Økonomer i Davos afblaeser tiden med lave renter
Centralbankerne er blevet mere påpasselige, lyder det fra vicedirektør i IMF, mens topchef i teknologikaempe vil blive bekymret, hvis renterne lander på nul igen.
Verden kan godt begynde at vaenne sig til, at renterne ikke kommer tilbage til de ekstremt lave niveauer, som vi så i tiden efter finanskrisen.
Det var der naermest enighed om blandt paneldeltagerne i én af de første sessioner under årsmødet i World Economic Forum.
»Den nye normal vil vaere fair money og ikke easy money,« lød det fra François Villeroy de Galhau, der står i spidsen for den franske centralbank og samtidig er medlem af det såkaldte Styrelsesråd under Den Europaeiske Centralbank (ECB), som fastsaetter pengepolitikken i eurozonen.
Samme melding kom fra Gita Gopinath, der er vicedirektør i Den Internationale Valutafond (IMF). Hun peger bl.a. på, at der med den nuvaerende fragmentering i den globale verdensorden er lagt et opadgående pres på inflationen.
»Vi venter ikke, at vi kommer tilbage til en periode med lave renter, som vi så det efter finanskrisen. Rundtom i centralbankerne ved man nu, at inflationen hurtigt kan komme tilbage, så derfor vil de vaere mere forsigtige i forhold til at saette renterne ned, og de vil samtidig vaere mere bekymrede i forhold til at trykke på speederen,« påpegede Gita Gopinath.
Begyndte i foråret 2022
I USA man tog turen hen til det nuvaerende høje renteniveau, da centralbanken Federal Reserve (Fed) i foråret 2022 satte renten op for første gang i den nuvaerende pengepolitiske cyklus.
Det skete som følge af en markant stigning i inflationen. Da Fed satte renten op for første gang i marts 2022, havde inflationen nået 7,4 pct. målt på årsbasis. Forinden havde man fra Feds side ad flere gange påpeget, at inflationen var forbigående, så derfor ville centralbanken ikke saette renterne i vejret.
Men den forklaring blev skudt til hjørne med det, der efterfølgende udviklede sig til en så markant stramning af pengepolitikken, at noget lignende ikke er set i USA i nyere tid. I alt er Feds styringsrente blevet banket i vejret med 5,25 procentpoint.
Inden renten nåede op i dette niveau, toppede inflationen i oktober på 10,6 pct. Medicinen i form af en kraftig stramning af pengepolitikken i USA har virket, i og med at inflationen i USA i december landede på 3,4 pct.
I øjeblikket forventer finansmarkederne, at bl.a. Federal Reserve kommer til at saette renten ned i løbet af i år. Og markederne er blevet mere og mere overbevist om, at rentenedsaettelserne kommer tidligere, og at der kommer flere af dem. Her var budskabet, at markederne nok lige skal vende skråen.
»Det er nok lidt for tidligt at konkludere, at der kommer markante rentenedsaettelser. Inflationen er aftaget, men arbejdet er ikke ovre. Arbejdsmarkedet er fortsat stramt, så vi skal nok først regne med rentenedsaettelser i andet halvår,« sagde Gita Gopinath.
Det er ikke kun i USA, at man venter, at centralbanken kommer til at saenke sin ledende rente. Det samme er tilfaeldet i Europa, hvor ECB’s pengepolitik også er blevet strammet i et historisk højt tempo.
Ligesom i USA lød det fra ECB, at prisstigningerne var forbigående, og ECB var laengere tid om at lave en 180graders vending end kollegerne i USA. ECB’s renteforhøjelse kom således i løbet af sommeren 2022, da inflationen i eurozonen lå et godt stykke over 8 pct. målt på årsbasis.
Den første renteforhøjelse resulterede i, at ECB’s ledende rente gik fra det rekordlave niveau på minus 0,5 pct. til en på 0 pct. ECB’s rente blev i alt haevet på 10 møder i traek, så den nu lyder på 4 pct. Det er ikke bare det højeste niveau i ECB’s historie. Det er også den mest markante stramning i centralbankens historie.
Ét af de steder, hvor der er blevet taget forskud på de ventede rentenedsaettelser, er på aktiemarkederne. Ser man på det teknologitunge indeks Nasdaq, er det f.eks. steget med mere end 35 pct. det seneste år.
Med speederen i bund
Og ifølge Chuck Robbins, som er topchef i den amerikanske teknologikaempe Cisco, er der selskaber, som er prisfastsat meget, meget aggressivt. Det er udtryk for, at markedet i øjeblikket kører med speederen lidt for meget i bund.
Derfor er det nuvaerende miljø med højere renter rent faktisk meget godt, påpegede den amerikanske topchef.
»Jeg befinder mig ikke i den lejr, hvor jeg ønsker mig, at renterne bliver saenket. Hvis man er under 40 år, så har man haft en opfattelse af, at en rente på nul var normalen. Højere renter får firmaer til at taenke sig mere om, og jeg ville vaere bekymret, hvis renterne kom ned mod nul igen,« sagde Chuck Robbins, som også deler vurderingen af, at der er et højere prispres i dag i økonomien end tidligere som følge af f.eks. aendrede forsyningskaeder.
»Det er inflationaert, og derfor tror jeg, at man skal vaere forsigtig og taenke sig om i forhold til, hvordan man saenker renterne,« sagde Chuck Robbins.