande (Organization for Islamic Countries) – herunder Nigeria – har en stor vaegt også i FN. Men der er stadig handlemuligheder.

For det første må FN anerkende, at der her kan vaere et folkemord på kristne under opbygning, og så gøre den nigerianske regering tydeligt opmaerksom på, at det er enhver selvstaendig nations første pligt at beskytte sit eget lands befolkning på alle måder. I forhold til de delstater, områder og landsbyer, der i dag angribes, og i saerdeleshed i forhold til de udsatte flygtningelejre, hvor titusinder af mennesker er stuvet sammen på meget lidt plads.

i Nigeria lufter nemlig den frygt, at de sårbare mennesker, der i dag er fordrevet og drevet sammen i lejrene, i vaerste fald kan blive udsat for

Vores samarbejdspartnere

massakrer fra de fulani-militante i den naermeste fremtid. I en af lejrene, jeg besøgte, var der allerede blevet skudt ind i lejren, men skulle et koordineret angreb på disse flygtningelejre finde sted, vil det få katastrofale konsekvenser, fordi lejrene er så dårligt beskyttede.

Dernaest må FN begynde at monitorere antallet af angreb med det samme og overveje at sende delegationer til disse områder for at følge udviklingen taet. Herunder at følge de nationale praesidentvalg endnu bedre – også det omvalg, der måske er under forberedelse i landet, fordi der er mange forlydender om valgsvindel.

er det dog, at FN griber ind med hjaelp til de mange flygtningelejre for internt

Allermest presserende

fordrevne, som der er overalt i det centrale Nigeria. Mange steder er der ikke faste fødevareleverancer, der er miserable sanitaere forhold flere steder, og klinikkerne er rudimentaere. Ngo’er som min egen, Laeger Uden Graenser og mange andre – også kristne, nigerianske ngo’er – gør, hvad vi kan, men vi kan slet ikke følge med i forhold til de behov, der er i dag. Folk sulter i lejrene. Folk dør.

De kortsigtede konsekvenser er ubaerlige – hver dag draebes 14 mennesker i Nigeria alene på grund af deres kristne tro, og mange flere udsaettes for seksuelle overgreb, kidnapninger, tab og mange slags ar på sjaelen. Følgerne på mellemlang sigt kan også vaere meget alvorlige – blandt andet taler flere ledere i Nigeria nu om muligheden for en mulig hungerkatastrofe i visse delstater allerede til vinter eller naeste år, da mange er fordrevet fra deres jord, og mange afgrøder er ødelagt i de mest frugtbare områder i eksempelvis delstaten Plateau.

De allermest alvorlige, langsigtede konsekvenser er dog nok, at en hel generation af børn og unge (og det er de fleste – gennemsnitsalderen i Nigeria er 18 år) har mistet håbet for fremtiden. Titusinder børn og unge sidder på gaden og kigger tomt ud i luften, når man kører forbi – uden fremtid eller med en fremtid som kriminel for at kunne overleve.

engang stabile landsbyer og samfund ødelaegges, sender det masser af mennesker på flugt – forståeligt nok. Bliver voldsspiralen i de afrikanske lande syd for Sahara ikke vendt, vil det sende endnu flere på flugt mod nord, mod vores samfund.

Det kan i sig selv vaere en udfordring for vores samfund med potentielle, massive flygtningestrømme i fremtiden. Men endnu dybere bliver vi måske ramt på sjaelen, hvis vi vender det blinde øje til forbrydelserne, der sker mod kristne – og andre – overalt på Jorden. For kan vi opretholde et selvbillede af os selv som et demokratisk og humanistisk samfund, der kaemper for fred og frihed – herunder retten til at tro, som man vil – hvis vi ligesom de centrale myndigheder i Nigeria vender det blinde øje til forbrydelserne?

Når så mange

Bliver voldsspiralen i de afrikanske lande syd for Sahara ikke vendt, vil det sende endnu flere på flugt mod nord, mod vores samfund.

2024 kan blive året, hvor flere medier, politikere og andre meningsdannere i Danmark begynder at beskaeftige sig med de overgreb, der sker mod kristne i Afrika og andre steder – og forholder sig til det. Hvis disse glemte gruppers nød rammer os i hjertet, har det ramt et godt sted.