2024 lysner for vingeskudt havvindindustri
Krisen i 2023 kom som et chok for en sejrsvant havvindindustri, men allerede nu lysner det på såvel makroøkonomisk som politisk plan, lyder det fra storbanker, analytikere og udvikleren Copenhagen Infrastructure Partners. I 2024 vender udviklingen, siger
Optimismen gryer påny i den fremadstormende havvindindustri efter et gruopvaekkende 2023.
Milliardunderskud og droppede havvindprojekter var overskriften på de grønne selskabers annus horribilis, hvor markedslederen Ørsteds fald fra børstinderne indrammede industriens dybe krise.
2024 er dog allerede nu praeget af en anderledes optimisme, siger partner i Copenhagen Infrastructure Partners Martin Neubert.
»Vi kommer ud af et udfordrende 2023 med massevis af medvind, som vil betyde, at industrien som helhed vil klare sig bedre,« siger han.
Copenhagen Infrastructure Partners står ingenlunde alene med den holdning.
Den schweiziske storbank UBS kommer med samme konklusion i sin seneste evaluering af konkurrenten Ørsted, hvis aktie som et symbol på den genoprettede tro på branchen er steget med omkring 50 pct. siden november.
»Noget af det, vi har set i 2023, kommer til at fortsaette. Men det vaerste er overstået, og 2024 bliver et mere optimistisk år,« siger Signe Sørensen, senioranalytiker i konsulenthuset Aegir Insight, der har speciale i havvind.
Samme toner lyder fra analysehuset Wood Mackenzies havvindchef, Søren Lassen. Han er blevet mere optimistisk på sektorens vegne, end han var i sommeren 2023.
»Det meste tyder på, at 2024 bliver et positivt år med meget upside for industrien,« siger han.
»Der var en raekke udfordringer i 2023, men vi er også begyndt at se løsninger. Det gaelder ikke mindst i forsyningskaederne, som ser ind i et rigtigt spaendende år. Fjerde kvartal har generelt vaeret rigtigt staerkt for branchen.«
Som en let forsinket nytårsraket sprang BP og Equinor, tidligere Statoil, ellers senest fra det storstilede New York-baserede havvindprojekt Empire Wind på hele 1,2 gigawatt (GW) få dage inde i det nye år.
Nyheden var en påmindelse om, at havvindindustrien ikke er helt igennem krisen, som flere toneangivende aktører har beskrevet.
Senest har teknologiens fødselshjaelper, danske Henrik Stiesdal, kaldt udviklingen bekymrende.
Flere aspekter mod slutningen af 2023 har dog udgjort fundamentet for en optimisme i branchen, som det seneste år ellers har vaeret praeget af mismod.
Forklaringen skal først og fremmest findes i et vendepunkt i de strukturelle udfordringer, som har kuldsejlet enorme havvindprojekter samt ny politisk opbakning.
Havvindparker er kapitalintensive investeringer med lang afskrivningshorisont og lave driftsudgifter i forhold til andre former for energiproduktion.
De fleste havvindprojekter, som er blevet droppet i løbet af 2023, er vundet af selskaber i 2020 eller 2021, hvor renten lå på omkring 0 procent. I dag ligger den styrende rente i USA på den anden side af 5 pct.
Løsninger i sigte
Den amerikanske centralbank har dog signaleret, at man vil saenke renten adskillige gange i 2024. Dermed løsnes havvindudvikleres spaendetrøje.
»En havvindpark er en utrolig kapitaltung investering, hvor prisen på penge er en af de allerstørste udgifter. Renteomkostninger udgør en gigantisk del af de samlede udgifter, så et rentefald er altafgørende for havvindudviklere,« siger Signe Sørensen.
Ifølge senioranalytikeren kom krisen i 2023 som en overraskelse for alle lige fra politikere til offentligheden og industrien selv.
»Man var blevet lullet i søvn af 20 års historie med faldende priser. Af havvindparker, der blev opført stort set til tiden og inden for budgettet, og af havvindauktioner, hvor det seneste bud altid var bedre end det tidligere. Den udvikling stoppede brat, og turbulensen gav markedet en vis chokeffekt,« siger hun.
Udviklerne af havvind var nemlig bundet af aeldre aftaler om salg af strøm, mens priserne for at opføre parkerne var steget markant.
»Men ved udgangen af 2023 og ind i 2024 ser vi ind i udgifter og indtaegter, som i højere grad bliver synkroniseret. Spørgsmålet har hele tiden vaeret, hvorvidt indtaegterne ville følge med, og det ser vi nu nogle rigtig gode eksempler på,« siger Martin Neubert.
Chokket har nemlig blotlagt industriens udfordringer, og derfor genbesøger myndigheder og nationalstater nu udbudskriterier og regulatoriske rammer, hvilket man i løbet af 2024 vil se resultaterne af, lyder det fra analytikere.
»Der var en raekke udfordringer i 2023, men vi er også begyndt at se løsninger. Det gaelder ikke mindst i forsyningskaederne, som ser ind i et rigtigt spaendende år. Fjerde kvartal har generelt vaeret rigtig staerkt for branchen,« siger Søren Lassen fra Wood Mackenzie.
»I det forgangne år har man vaeret tvunget til at kigge på bunden af businesscasen, men man må ikke glemme at kigge op i 2024, for der er stadig rigtig mange ambitiøse mål fra regeringers side. Vi
forventer havvindudbud på 40 gigawatt i 2024, hvilket er et rekordhøjt niveau og dobbelt så meget som i 2023.«
Krisen i 2023 gav ifølge Signe Sørensen anledning til et spørgsmål om, hvorvidt havvind som teknologi overhovedet havde den fremtid på det amerikanske kontinent, mange havde forestillet sig.
Momentum på vej tilbage
Ambitiøse udmeldinger fra den ansvarlige føderale myndighed, BOEM, samtidig med at den seneste havvindauktion i New York har vist stor interesse fra bydere, har ifølge Aegir Insights senioranalytiker givet et klart svar.
»De amerikanske beslutningstagere har metaforisk sagt klart ja tak til havvind, og hvor der er en politisk vilje, kan de fleste udfordringer blive løst,« siger Signe Sørensen.
CIP har budt i den seneste auktion i USA. Det samme har eksempelvis Ørsted og tyske RWE. Ifølge Martin Neubert er det et konkret eksempel på, at branchen i starten af 2024 igen er ved at få momentum.
»Fundamentalt set er spørgsmålet for havvind, om der er en efterspørgsel. Og der er svaret, uanset om du taler om Europa, USA, Taiwan, Japan eller Korea, et klokkeklart ”ja”,« siger Martin Neubert.
Med tanke på de bedre makroøkonomiske tegn og fornyet opbakning fra nationalstater er du så mere optimistisk på din branches vegne end i eksempelvis sommeren 2023?
»Nu har jeg hele tiden vaeret optimistisk. Men der er ingen tvivl om, at jeg er mere optimistisk i dag.«
Optimismen kan også aflaeses i Ørsteds aktiekurs, som er steget efter et historisk ringe 2023.
Aktien fik gevaldige børstaesk den 30. august, da Ørsted offentliggjorde, at to havvindprojekter blev droppet og varslede nedskrivninger på op til 16 mia. kr.
Senere fik aktien endnu et nøk ned den 1. november, da Ørsted meldte ud, at den reelle nedskrivning var på 28,4 mia. kr.
De to nyheder bankede aktien helt ned på 253 kr., hvilket var et fald på mere end 80 pct. i forhold til de gyldne dage i starten af 2021, hvor kursen lå på mere end 1.300 kr.
Ud over afgangen af koncernøkonomidirektør Daniel Lerup og koncerndriftsdirektør Richard Hunter har der ikke vaeret meget nyt fra Ørsted siden aktiens styrtdyk i starten af november.
Ikke desto mindre er aktien siden hen steget med knap 50 pct. fra 2023’s lavpunkt, mens bl.a. BNP Paribas, UBS og Goldman Sachs har løftet kursmålet for aktien.
Ørsted ønsker ikke at kommentere forventninger til fremtiden, før man aflaegger årsregnskab i februar, og man kommenterer aldrig aktiekursen, skriver kommunikationschef Martin Barlebo til Finans.
Ifølge Signe Sørensen kan genoprejsningen af Ørsteds aktiekurs dog tolkes som et udtryk for en fornyet tillid til det amerikanske marked.
»Hvis markedet var gået fuldstaendig i stå, ville det have haft store omkostninger. Ørsted har haft store problemer, men de har grundlaeggende en fin portefølje, og selvom de har trukket sig ud af de to Ocean Wind-projekter, så har projekterne stadig en vaerdi, så laenge markedet er til stede,« siger hun.
Truslen fra Trump
Her er den store ubekendte nu Donald Trump. Den erklaerede vindmøllemodstander ser ud til at blive Republikanernes praesidentkandidat, og i et amerikansk valgår kan det udfordre den grønne industris succes i USA.
Kombinationen af lavere renter, opbakning fra regeringer og myndigheder samt staerkere forsyningskaeder betyder ifølge Søren Lassen, at den udfordrede industri står markant staerkere ved indgangen til 2024, end den gjorde ved indgangen til 2023.
»Summen af kardemommen er, at det er tydeligt, at man begynder at kunne se en mere positiv udvikling i 2024,« siger han.
Samme toner lyder fra Copenhagen Infrastructure Partners.
»2023 var en påmindelse om, hvor vigtigt det er for os som udviklere at dobbelttjekke alting. I starten af 2024 er jeg forhåbningsfuld og optimistisk på vegne af industrien og tror, at de kommende datapunkter og milepaele vil bekraefte den optimisme,« siger Martin Neubert.
Der var en raekke udfordringer i 2023, men vi er også begyndt at se løsninger. Det gaelder ikke mindst i forsyningskaederne, som ser ind i et rigtigt spaendende år. SØREN LASSEN, HAVVINDCHEF I WOOD MACKENZIE